Lidt om Det miljømæssige råderum

Det miljømæssige råderum er en måde at beskrive et globalt, bæredygtigt forbrug af jordens ressourcer. Det miljømæssige råderum tager udgangspunkt i, at mængden af råstoffer på jorden er begrænset og alle mennesker på jorden har lige ret til adgang til jordens ressourcer både nu og i fremtiden. Man kan sige, at det miljømæssige råderum beskriver sammenhængen mellem den miljømæssige og den social dimension af bæredygtighedsbegrebet, fordi det viser en måde mennesker på retfærdig vis kan dele jordens ressourcer.

Hvis vi skal dele jordens ressourcer retfærdigt, betyder det, at vi må finde ud af, hvor meget vi hver især - og som samfund - kan tillade os at bruge. Den mængde af fornyelige og ikke-fornyelige ressourcer vi kan bruge, kan kaldes det miljømæssige råderum. Det miljømæssige råderum kaldes nogle gange det "økologisk råderum".

Loftet i det miljømæssige råderum udgøres af den samlede mængde af fornyelige og ikke fornyelige råstoffer, vi kan bruge, uden at overbelaste miljøet og uden at hindre fremtidige generationer i at få adgang til en lige andel af jordens ressourcer.

Gulvet i det miljømæssige råderum er det forbrug af råstoffer som er nødvendigt, for at vi kan få opfyldt de basale behov - det vil sige behov for mad og tøj og et sted at bo.

Imellem gulvet og loftet er der plads til, at vi indretter os på forskellige måder. Det miljømæssige råderum handler ikke om, at vi alle sammen skal bo i jordhuler og drikke urtete, men om at vi skal prioritere vores forbrug, så også resten af jordens befolkning kan få dækket deres behov.

Hvor stort er det miljømæssige råderum?
Hvis vi kendte den samlede, tilgængelige mængde af jordens ressourcer, og vidste hvor mange mennesker, der skal dele det, nu og i fremtiden, så kunne vi beregne det miljømæssige råderum pr. person.

Men det er helt uoverskueligt at regne det miljømæssige råderum ud for alle de ting vi bruger. En ting er dog sikker: Vi bruger alt for meget sådan som det er i dag. Derfor er en global halvering af alle menneskers ressourceforbrug det første bud på det miljømæssige råderum. En sådan reduktion på 50% vil være mere bæredygtig, men det er jo ikke rimeligt, at vi alle - fattig som rig - ikke-forbrugende som stor-forbrugende, skal reducere med 50%. Her kommer lighedsprincippet ind - lighedsprincippet betyder, at alle mennesker på jorden har ret til en lige stor andel af jordens ressourcer.

I stedet for at gå i gang med den umulige opgave det vil være at regne det miljømæssige råderum ud pr. person, kan vi regne det ud for nogle af de ressourcer som vi bruger meget af og som vi er afhængige af. I Danmark og resten af de industrialiserede lande, er vi f.eks. meget afhængige af energi og metaller. Landbrugsjord og vand er livsvigtige ressourcer, derfor er det også vigtigt at undersøge det miljømæssige råderum for dem.

En vurdering af det miljømæssige råderum for landbrugsjord skal både indeholde spisevaner og produktionsmetoder. Vi kan sagtens blive mætte og dyrke økologisk samtidig med, at vi holder os indenfor det miljømæssige råderum. Råderummet kan derfor føles lille hvis vi ønsker at spise meget kød, fordi kød kræver, at vi bruger store arealer til at opfede dyr. Omvendt vil en ændring i vores kostsammensætning til mindre kød og flere grøntsager betyde at vi automatisk nærmer os det miljømæssige råderum for landbrugsjord.

Størrelsen af det miljømæssige råderum er tildels bestemt af regionale forhold. Hvor meget regner det og hvor hurtigt kan vi bruge vandet igen som drikkevand. Størrelsen af de samlede drikkevandsmængder er f.eks. også bestemt af, om vandet bliver forurenet, og ikke kun af, hvor meget vi bruger.

Et eksempel på at råderummet er skævt fordelt, er forbruget af CO2 som er den største årsag til drivhuseffekten. De rige lande - heriblandt Danmark - bruger langt over loftet i råderummet, mens de fattige lande ligger under gulvet i råderummet. Alle har ret til en lige andel af råderummet, derfor skal de rige lande skære ned i deres eget forbrug, men de skal også hjælpe de fattige med at indføre CO2 besparende energi, så de ikke kommer til at bruge for meget i fremtiden.

Læs mere om: Det miljømæssige råderum i pjecen "En jord", der kan købes for 20 kr. ved henvendelse på NOAHs sekretariat