Svar fra Miljøministeren vedr. Institut for Miljøvurdering

Kilde: Folketingets hjemmeside, udvalgsbilag fra Miljø- og Planlægningsudvalget

Spørgsmål 1.

Hvilke andre institutioner/forskningsmiljøer har opgaver, der ligner dem, som foreslås tillagt Institut for Miljøvurdering? Hvorledes vil arbejdsdelingen være med det nye institut?

Svar:

Med Institut for Miljøvurdering ønsker Regeringen at styrke grundlaget for at prioritere miljøindsatsen, så miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde. Instituttets vurderinger af miljøindsatsens effektivitet skal bl.a. bygge på beskrivelser af miljøtilstanden i nationalt og internationalt perspektiv, beskrivelser som i dag i et vist omfang udarbejdes af eksisterende danske og internationale institutioner.

Institut for Miljøvurdering oprettes i overensstemmelse med regeringsgrundlaget som en uafhængig institution der primært skal foretage sine vurderinger på grundlag af kompetence og data som indsamles i en lang række danske og udenlandske forskningsinstitutioner mv. Det bliver den kommende bestyrelses første opgave at tage stilling til instituttets indsatsområder og angrebsvinkler og relationerne til de forskellige relevante kompetencecentre. På det grundlag vil det være muligt nærmere at beskrive arbejdsdelingen mellem instituttet og dets samarbejdspartnere.

Spørgsmål 2:

Der ønskes en uddybende redegørelse for Institut for Miljøvurderings opgaver. Vil det blive en ny særforskningsinstitution? Hvilke forskningsfelter vil instituttet i givet fald konkret tage sig af? Kan ministeren give konkrete eksempler på forskningsprojekter, der typisk ligger inden for disse forskningsfelter? Vurderes oprettelsen af det nye institut at være i overensstemmelse med anbefalingerne fra forskningskommissionen?

Svar:

Som det fremgår af regeringsgrundlaget "Vækst, velfærd – fornyelse" er det regeringens mål, at de ambitiøse miljømål skal nås på den økonomisk mest effektive måde. En af hovedopgaverne for instituttet bliver derfor at vurdere effektiviteten af miljøinitiativerne og formidle denne viden og indsigt til offentligheden og de politiske beslutningstagere. De konkrete forskningsprojekter vil blive fastsat i et årli ejdsprogram for instituttet. Der vil ikke være tale om et sektorforskningsinstitut i sektorforskningslovens forstand, men om et uafhængigt ekspertorgan. Regeringen finder ikke, at oprettelsen af et sådant uafhængigt institut er i modstrid med Forskningskommissionens anbefalinger.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes redegøre for hvilke nye elementer af viden, det foreslåede Institut for Miljøvurdering ventes at tilvejebringe vurderet i forhold til den viden, som f.eks. tilvejebringes gennem det strategiske miljøhandlingsprogram, Danmarks Miljøundersøgelser, den årlige miljøvurdering af finanslovsforslaget, samt OECD og Naturrådets vurdering af dansk miljøpolitik.

Svar:

Regeringen finder som ovenfor nævnt, at det er vigtigt at opprioritere vurderingen af effektiviteten af de enkelte miljøinititiativer for hele tiden at kunne vælge den indsats, der giver mest miljø for pengene. Der foreligger som nævnt i spørgsmålet væsentlige danske og internationale bidrag på dette område. Sammen med en forøget fokus på miljøøkonomiske synspunkter vil disse bidrag indgå i instituttets arbejd e.

Spørgsmål 4:

Vil oprettelsen af instituttet medføre, at der frigøres ressourcer i centraladministrationen?

Svar:

Institut for miljøvurderinger oprettes fordi nye opgaver skal løses. Alt afhængigt af resultaterne af instituttets arbejde kan der ske omlægninger i centraladministrationen, herunder en ændret vægtning af de forskellige virkemidler i miljøpolitikken.

Spørgsmål 5:

Hvad er succeskriterierne for instituttets virksomhed?

Svar:

Det væsentligste succeskriterie for det nye institut er, at det bidrager til at vi i Danmark i fremtiden får mest muligt miljø for pengene.

Spørgsmål 6:

Kan ministeren oplyse, om der forud for ansøgningen om bevilling til oprettelse af et Institut for Miljøvurdering har været foretaget en offentlig høring, hvor forslaget, i lighed med normal praksis, er blevet forelagt erhvervsorganisationerne, de kommunale organisationer, de grønne organisationer, forskningsrådene, samt Miljøministeriets interne forskningsudvalg – og andre interesserede forskningsinstitutioner på området. Hvis en såd slash;ring har været foretaget, bedes svarene oversendt.

Svar:

Forslaget har ikke været sendt i offentlig høring. Derimod skal forslag til instituttets arbejdsprogram, der udarbejdes af instituttets bestyrelse, sendes i international bedømmelse (peer review), det vil sige at arbejdsprogrammet skal kommenteres og vurderes af udenlandske eksperter med erfaring inden for området. Det vil efter regeringens opfattelse være med til at sikre, at instituttets arbejde bliver af høj international standard.

Spørgsmål 7:

Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvilke overvejelser der konkret ligger bag forslaget om en bevilling på netop 10 mio. kr. til oprettelse af et Institut for Miljøvurdering. Kan ministeren forklare, hvorfor bevillingen til oprettelse af et Institut for Miljøvurdering søges hastebehandlet i Finansudvalget i stedet for at indgå i den almindelige behandling af finansloven?

Svar:

Årsagen til at instituttet ønskes oprettet nu er, at regeringen finder det nødvendigt at få arbejdet med den samlede prioritering på miljøområdet sat i gang så hurtigt som overhovedet muligt. Sigtet er at de første resultater af instituttets arbejde kan være til rådighed inden for det næste år. Det er næppe hensigtsmæssigt at etablere en fysisk samlet institution, der i sig selv dækker de nødvendig e kompetencer og datamængder. Derfor foreslås det, at instituttet oprettes som et lille, uafhængigt institut, der får mulighed for at trække på kompetencer på andre nationale og internationale forskningsinstitutioner, idet de relevante forskningsmiljøer og kompetencecentre er placeret på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, serviceinstitutter og myndigheder i ind- og udland. Tilsammen udgør disse den meget brede vifte af videnskabelige kompetencer og databanker, der vil være nødvendige for at opnå de ønskede uafhængige vurderinger på et videnskabeligt forsvarligt grundlag.

