Om smagsdommere og objektiv videnskab

Af John Holten-Andersen

Statsministeren vil af med "smagsdommere" - i hvert fald alle dem som er offentligt finansierede. Alle "smagsdommerne" i de private firmaers marketingsafdelinger, har vi ikke hørt nogen kritik af. Til gengæld vil statsministeren gerne lytte til den objektive og neutrale videnskab, der f.eks. kan fortælle os, hvordan en økonomisk rationel miljøpolitik ser ud.

Det kan i den forbindelse være grund til at minde bl.a. statsministeren om, at der kun findes én eksakt videnskab: Matematikken. Når matematikken er eksakt hænger det nøje sammen med, at dens genstand ikke er den virkelige verden, men en tænkt verden, hvor den rene logik gælder.

Naturvidenskaben antages ofte også at være en eksakt videnskab, men det er en sandhed med endog særdeles kraftige modifikationer. For naturvidenskaben er kun eksakt i de grænsetilfælde, hvor den kan reduceres til matematik, det vil sige hvor naturlovene hersker i deres reneste form. Det gælder f.eks. for planeternes bevægelse. I denne jordiske verden er det undtagelsen snarere end reglen, at et naturfænomen kan reduceres til ren matematik. For det første er kompleksiteten ofte af en sådan størrelse, at den ikke kan indfanges af nogen matematisk formel. Der er med andre ord tale om usikkerhed. Men dertil kommer, at en række naturfænomener ganske enkelt ikke kan beskrives kausalt - ikke kan indfanges i en forklaring der opererer med årsager og virkninger - og altså ikke kan beskrives på grundlag af naturlove, der kan gives et eksakt matematisk udtryk. Dette er tilfældet når vi kommer ind på biologiens felt - og altså har med det levende at gøre. Ingen videnskab kan således eksakt gøre rede for, hvorfor livet på Galapagos har udviklet sig anderledes end i Australien, som igen har udviklet sig anderledes end i Afrika osv. Det levende rummer altså en kraft som ligger udover den rationelle logik. Eller sagt på en anden måde: Det levende rummer en anden logik end den rationelle logik. Vi kunne kalde denne anden logik for "livskraften" eller "viljen".

Mennesket er et levende væsen - og besidder i særlig grad en "vilje". Mennesket er således ikke styret alene af årsager, selvom mange videnskabsfolk har forsøgt at beskrive mennesket netop således. Mennesket har også en vilje, der sætter det i stand til at træffe egne valg og forfølge egne mål. Mennesket er autonomt - og som autonomt individ hinsides rationel logik. Af præcis denne grund findes der ingen objektiv videnskab om mennesket - ligeså lidt, som der findes objektiv videnskab om samfundet. Dette forhold har altid generet videnskaben og hele den moderne tænkning om menneske og samfund. Forskellige videnskaber har således på hver sin måde forsøgt at komme udenom det autonome menneske ved at reducere det til et væsen, der stillet overfor givne "stimuli" reagerer med en rationel deducerbar "respons".

Den neo-klassiske økonomi er en sådan "videnskab". Den reducerer mennesket til kræmmere, der søger at optimere sin nytte, dvs. sin velstand. Den såkaldte miljø-økonomi er en disciplin indenfor den neo-klassiske økonomi, og opfatter altså mennesket på samme måde. For dette "neo-klassiske menneske" er alt et marked og alle genstande opfattes som varer med en bestemt pris, der afspejler en bestemt kvalitet. Også naturen opfattes som en vare. Og politik opfattes på linie med ledelse af en privat virksomhed: At producere flest mulige velfærds-varer, til den lavest mulige pris. Denne opfattelse af menneske og samfund fremstilles som en objektiv videnskab, men er i virkeligheden en subjektiv antagelse, der hviler på et ganske bestemt værdimæssigt grundlag. Men når denne såkaldt videnskabelige teori om mennesket, bliver brugt til at konstruere et samfund og dets institutioner, så kommer den efterhånden til at fremtræde som "objektiv". Når man f.eks. på grundlag af den neo-klassiske teori gør flere og flere ting til varer og lader markedet overtage flere og flere områder i tilværelsen, så vil mennesker også i stigende omfang opføre sig som kræmmere, for det er en den rationelle måde, at opføre sig på et marked. Når videnskaben om mennesket bliver til magt, så fremtræder denne videnskab som objektiv, sand og uimodsigelig. Ligesom det Kirkelige verdensbillede før i tiden blev opfattet som objektiv, sand og uimodsigelig.

Når Anders Fogh Rasmussen derfor vil erstatte "smagsdommere" med en "objektiv" videnskab om den økonomisk rationelle miljøpolitik så er det falsk varebetegnelse. Det han vil er i virkeligheden at introducere nogle nye "smagsdommere" - der pakker deres "smag" ind i en uigennemsigtig emballage, som de kalder objektiv videnskab. Men det er en løgn om livets væsen - en livsløgn.

Vi har ikke brug for en objektiv videnskab om menneske og samfund, for en sådan videnskab er baseret på en løgn. Det vi har brug for er derimod en faglig rådgivning der klart vedkender sig, at der ikke findes viden som ikke også rummer værdier, og som derfor lægger sit værdigrundlag frem til åben debat på lige fod med den viden, som den er en del af. Vi har brug for faglige rådgivere, der erkender, at de ikke kan undgå også at være "smagsdommere".