Bæredygtig udvikling - en ideologisk kampplads

Debatindlæg af Jakob Jespersen

Naturen omkring os er ikke ideologisk, men håndgribelig. Den består af vand, ilt, træer, køer, primulaer, bier, bygmarker, åer, mennesker osv. Disse økosystemer kan levere mad, fibre, medicin, brænde, rense vand og luft, omsætte affaldsstoffer osv. men alt sammen kun indenfor visse grænser. Og det er grænser som kan beregnes alt efter hvor godt man forstår økosystemerne.

Miljømæssigt Råderum er en måde at beregne hvor meget vi kan bruge økosystemer uden at overbelaste dem. Man kan anslå det totale råderum for et kontinent eller for hele jorden i forhold til energi, vand, træ, proteiner osv. Hvis vi bevæger os udenfor disse råderum saver vi - om man så må sige - den gren over som vi sidder på. Eller rettere - vi saver den gren over som fremtidens mennesker skal sidde på. Vi kan nemlig godt overbruge økosystemerne i et stykke tid inden de bryder sammen eller forringes. Men gør vi det stjæler vi fra de kommende generationer. Det er den situation "vi" befinder os i nu.

Man kan i princippet beregne hvad jordens økosystemer kan yde af goder og rense af spildstoffer på langt sigt. Det er det globale miljømæssige råderum. Hvis man så deler det med 6 milliarder får man råderummet per person - det personlige miljømæssige råderum. Miljømæssigt råderum er således en kombination af biologi "hvad vi tro økosystemerne kan yde på langt sigt" og etik "vi har alle lige ret til jordens naturlige rigdomme".

Globalt - regionalt - lokalt

Det er principperne, men i praksis kan man ikke dele alle naturressourcer lige. Der er f.eks. ret meget grundvand Danmark og meget lidt i det nordlige Kina. Hvis vi alle skulle dele verdens vandressource lige ville det kræve en masse pumper, som i sig selv ville bruge mere energi end der er energimæssigt råderum til. Vand regnes derfor for en lokal ressource som deles mellem folk fra et lokalt område. Træ regnes derimod for en regional ressource fordi det er forholdsvis nemt at transportere rundt. Og så videre. Det er et større beregningsarbejde, der er valg at f

oretage, antagelser der skal gøres og økosystemerne er komplekse og svære at beregne på. Det betyder at man altid kan diskutere frem og t

ilbage om størrelsen af det miljømæssige råderum, man kan samle mere viden, gøre bedre antagelser osv. og lave nye beregninger.

Fordelen ved "miljømæssigt råderum" er at det fastlægger nogle principper for beregning af hvad der er miljømæssig bæredygtig udvikling - principper som det er svært at være uenig i. Og på basis af disse og diverse antagelser kan man beregne f.eks. hvor meget hver danske kan bruge af vand, papir, energi, kød, korn, stål, plastik osv. uden at stjæle fra sine egne og andres efterkommere. Antagelserne og tallene kan diskuteres men principperne for beregning af miljømæssig bæredygtighed er forankret i den fysiske virkelighed.