Spørgsmål 8:

Kan ministeren garantere, at der ikke parallelt med oprettelsen af Institut for Miljøvurdering sker en svækkelse af de øvrige kilder til uafhængig vurdering af den førte miljøpolitik - og at der således ikke vil ske nedskæringer af bevillingerne til eksempelvis naturorganisationerne og Det Økologiske Råd i løbet af 2002?

Svar:

Det er hensigten med instituttet at der skal ske en styrkelse af de uafhængige vurderinger af miljøpolitikken. Oprettelsen af instituttet har således ikke som formål at svække andre kilder til uafhængig vurdering af den førte miljøpolitik.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes oplyse, hvorvidt andre lande har oprettet institutioner af samme karakter med samme type opgaver som det foreslåede Institut for Miljøvurdering.

Svar:

Ministeriet har ikke kendskab til institutioner med samme profil som Institut for Miljøvurdering. Et af formålene med at sende forslaget til instituttets arbejdsprogram til international bedømmelse er at indhente kommentarer til hvordan tilgangen andre steder er til de betragtningsmåder, der ligger bag regeringens forslag.

Spørgsmål 10:

Kan ministeren redegøre for overvejelserne bag forslaget om, at kun 3 af 7 medlemmer af bestyrelsen for Institut for Miljøvurdering beskikkes efter indstilling fra de statslige forskningsråd? Vurderes denne fremgangsmåde at være tilfredsstillende i forhold til målet om at sikre instituttets uafhængighed af miljøministeren, som selv vil kunne udpege et flertal af bestyrelsens medlemmer?

Svar:

Det er regeringens opfattelse at der i bestyrelsen skal være såvel forskere udpeget af de statslige forskningsråd som bestyrelsesmedlemmer, der kan repræsentere erhvervs-, samfundsmæssig og institutionel indsigt i et eller flere af instituttets forskningsområder. Alle bestyrelsesmedlemmerne vil blive udpeget i deres personlige kapacitet, og ingen af dem vil være under miljøministerens instruktionsbeføjelser. Der vil således være tale om en bestyrelse hvor alle syv medlemmer er uafhængige af miljøministeren.

Spørgsmål 11:

Kan ministeren forestille sig, at stillingen som direktør for det foreslåede Institut for Miljøvurdering besættes af en person uden miljøfagligt anerkendte kvalifikationer?

Svar:

Stillingen som direktør vil blive besat med en person med anerkendte forskningsmæssige kvalifikationer.

Spørgsmål 12:

Kan ministeren oplyse, om regeringen planlægger oprettelse af tilsvarende institutter på andre områder – f.eks. institut for fødevarevurdering, sundhedsvurdering, kulturvurdering, trafikvurdering og forsvarsvurdering?

Svar:

Regeringen planlægger ikke for nærværende at oprette tilsvarende institutter på andre områder.

Spørgsmål 13:

Hvordan vil ministeren sikre sig, at direktøren har den krævede anerkendte forskningsmæssige baggrund?

Svar:

At den kommende første direktør for instituttet vil have anerkendte forskningsmæssige kvalifikationer vil blive sikret ved at stillingen vil blive besat efter opslag og ved at der vil blive foretaget en grundig vurdering af kandidaternes forskningsmæssige kvalifikationer.

Spørgsmål 14:

Ville det ikke være betryggende for vurderingen af direktørens forskningsmæssige baggrund, at de medlemmer af bestyrelsen, der er udpeget i deres egenskab af forskere (de af forskningsrådene indstillede) også kunne deltage i indstillingen om valg af direktør?

Svar:

Det er kun i forbindelse med udpegningen af instituttets første direktør, at bestyrelsens formand alene kan indstille en kandidat til miljøministeren. Årsagen hertil er, at regeringen ønsker arbejdet i instituttet sat i gang så hurtigt som overhovedet muligt. I forbindelse med eventuelle kommende besættelser af direktørstillingen skal bestyrelsen som helhed indstille kandidater.

Spørgsmål 15:

Har regeringen gjort sig overvejelser om i hvilket omfang, der allerede forefindes viden og institutioner i FN, EU, OECD, EEAC eller andre sammenhænge, som i et eller andet omfang vil gøre et nyt institut i Danmark unødvendigt, eller vil regeringen helt overlade denne vurdering til den ny bestyrelse, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 på §23 – bilag 2?

Svar:

Det kommende institut skal trække på og udnytte al den viden og de kompetencer der er opbygget på andre nationale og internationale forskningsinstitutioner. De relevante forskningsmiljøer og kompetencecentre er placeret på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, serviceinstitutter og myndigheder i ind- og udland. Tilsammen udgør disse en meget bred vifte af videnskabelige kompetencer og databanker, der vil være nødvendige for at opnå de &osl ash;nskede uafhængige vurderinger på et videnskabeligt forsvarligt grundlag. Hertil kommer at det ud over at indsamle og systematisere al denne viden vil blive nødvendigt for instituttet at tilpasse og supplere den til anvendelse på danske forhold.

Spørgsmål 16:

Ministeren bedes udarbejde en liste over de nationale og internationale institutioner/institutter, som regeringen finder er anvendelige og troværdige samarbejdspartnere til det nye institut og redegøre for, hvordan det nye institut kan bidrage med ny viden i forhold til den allerede eksisterende?

Svar:

Det er ikke praktisk muligt at udarbejde en fyldestgørende liste over såvel danske som udenlandske institutioner, men i det følgende gives en række eksempler på nationale forskningsmiljøer, kompetencecentre mv. af relevans for det kommende Institut for Miljøvurdering.

Miljødata, kortlægning mv:

Forskningsinstitutioner mv:

· Danmarks JordbrugsForskning (landbrugsdata)

· Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (grundvandskvalitet, vandindvinding)

· Danmarks Meteorologiske Institut (meteorologi- og luftforureningsdata)

· Danmarks Miljøundersøgelser (vandkvalitet, tilførsler til havet, udslip til luften, luftkvalitet, vildtstatistik osv.)

