Pressemeddelelse - 27. januar 2005

Politikerne siger ofte, at de vil dømmes på den førte politik. Siden regeringsskiftet har Miljøbevægelsen NOAH beskrevet den førte miljøpolitik, og konklusionen er tydelig:

Ikke kun rygere, men alle vælgere, burde møde denne etiket på stemmesedlen til det kommende valg. Med frigivelsen af en liste på 94 miljøskadelige tiltag forsøger NOAH at bringe noget proportion ind i en valgkamp, hvor regeringen i elvte time desperat forsøger at rette op på et blakket ry som den mest miljøfjendtlige regering i nyere tid. Udnævnelsen af Connie Hedegaard skal ses i dette lys, ligesom regeringen i valgkampen med rund hånd har lovet samlet en milliard kroner til miljøet over de næste 4 år. Der nævnes intet om, hvorfra disse penge skal tages, og om det er penge, regeringen alligevel ville være forpligtet til at bruge som følge af EU-krav på natur- og vandkvalitetsområdet!

I løbet af VK-regeringens godt treårige levetid har NOAH som nævnt løbende registreret tiltag der på den ene eller anden måde forringer miljøets tilstand eller menneskers sundhed. Listen er ikke en fuldstændig oversigt over regeringens natur- og miljøfjendtlige politik, men blot en række eksempler. Men dette til trods er listen blevet ganske omfangsrig med ikke mindre end 94 beskrivelser.

VK-regeringen har ikke taget udfordringen om en bæredygtig udvikling alvorligt. Listen viser tværtimod, at regeringen systematisk har fjernet drifts- og privatøkonomiske incitamenter til at mindske miljøbelastningen. Også de overordnede strategiske miljøhensyn er blevet fjernet bid for bid. F.eks. var afskaffelsen af miljøvurderingen af finansloven, en af de første handlinger regeringen foretog sig på miljøområdet. Senere kom turen til Planloven, Naturbeskyttelsesloven og Miljøbeskyttelsesloven.

Udviklingen på miljøområdet var ikke for god, før den nuværende regering trådte til. Siden er det gået fra slemt til værre på stort set alle fronter, og det er vanskeligt at fremhæve et område frem for et andet. Alligevel vil vi her nævne et par områder:

Kommunalreformen og ny regulering af virksomheder
Kommunalreformen vil sammen med ændringerne på virksomhedsområdet over en årrække forringe miljøtilstanden i Danmark. Reformernes primære formål har været at gøre det lettest muligt for virksomhederne frem for at gøre det bedre for miljøet. Miljøministeren har med andre ord gennem de sidste tre år i højere grad ført virksomhedspolitik end miljøpolitik. Organisationers og enkeltpersoners muligheder for at klage over afgørelser forringes ved fjernelsen af miljøministeren som 1. klageinstans (dvs. bortfald af Skov- og Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens miljøfaglige gennemgang af påklagede sager) og til de nye regioners udviklingsplaner er det kun erhvervslivet, der får høringsret. Kommunalreformen overdrager forpligtelserne på en stor del af amternes nuværende miljøfaglige områder til kommuner, der kun i begrænset omfang vil være i stand til at løfte opgaverne

Svin
Regeringen fortsætter med at tillade antallet af årligt producerede svin i Danmark at stige uden hensyn til de lugtplagede naboer. Samtidig øges belastningen af grundvand og overfladevand samt de næringsstoffølsomme naturtyper. Regeringen satser på, at tekniske fix ad åre skal klare problemerne med staldlugten og gyllen, mens et svinestop eller en bestandsnedgang slet ikke er på tale. Dyrevelfærdsproblemerne i de danske svinefabrikker løses heller ikke ved at intensivere produktionen. Hertil skal lægges de langvarige dyretransporter.

Klimapolitik og CO2-mål
Som led i EU´s interne byrdefordeling frem til 2012 har Danmark forpligtet sig til at reducere CO2-udledningerne med 21%. VK-regeringen har i EU forsøgt at vriste sig ud af denne aftale og har i de internationale klimaforhandlinger sat Danmarks stærke position fuldstændig over styr, ved bevidst at tage rollen som fodslæbende nation. Senest i Buenos Aires (COP 10) hvor Danmark svigtede Tysklands forsøg på at bringe konkrete mål ind i diskussionen om Klimakonventionens 2. aftaleperiode. Regeringens nationale klimapolitik satser stort på køb af billige CO2-kvoter i andre lande frem for at feje for egen dør og nedbringe danskernes eget energiforbrug og CO2-udledning. Samtidig svigter man de danske rådgivere og den innovative industri, som man ellers så gerne vil hjælpe i erhvervspolitikken. Den forfejlede energi- og klimapolitik underbygges af den netop fremlagte energibesparelsesplan, der ironisk nok slet ikke vil medføre en reduktion af det nuværende høje energiforbrug, men alene dæmpe stigningstakten i energiforbruget. Specielt er CO2-udslippet i transportsektoren steget i regeringsperioden som følge af den førte politik på transportområdet. Regeringen stimulerer stigningen i privatbilismen, samtidig med at man tillader kraftige takststigninger i den offentlig transport.

Institut for Miljøvurdering
Oprettelsen af Institut for Miljøvurdering har betydet massiv markedsføring af ultraliberale værdier i miljødebatten. Instituttet har med Bjørn Lomborg i spidsen modtaget millioner af kroner fra Finansloven, men også direkte fra Statsministeriet, til fremstilling af en håndfuld debatskabende publikationer, der mest af alt har tjent til at kaste mudder på banen og skabe tvivl om den førte miljøpolitik. Regeringen købte sig med andre ord til en offentlig debat, der gennem lang tid har spildt miljøorganisationer og eksperters tid med ørkesløse diskussioner med Bjørn Lomborg og instituttets medarbejdere.

Selv med en ny, og tilsyneladende mere fornuftig miljøminister, er det svært at nære tillid til VK-regeringens gode vilje på miljøområdet. Politikerne siger ofte, at de vil dømmes på den førte politik. Det er netop, hvad vi har mulighed for at gøre med denne regering frem til valget 8. februar. Listen med de 94 eksempler taler sammen med ovenstående for sig selv. Ud fra et miljøhensyn må NOAH derfor advare imod, at stemme den siddende regering til magten igen.

På vegne af NOAH´s Aktualitetsgruppe

Kim Ejlertsen og Jacob Sørensen

VK-regeringens miljøbarometer findes her