· Danmarks Statistik (samfundsaktiviteter herunder landbrugsstatistik og transport)

· Danmarks TransportForskning (transportdata)

· Forskningscentret for Skov & Landskab (skovsundhed)

Myndigheder:

· Amter og kommuner (primære data bl.a. vedr. vandmiljø)

· Energistyrelsen (energistatistik)

· Kort- og Matrikelstyrelsen (GIS-data)

· Miljøstyrelsen (bl.a. affald, pesticider, spildevandsrensning og kemikalier)

· Plantedirektoratet (forbrug af gødning, økologisk jordbrug)

· Skov- og Naturstyrelsen (råstofindvinding på havet, skovstatistik, skovsundhedsovervågning)

· Vejdirektoratet (transportdata)

Andre:

Det Europæiske Miljøagentur

Overordnede scenarier, modeller og analyser, miljøpolitik og -regulering:

Centre mv:

· Center for Analyse, Modeller og Regnskaber (AMOR, SMP)

· Center for Samfund, Økonomi og Miljø (SØM, SMP)

· Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning (CESAM, SMP)

· Center for Udviklingsforskning, Forskningstema Folk, Samfund og Natur

Forskningsinstitutioner mv:

· Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

· Bornholms Forskningscenter

· Danmarks Miljøundersøgelser

· Danmarks Statistik, Nationalregnskabskontoret

· Danmarks TransportForskning, Transportøkonomi og modellering

· Forskningscenter Risø, Afd. for Systemanalyse

· Forskningscentret for Skov & Landskab, Afd. for Park og Landskab, Afd. for By- og Landsplanlægning

· Statens Byggeforskningsinstitut, Afd. for Byer og Boliger

· Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Afd. for Jordbrugspolitik

· Teknologisk Institut, Erhvervsudvikling

Universiteter:

· Danmarks Tekniske Universitet, Inst. for Teknologi og Samfund, Inst. for Bygninger og Energi

· Handelshøjskolen i København, Inst. for Organisation og Arbejdssociologi, Center for Virksomhed og Miljø

· Handelshøjskolen i Århus, Inst. for Markedsøkonomi, Nationaløkonomisk Institut

· Københavns Universitet, Det juridiske Fakultet, Inst. for Statskundskab, Økonomisk Inst., Geografisk Inst.

· Roskilde Universitetscenter, Inst. for Miljø, Teknologi og Samfund

· Syddansk Universitet, Esbjerg, Inst. for Miljø- og Erhvervsøkonomi

· Syddansk Universitet, Odense Universitet, Økonomisk Inst., Kartografisk Dokumentationscenter

· Aalborg Universitet, Inst. for Samfundsudvikling og Planlægning

· Aarhus Universitet, Inst. for Samfundsvidenskab, Inst. for Statskundskab

Andre:

· Det Europæiske Miljøagentur

· dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ

· Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Inst. for Fødevareundersøgelser og Ernæring

· Erhvervsministeriet (erhvervsredegørelse)

· Finansministeriet (benchmarking, miljøvurdering af FFL)

· Det Økonomiske Råds Sekretariat

· Naturrådet

Yderligere oplysninger om miljøforskningsaktive institutioner kan findes i miljøforskningsdatabasen på Det Strategiske Miljøforskninigsprograms (SMP's) hjemmeside:

http://www.smp.au.dk/smp_dk/miljodatabase.

Hvad angår spørgsmålet om hvordan det nye institut kan bidrage med ny viden er svaret som til spørgsmål 15, at det vil blive nødvendigt for instituttet at tilpasse og supplere den viden andre har frembragt. Det vil ikke mindst gælde en forøget fokus på miljøøkonomi i forbindelse med vurderinger af miljøinitiativers fordele og resultater.

Spørgsmål 17:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke råd, nævn m.v., der findes i Danmark og hvilke af disse, der skal udfases eller ændres.

Svar:

Det fremgår af regeringens grundlag "Vækst, velfærd - fornyelse" at regeringen vil iværksætte en gennemgribende gennemgang af samtlige råd, nævn, puljer, tilskud med det formål, at overflødige institutioner og puljer nedlægges og institutioner sammenlægges i de tilfælde, hvor dette er hensigtsmæssigt. Denne gennemgang er nu iværksat og resultaterne vil fremgå af regeringens forslag til finanslov for 2002.

Spørgsmål 18:

I hvilket omfang skal det nye institut rådgive og forske vedrørende natur?

Svar:

Naturområdet udgør en vigtig del af det samlede miljøområde. En løbende prioritering af indsatsen på området sammenholdt med andre områder er derfor vigtig.

Spørgsmål 19:

I hvilket omfang skal det nye institut rådgive og forske vedrørende planlægning og arealanvendelse?

Svar:

Planlægning og arealanvendelse udgør en integreret del af det samlede miljøområde. En løbende prioritering af indsatsen på området sammenholdt med andre områder er derfor vigtig.

Spørgsmål 20:

Har regeringen overvejelser om at ændre kommissorium for eksisterende råd eller lignende i Danmark, således at dette kan danne basis for det nye institut?

Svar:

Regeringen har ingen overvejelser om at omdanne et eksisterende råd eller lignende til et Institut for Miljøvurdering. Der bliver tale om et nyt institut.

Spørgsmål 21:

Har regeringen overvejelser om samarbejde med andre lande omkring det nye institut, eller skal det nye Institut for Miljøvurdering være et isoleret dansk institut.

Svar:

Det nye Institut for Miljøvurdering skal være et dansk institut, men det forventes at få et meget tæt samarbejde med såvel danske som udenlandske institutter mv.

Spørgsmål 22:

Skal formuleringen om, at direktøren skal være en anerkendt forsker indenfor et af instituttets relevante fagområder opfattes som et tilsagn om, at direktørens kvalifikationer skal være på professorniveau? Skal formuleringen forstås således, at direktøren skal have en naturvidenskabelig eller teknisk baggrund?

Svar:

Det nye instituts opgaver, der omfatter indsamling og bearbejdelse af viden, forskning samt rådgivning og formidling, betinger ikke at den kommende direktørs kvalifikationer nødvendigvis skal være på professorniveau. Direktøren skal imidlertid have relevante anerkendte forskningsmæssige kvalifikationer.

Spørgsmål 23:

Vil direktøren blive ansat på baggrund af den normale procedure for besættelse af videnskabelige stillinger med åbne internationale opslag og nedsættelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg?

Svar:

Direktøren blive ansat efter opslag og efter indstilling fra den kommende formand for instituttets bestyrelse.

Spørgsmål 24:

Er det de to relevante statslige forskningsråd, STVF og SNF, der vil blive bedt om at nedsætte det fagkyndige udvalg, der skal vurdere ansøgernes faglige kvalifikationer til direktørstillingen?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 23.

Spørgsmål 25:

Vil der blive stillet krav om, at formanden skal være en anerkendt forsker på professorniveau?

Svar:

Formanden for bestyrelsen for Institut for Miljøvurdering skal repræsentere relevant

erhvervs-, samfundsmæssig og institutionel indsigt samt besidde faglig indsigt i et eller flere af instituttets forskningsområder. Det vil dermed ikke være et krav at formanden er anerkendt forsker på professorniveau.

Spørgsmål 26:

Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved instituttets videnskabelige niveau, når det kun er et mindretal af bestyrelsen, der udpeges på baggrund af indstilling fra statens videnskabelige forskningsråd?

Svar:

Bestyrelsen vil i faglige spørgsmål være uafhængig af miljøministeren. De medlemmer af bestyrelsen, der ikke udpeges efter indstilling fra statens videnskabelige forskningsråd, skal repræsentere relevant erhvervs-, samfundsmæssig og institutionel indsigt samt besidde faglig indsigt i et eller flere af instituttets forskningsområder, og der vil desuden ved deres udpegning blive lagt vægt på at de også besidder indsigt i forskningsm& aelig;ssige problemstillinger.

Spørgsmål 27:

Hvilke statslige forskningsråd vil blive bedt om at indstille medlemmer til bestyrelsen?

Svar:

Forskningsforum, som omfatter alle seks statslige forskningsråd, er det organ, som vil blive bedt om at foretage indstillingen af de tre bestyrelsesmedlemmer, der udpeges alene ud fra deres videnskabelige baggrund.

Spørgsmål 28:

Som nævnt i svaret til sp. 14, er det af afgørende betydning for regeringen, at arbejdet i instituttet sættes i gang så hurtigt som overhovedet muligt. Den beskrevne procedure sikrer dette, uden at det går ud over instituttes uafhængighed af regeringen. Miljøministeren vil som nævnt i besvarelsen af sp. 10 hverken have instruktionsbeføjelser over for formanden eller de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Spørgsmål 29: Vil regeringen give tilsagn om, at der, før udnyttelsen af den i aktstykket ansøgte bemyndigelse, sker en sædvanlig behandling af oprettelsen af det af regeringen ønskede institut i form af et lovforslag omhandlende formål og organisering af de økonomiske perspektiver?

Svar:

Proceduren med et aktstykke og en tekstanmærkning i finansloven er begrundet i behovet for at kunne sætte arbejdet i instituttet i gang så hurtigt som muligt. Regeringen finder, at den skitserede proces - kombineret med en international bedømmelse af bestyrelsens forslag til instituttets indsatsområder, angrebsvinkler og relationer til forskningsverdenen, organisation og økonomi – giver et tilstrækkeligt grundlag for at etablere instituttet.

Spørgsmål 30:

I forlængelse af svar på spørgsmål 1 bedes ministeren oplyse, om ministeren ikke mener, at der hidtil er foretaget vurderinger af miljøindsatsens effektivitet? På hvilke konkrete områder mangler en sådan vurdering af miljøindsatsens effektivitet? Kan ministeren give eksempler på hidtidige mangelfulde vurderinger af miljøindsatsens effektivitet?

Svar:

Regeringen finder ikke, at der tidligere på alle væsentlige områder er gennemført analyser af de konkrete miljøinitiativers omkostningseffektivitet, som muliggør en egentlig, økonomisk funderet prioritering af miljøindsatsen.

Et eksempel herpå fremgår af Wilhjelmudvalgets rapport. Ifølge denne bør opgørelser af såvel direkte som indirekte gevinster ved initiativer på naturområdet gennemføres, og i de tilfælde hvor en omkostning eller en gevinst ikke kan indgå i regnestykket med en talværdi, bør den beskrives og ad den vej indgå i den samlede afvejning.

Det konstateres i rapporten, at der i Danmark ikke er gennemført særlig mange analyser af, hvad naturområder på land eller på havet er værd i penge. Flere anbefales gennemført og metoder videreudviklet.

Udvalget noterer sig, at anvendelsen af økonomiske metoder, herunder økonomisk værdisætning, kan yde et vigtigt bidrag til prioriteringer, der sammen med andre bidrag kan indgå i den demokratiske beslutningsproces.

Endelig er der grund til at hæfte sig ved, at den tidligere regering ifølge rapporten forinden sin endelige stillingtagen til denne ville foretage de nødvendige økonomiske konsekvensberegninger.

Spørgsmål 31:

Ministeren fastslår i svaret på spørgsmål 2, at Institut for Miljøvurdering skal være et uafhængigt ekspertorgan og ikke et sektorforskningsinstitut. Imidlertid fremgår det af aktstykket, at instituttet skal drive egen forskning. Ministeren bedes uddybe, hvorfor Institut for Miljøvurdering ikke er et sektorforskningsinstitut, når instituttet netop skal drive selvstændig forskning?

Svar:

Brugen af det neutrale udtryk, ekspertorgan, indikerer, at instituttet som sin væsentligste opgave skal foretage vurderinger, der bygger på eksisterende forskningsinstitutioners og andre kompetencecentres arbejde. Instituttet skal også i nødvendigt omfang udføre egenforskning. Regeringen vil indhente kommentarer fra den internationale bedømmelse af instituttets angrebsvinkler og relationer til forskningsverdenen, jf. svaret til spørgsmål 6, inden der ta ges endelig stilling til, hvordan instituttets arbejde skal tilrettelægges.

Spørgsmål 32

I forlængelse af ministeriets svar på spørgsmål 3 bedes ministeren redegøre for, på hvilken måde Institut for Miljøvurderings arbejdsopgaver adskiller sig fra den særlige forskningsafdeling, der er etableret i DMU under ledelse af forskningsprofessor Mikael Skov Andersen?

Svar:

Regeringen ønsker, som nævnt i svaret til spørgsmål 3, at der kommer forøget fokus på miljøøkonomiske synspunkter. Dette skal ske, dels ved at den miljøøkonomiske videnopbygning opprioriteres i ministeriet, dels ved at opbygge et Institut for Miljøvurdering, der bl.a. skal foretage overordnede, uafhængige vurderinger af miljøindsatsens omkostningseffektivitet.

Spørgsmål 33

Ministeren bedes, jf. svar på spørgsmål 5, uddybe med konkrete eksempler, hvad der menes med begrebet "mest muligt miljø for pengene"?

Svar:

Et konkret eksempel på en analyse, der dækker begrebet mest muligt miljø for pengene, kan for eksempel findes i "Miljøvurdering af finanslovforslaget for 2002", Finansministeriet, august 2001. I denne publikations kapitel 5 findes en samfundsøkonomisk vurdering af handlingsplanerne mod kvælstofforurening af det danske vandmiljø. Effektiviteten af hvert enkelt af de tiltag, der er gennemført, måles i kroner per kg. fjernet kvælsto f. Sådanne vurderinger kan naturligvis ikke stå alene, når valget af tiltag skal foretages, men de vil sammen med andre faktorer give beslutningstagere et godt grundlag for de beslutninger, der skal træffes.

Spørgsmål 34

Mener ministeren, at det nye institut vil rumme større ekspertise vedrørende en vurdering af miljøindsatsens effektivitet end det Økonomiske Råds formandskab, OECD, Miljøministeriets forskningsinstitutioner samt Naturrådet?

Svar:

Det nye instituts hovedopgaver vil være af syntetiserende karakter. Det vil via indsamling og bearbejdning af eksisterende viden på en række områder kombineret med egen ekspertise på bl.a. det miljøøkonomiske område kunne bidrage til at gøre den danske miljøpolitik mere samfundsøkonomisk effektiv. Instituttet skal således bl.a. udnytte ekspertise, der findes uden for instituttets egne rammer.

Spørgsmål 35

Hvorfor har der ikke i overensstemmelse med normal praksis været foretaget en offentlig høring om forslaget om at oprette et Institut for Miljøvurdering? Finder ministeren ikke, at dette er en alvorlig mangel ved beslutningsprocessen?

Svar:

Med henvisning til svaret på spørgsmål 29 er det regeringens opfattelse, at den skitserede proces, kombineret med en international bedømmelse af bestyrelsens forslag til instituttets arbejde, giver et tilstrækkeligt grundlag for at etablere instituttet.

Spørgsmål 36

Da spørgsmål 7 ikke ses at være besvaret, ønskes en forklaring på, hvorfor der netop ansøges om en bevilling på 10 mio. kr. til oprettelse af et Institut til Miljøvurdering? Ministeren bedes oplyse instituttets planlagte budget?

Svar:

Det foreløbige budget svarer til et institut med en direktør og ca. 6 medarbejdere. Hertil kommer en bestyrelse på 7 medlemmer. Endelig vil der blive behov for, at instituttet mod betaling kan iværksætte undersøgelser, analyser mm. Alt i alt vil instituttet i omfang komme til at minde om Det økonomiske Råd, der har en driftsbevilling på ca. 10 mio. kr.

Spørgsmål 37

Da spørgsmål 8 ikke ses at være besvaret, bedes ministeren svare på, hvorvidt ministeren kan garantere, at der ikke parallelt med oprettelsen af Institut for Miljøvurdering sker en svækkelse af de øvrige kilder til uafhængig vurdering af den førte miljøpolitik?

Svar:

Med oprettelsen af instituttet vil der ske en styrkelse af de uafhængige vurderinger af miljøpolitikken. Instituttets rolle vil blive fastlagt på baggrund af, hvilke kilder til uafhængige vurderinger af miljøpolitikken, der i øvrigt findes.

Spørgsmål 38

Kan ministeren garantere, at der ikke vil ske nedskæringer af bevillingerne til eksempelvis Naturrådet, naturorganisationerne og Det Økologiske Råd i løbet af 2002?

Svar:

Oprettelsen af instituttet har ikke som formål at svække andre kilder til uafhængig vurdering af den førte miljøpolitik. Instituttets rolle vil blive fastlagt på baggrund af, hvilke kilder til uafhængige vurderinger af miljøpolitikken, der i øvrigt findes.

Spørgsmål 39

Af svaret på spørgsmål 9 fremgår, at ministeriet ikke har kendskab til lignende institutioner i andre lande. Når lignende institutioner ikke findes i andre lande, hvad er så baggrunden for, at beslutningen om at oprette et Institut for Miljøvurdering i Danmark ikke sker efter forudgående analyse?

Svar:

Miljøministeriet har ikke kendskab til en lignende institution andetsteds, men er til gengæld bekendt med, at arbejde, som det instituttet planlægges at udføre, er blevet udført og udføres i andre lande. Hertil kommer, at ideen om at placere et sådant arbejde i en af regeringen uafhængig institution vurderes som rigtig. Det er vel heller ikke nogen skade til, at Danmark her bliver et foregangsland.

Spørgsmål 40

Idet henvises til svar på spørgsmål 12, bedes ministeren oplyse, om det efter ministerens opfattelse alene er på miljøområdet, der er behov for en vurdering af politikkens effektivitet, og ikke eksempelvis på fødevareområdet, sundhedsområdet, kulturområdet, trafikområdet og forsvarsområdet?

Svar:

Regeringen har ikke taget stilling til, om behovet for effektivitetsvurderinger på andre områder bedst kan løses ved oprettelse af tilsvarende institutter.

Spørgsmål 41

Hvad er baggrunden for, at direktøren for Institut for Miljøvurdering ifølge aktstykket skal ansættes efter en usædvanlig procedure, hvor bestyrelsesformanden indstiller forslag til direktør til miljøministeren, inden den øvrige bestyrelse er udpeget?

Svar:

Årsagen hertil er, at regeringen ønsker arbejdet i instituttet sat i gang så hurtigt som overhovedet muligt. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 14.

Spørgsmål 42

Hvorfor skal ansættelse af direktøren ikke – i overensstemmelse med god forvaltningsskik – forelægges et fagligt ansættelsesudvalg, der kan påse, at direktøren besidder de nødvendige faglige kvalifikationer?

Svar:

Årsagen hertil er, at regeringen ønsker arbejdet i instituttet sat i gang så hurtigt som overhovedet muligt. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 14.

Spørgsmål 43

Skal stillingen som direktør besættes efter opslag?

Svar:

Ja.

Spørgsmål 44

Hvordan harmonerer oprettelsen af Institut for Miljøvurdering med dertil hørende ansættelse af bestyrelsesformand, direktør og bestyrelsesmedlemmer med det netop bebudede ansættelsesstop i centraladministrationen?

Svar:

Ansættelsesstoppet i centraladministrationen er midlertidigt. Cirkulærets §5 giver endvidere mulighed for, at "…Finansministeriet kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 2-4 (…) såfremt der foreligger helt særlige forhold."

vrige bestyrelse er udpeget?

rområdet, trafikområdet og forsvarsområdet?

Spørgsmål 45

I forlængelse af svar på spørgsmål 11 ønskes oplyst, om en statistisk uddannet person kan opfylde de faglige krav til direktøren for Institut for Miljøvurdering?

Svar:

Hvis en statistisk uddannet person i øvrigt besidder anerkendte forskningsmæssige kvalifikationer af relevans for instituttets arbejde, vil vedkommende kunne komme i betragtning som direktør for instituttet.

Spørgsmål 46

"Hvad mener følgende organisationer og institutioner om regeringens planer om at oprette et Institut for Miljøvurdering, som de er formuleret i aktstykke 86 i Finansudvalget:

· Danmarks Miljøundersøgelser.

· Danmarks Transportforskning

· Center for Analyse, Modeller og Regnskaber

· Center for Samfund, Økonomi og Miljø

· Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning

· Center for Udviklingsforskning

· Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

· Forskningscentret for Skov og Landskab

· Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Teknologi og Samfund, Institut for Bygninger og Energi

· Handelshøjskolen i København, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Center for Virksomhed og Miljø

· Handelshøjskolen i Århus, Institut for Markedsøkonomi, Nationaløkonomisk Institut

· Københavns Universitet, Det juridiske Fakultet, Institut for Statskundskab, Økonomisk Institut, Geografisk Institut

· Roskilde Universitetscenter, Institut for Miljø, Teknologi og Samfund

· Syddansk Universitet, Esbjerg, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi

· Syddansk Universitet, Odense Universitet, Økonomisk Institut, Kartografisk Dokumentationscenter

· Ålborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning

· Århus Universitet, Institut for Samfundsvidenskab, Institut for Statskundskab

· Naturrådet

· Det økonomiske Råd

· Danmarks Naturfredningsforening

· Verdensnaturfonden (WWF)

· Det økologiske Råd

· Rektorkollegiet

· Sektorforskningens Direktørkollegium

· Forskningens Forum

· Landbohøjskolen

· Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd

· Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.

· Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd

· Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd

· Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd"

Svar:

Regeringen finder fortsat, at det haster med at få arbejdet i Institut for Miljøvurdering sat i gang. Der er efter regeringens opfattelse ikke indtil nu gennemført de nødvendige vurderinger af effektiviteten af nye forslag på miljøområdet. Dette agter Regeringen at ændre på, og derfor ønsker den blandt andet så hurtigt som muligt at få dette institut sat igang.

Hvis opstartsfasen gøres kort, vil vi også få bedre tid til den langt vigtigere planlægningsfase, hvor arbejdsområder og samarbejdsmønstre skal lægges fast.

Når aktstykket om Institut for Miljøvurdering er godkendt, vil jeg, som også tidligere understreget, hurtigst muligt udpege en bestyrelsesformand, som bemyndiges til at indstille, hvem der skal være instituttets første direktør. Denne procedure har som sagt alene til formål at medvirke til at instituttet får så kort en opstartsfase som overhovedet muligt.

Når instituttets direktør er udnævnt og den samlede bestyrelse udpeget i løbet af foråret 2002, starter planlægningfasen for alvor. Bestyrelsen skal i samarbejde med instituttets leder udarbejde forslag til:

· Instituttets arbejde med hensyn til indsatsområder og angrebsvinkler,

· instituttets relationer til forskningsverdenen og

· instituttets organisation og økonomi.

Bestyrelsens forslag skal derefter sendes i international bedømmelse, det vil sige kommenteres af udenlandske eksperter med erfaring inden for området.

Der har ikke været foretaget nogen høring af de i spørgsmålet nævnte organisationer og institutter om, hvad de mener om Institut for Miljøvurdering.

Grunden hertil er for det første, at det ikke ville have megen mening at høre disse organisationer og institutter om selve oprettelsen af et nyt institut. Det er et organisatorisk initiativ, der slet ikke egner sig til en høring som foreslået i spørgsmålet. Hvad angår det faglige indhold i det kommende instituts arbejde, sikres en endnu mere uafhængig og samtidig kompetent vurdering gennem den planlagte internationale bedømmelse.

For det andet ville en høring som foreslået have været en tidrøvende proces, hvilket harmonerer dårligt med Regeringens ambition om at komme hurtigt i gang med kvalificerede miljøvurderinger.

Det skal tilføjes, at der har været en betydelig offentlighed omkring oprettelsen af det nye institut. I pressen har været talrige indlæg og vurderinger. Blandt bidragyderne findes professer Poul Harremões, professor ved DTU, Per Ole Front, formand for Ingeniørforeningen i Danmark, Professor dr. jur. Peter Pagh, lektor Jørgen Birk Mortensen og sekretariatschef Peder Andersen, Det økonomiske Råd, sekretariatleder Christian Ege, Det Økologis ke Råd, Nis Peter Nissen, Grøn Information og Poul Henrik Harritz, formand for Danmarks Naturfredningsforening.

Spørgsmål 47:

Kan ministeren bekræfte oplysninger i bl.a. en artikel fra Dagbladet Information den 30. november 2001: "Lomborg bag nyt miljø-institut" (vedlagt) om, at det nye miljøinstitut er kommet med i regeringsgrundlaget fordi lektor Bjørn Lomborg for et år siden henvendte sig til nuværende statsminister Anders Fog Rasmussen?

Svar:

Institut for Miljøvurdering oprettes, fordi Regeringen, jævnfør regeringsgrundlaget, finder, at der er et stort behov herfor.

Spørgsmål 48:

Kan ministeren bekræfte, at regeringen har haft kontakt til Bjørn Lomborg om det nye miljøinstitut?

Svar:

Institut for Miljøvurdering oprettes, fordi Regeringen, jævnfør regeringsgrundlaget, finder, at der er et stort behov herfor. Regeringen vil i øvrigt altid, hvis der er behov herfor, drøfte spørgsmål vedrørende nye initiativer med relevante eksperter.

Spørgsmål 49:

Er regeringen enig i at økonomi, sociale forhold og miljø/ressourcer skal vægtes ens jf. OECD, og at det derfor ikke giver mening forlods at enten tillægge økonomiske aktiviteter, arbejdspladser, sociale hensyn, ressourcegrundlaget, forebyggelse af irreversible miljø- eller sundhedsskader m.v. forrang? Vil regeringen derfor udarbejde et holistisk kommissorium for instituttet således at det ikke alene er offentlige miljøinvesteringer og –udgifter, kal vurderes, men alle investeringer, budgetter o.s.v. og herunder konsekvenserne af afledte private investeringer og privat forbrug?

Svar:

Som det fremgår af aktstykket vedrørende Institut for Miljøvurdering og tidligere afgivne svar på spørgsmål fra Finansudvalget, er det bestyrelsen, der indenfor aktstykkets rammer udarbejder forslag til instituttets arbejde. Når det er sagt, vil jeg tilføje, at Regeringen naturligvis er enig i, at det er alle miljøinvesteringer og -udgifter, der bør indgå i en samfundsøkonomisk vurdering.

Spørgsmål 50:

Er regeringen enig med OECD i, at økonomiske instrumenter (afgifter/tilskud) kan være en omkostningseffektiv reguleringsmekanisme jf. OECD Country Review 1999?

Svar:

Det ses ikke, at dette spørgsmål har nogen sammenhæng med aktstykke nr. 86 om Institut for Miljøvurdering. Spørgsmålet vedrører i øvrigt et emne, som det nye Institut for Miljøvurdering eventuelt kunne tage op sammen med andre fagligt relevante institutter og institutioner.

Spørgsmål 51:

Hvad er regeringens syn på den økonomiske optimering af vandmiljøplanerne? Ville det have været bedre at minimere kvælstofbelastningen fra jordbruget fremfor punktkilder i forbindelse med vandmiljøplan I, fx illustreret ved kr. pr. kg. fjernet N fra VMPI til dato på baggrund af datidens beregninger sammenlignet med nutidens viden? Hvad har den samfundsmæssige nettoværdi været af vandmiljøplanerne og hvad har den erhvervsmæssige n ytteværdi været for jordbrug henholdsvis industri? Hvad har skatteyderne betalt i forhold til, hvad der måtte være den økonomisk bedste miljøløsning for den enkelte dansker?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 50.

Spørgsmål 52:

Vil det set i relation til arealanvendelsen i Danmark bedre kunne betale sig at foretage naturgenopretning i tyndt befolkede områder i forhold til områder, hvor der bor mange mennesker eller vil det være mere optimalt at udbygge industri m.v. i områder med lav befolkningstæthed, fordi der her i forvejen er forholdsvis mere natur?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 50.

Spørgsmål 53:

Er regeringen enig i, at mange analyser har påvist positive samfundsmæssige effekter af naturgenopretningsprojekter og skovrejsninger, og vil dette i givet fald blive afspejlet i FFL2002?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 50. Regeringens samlede prioriteringer vil fremgå af det kommende forslag til finanslov for 2002.

Spørgsmål 54:

Hvad betyder biologisk mangfoldighed økonomisk for jordbrugserhvervets indtjening?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 50.

Spørgsmål 55:

Hvilken tidsfaktor skal anvendes for beregning af omkostninger og goder i forbindelse med investeringer i minimering og eliminering af irreversible skader så som genetiske, klimatiske, hormonale eller flora/fauna forskydninger forårsaget af økonomiske aktiviteter?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 50.

Spørgsmål 56:

Hvad vil det koste at gennemføre Generationsmålet for kemikalierne jf. dagsordenerne af 18. november 1987 og 22. februar 1990, som begge vedtaget af alle partier med undtagelse af Fremskridtspartiet, og vedtagelsen af målet på Nordsøkonferencen i Esbjerg 1995 samt bekræftelsen i

OSPAR bl.a. i København 2000 og i andre europæiske fora?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 50.

Spørgsmål 57:

Hvilke planer har regeringen for etableringen af et Miljømedicinsk Institut til koordinering og fremme af forskning og anvendelse af viden indenfor bl.a. kemikalier i miljø, produkter og fødevarer - herunder en selvstændig rådgivning til regering og Folketing - med henblik på en forebyggende indsats?

Svar:

Jeg kan ikke se, at dette spørgsmål har nogen sammenhæng med aktstykke nr. 86 om Institut for Miljøvurdering.

Spørgsmål 58:

Hvad er samfundsmæssigt mest fordelagtigt: oprensning af forurenet jord på en parcelhusgrund eller på en legeplads?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 50.

Spørgsmål 59:

Hvad er samfundsmæssigt mest fordelagtigt: rensning af vand eller forebyggelse af forurening af grundvand?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 50.

Spørgsmål 60:

Hvad er samfundsmæssigt mest fordelagtigt: monitering af ungt grundvand eller gammelt grundvand for pesticider og industrikemikalier?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 50.

Spørgsmål 61:

Hvordan prisfastsætttes et menneskeliv/restlevetid i Danmark sammenlignet med Norge, USA og i de øvrige EU-lande?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 50.

Spørgsmål 62:

Hvilke kompetencer findes i DMU mht. miljøkonomi som et redskab til vurdering af samfundets sektorer, og hvilke perspektiver ser regeringen heri?

Svar:

Danmarks Miljøundersøgelser har udført miljøøkonomisk forskning i mere end 10 år, og denne aktivitet er de seneste år blevet forstærket, dels gennem ansættelse af flere medarbejdere og et tilknyttet forskningsprofessorat, dels gennem et formaliseret centersamarbejde med økonomer ved andre forskningsinstitutioner. De miljøøkonomiske kompetencer er generelle og er ikke knyttet til bestemte sektorer. Sektorer og områder, s om særligt har været genstand for analyse, har dog været transport, landbrug, biodiversitet, spildevand og affald samt energi/CO2. Denne miljøøkonomiske forskningsekspertise udnyttes og vil fortsat blive udnyttet i Miljøministeriet til støtte for ministeriets arbejde med samfundsøkonomiske analyser af initiativer mm. på ministeriets område, men ekspertisen udnyttes også af interessenter uden for ministeriet.

Spørgsmål 63:

Vil regeringen lade støtteordningerne til landbruget bæredygtighedsvurdere økonomisk, socialt og i forhold til miljø og natur?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 50.

Spørgsmål 64:

Hvilken tidshorisont skal miljøvurderingsinstituttet anvende som basis?

Svar:

Dette spørgsmål vil blive afklaret i forbindelse med instituttets arbejde.

Spørgsmål 65:

Idet der henvises til ministerens besvarelsen af spørgsmål 46, jf. §23 – bilag 16, hvori det bl.a. hedder, at

"I pressen har været talrige indlæg og vurderinger. Blandt bidragyderne findes professer Poul Harremões, professor ved DTU, Per Ole Front, formand for Ingeniørforeningen i Danmark, Professor dr. jur. Peter Pagh, lektor Jørgen Birk Mortensen og sekretariatschef Peder Andersen, Det økonomiske Råd, sekretariatleder Christian Ege, Det Økologiske Råd, Nis Peter Nissen, Grøn Information og Poul Henrik Harritz, formand for Danmarks Naturfred ningsforening",

bedes ministeren til Finansudvalget oversende de omtalte bidrag til debatten om oprettelsen af et miljøvurderingsinstitut.

Svar:

Kopier af de i spørgsmålet omtalte indlæg vedlægges

Spørgsmål 66.

Ministeren bedes endvidere oversende

- bidrag til debatten fra andre, som ministeren måtte have fået kendskab til.

- kopi af alle breve og tilkendegivelser, som er tilgået ministerier og styrelser i forbindelse med offentliggørelse af forslaget og fremsendelsen af aktstykker.

- kopi af den interne høring, bidrag fra ministerier, styrelser m.v.

Spørgsmål 67. Ministeren bedes på baggrund af det fremsendte materiale kommentere hvert enkelt bidrag og drage en samlet konklusion vedrørende disse.

Spørgsmål 68:

"I svar på spørgsmål 13, jf. §23 – bilag 8, oplyser ministeren, at stillingen som direktør vil blive besat efter opslag. Der vil således medgå tid dels til udarbejdelse og offentliggørelse af opslaget og dels til frist for ansøgninger. Vil ministeren undersøge, om det ikke inden for denne tidsramme er muligt at opnå en indstilling om udpegning af tre medlemmer fra de statslige forskningsråd som muliggør, at de herfra illede medlemmer kan deltage i den bebudede grundige vurdering af kandidaternes forskningsmæssige kvalifikationer?"

Svar:

Udarbejdelse og offentliggørelse af opslag vedrørende stillingen som direktør for Institut for Miljøvurdering samt frist for ansøgninger vurderes at kunne klares inden for en tidsramme på en måned.

Med hensyn til tidsforbruget i forbindelse med udpegning af tre medlemmer af instituttets kommende bestyrelse, vurderes det i Forskningsstyrelsen, at der vil gå omkring to måneder hermed, dog afhængig mødeplanlægningen for de involverede råd.

Spørgsmål 69.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. januar 2002 fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, jf. alm. del - bilag 147.

Svar tilsvarende spørgsmål 81

Spørgsmål 70

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. januar 2002 fra Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Produktion og Ledelse vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, jf. alm. del - bilag 149

Svar tilsvarende spørgsmål 81

Spørgsmål 71

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra lektor Susse Georg vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, jf. alm. del - bilag 151.

Svar tilsvarende spørgsmål 81

Spørgsmål 72

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. januar 2002 fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, jf. alm. del - bilag 152.

Svar tilsvarende spørgsmål 81

Spørgsmål 73

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. januar 2002 fra Hans E. Zeuthen vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, jf. alm. del - bilag 155.

Svar tilsvarende spørgsmål 81

Spørgsmål 74.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. januar 2002 fra Naturrådet vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, jf. alm. del - bilag 157.

Svar tilsvarende spørgsmål 81

Spørgsmål 75

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. januar 2002 fra Det Økologiske Råd vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, jf. alm. del - bilag 160

Svar tilsvarende spørgsmål 81

Spørgsmål 76.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. januar 2002 fra Odense Universitet vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, jf. alm. del - bilag 162.

Svar tilsvarende spørgsmål 81

Spørgsmål 77.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. januar 2002 fra Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, jf. alm. del - bilag 164.

Svar tilsvarende spørgsmål 81

Spørgsmål 78

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. januar 2002 fra WWF Verdensnaturfonden vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, jf. alm. del - bilag 167.

Svar tilsvarende spørgsmål 81

Spørgsmål 79

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. januar 2002 fra NOAH vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, jf. alm. del - bilag 169.

Svar tilsvarende spørgsmål 81

Spørgsmål 81

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. januar 2002 fra Københavns Universitet, Geografisk Institut vedrørende oprettelse af Institut for Miljøvurdering, jf. alm. del - bilag 178

Svar:

Regeringen vil ikke gennemføre en national høring forud for oprettelsen af Institut for Miljøvurdering, fordi det ikke ville have megen mening at høre organisationer og institutter om selve oprettelsen af det nye institut. Det er et organisatorisk initiativ, der ikke egner sig til en sådan høring.

De betragtninger, der er indeholdt i den fremsendte henvendelse fra Københavns Universitet, Geografisk Institut, vil blive stillet til rådighed for det nye instituts bestyrelse.