Indlæg bragt i Ingeniøren den 3. november i forkortet udgave.

Luftfarten har et stigende ansvar for den globale opvarmning

At luftfart er en af de hurtigst voksende kilder til den globale opvarmning, er ingen overraskelse, men at drivhuseffekten per fløjet personkilometer er større nu end for 50 år siden, kan måske overraske.

I 2005 var der 24 millioner passagerer i danske lufthavne. I perioden 1990-2005 steg passagerantallet med godt 3,1 % p.a. Hvis denne udvikling fortsætter, vil antallet af passagerer runde 30 millioner allerede omkring 2012. I samme periode er brændstofforbruget steget med 2,3 % p.a. Luftfartens brændstofeffektivitet er dermed forbedret siden 1990, men altså langt fra nok til at dæmme op for stigningen i passagerantallet.

Luftfartsindustrien ynder at hævde, at nye flys brændstofeffektivitet er 70 % bedre end for 40 år siden. Tallet stammer fra FN's Klimapanels Specialrapport om luftfart fra 1999, der bruger flytypen DH Comet 4 som reference. DH Comet 4 havde meget dårlig brændstoføkonomi og blev kun solgt i få eksemplarer. Bruges i stedet de andre jetflymodeller fra starten af 60'erne som reference, er nye fly kun 55 % mere brændstofeffektive end i 60'erne.

Effektivitetsforbedringen er imidlertid 0 %, hvis modellerne fra starten af 50'erne, f.eks. Lockheed-modellerne til langdistance, bliver brugt som reference. De var nemlig 2 til 3 gange mere brændstofeffektive end de tidligste jetfly, og ligeså brændstofeffektive som de maskiner der bliver solgt i dag. Men jetfly flyver langt højere end deres forgængere fra 50'erne, hvorfor klimapåvirkningen er større per fløjet personkilometer end i 50'erne. Det skyldes især klimaeffekten fra dannelsen af skyer og ozon.

CO2 giver den samme klimaeffekt, uanset om det bliver udledt ved jordoverfladen eller i 10 kilometers højde, da gassen har en lang levetid og bliver opblandet i hele atmosfæren. Men udledningen af vanddamp udløser dannelsen af lange kondensskyer efter jetfly, som bidrager betydeligt til drivhuseffekten. Udover dannelsen af kondensskyer, dannes der også cirrus-skyer, hvilket p.t. er et af de største usikkerhedsmomenter med hensyn til forståelsen af luftfartens klimapåvirkning. Ifølge FN's Klimapanel tyder meget på, at cirrus-skyerne har indflydelse på opvarmningen af jordens overflade, men betydningen er stadig videnskabelig usikker.

Også udstødningens indhold af kvælstofoxider (NOx) har betydning for drivhuseffekten. I sig selv er NOx ikke en drivhusgas, men udledningen af NOx i stor højde medfører dannelse af ozon og nedbrydning af metan. Nedbrydningen af ozonlaget i stratosfæren er et stort problem, men så højt kommer passagerfly normalt ikke. Ozon er en drivhusgas, og ozons drivhuseffekt er netop størst i flyenes cruise-højde. Metan er også en drivhusgas, så nedbrydningen af metan medfører isoleret set en mindskelse af drivhuseffekten.

Endelig udledes også svovlforbindelser. Sod udledt i cruise-højde opvarmer jordens overflade, mens sulfater nedkøler. De to modsatrettede effekter er relativt små og ophæver stort set hinanden.

Luftfartens betydning for klimaforandringerne blev for første gang vurderet grundigt i specialrapporten om luftfart fra 1999. Den mest bemærkelsesværdige konklusion fra denne rapport er, at den samlede påvirkning af klimaet er 1,9 til 4,0 gange større end bidraget fra CO2-udslip alene, med et middelestimat på 2,7.

I 2005 udkom en videnskabelig artikel, der giver en oversigt over den hidtidige forskning på området. Af artiklen fremgår, at drivhuspåvirkningen fra fly er 1,9 til 5,1 gange større end effekten fra CO2-udslippet alene. Forskellen på de to tal er, at effekten fra cirrus-skyer ikke er med i det laveste skøn, mens det højeste skøn fremkommer ved at inkludere (det højeste estimat for) effekten fra cirrus-skyer.

Så selvom de nyeste flytyper har nogenlunde den samme brændstoføkonomi som modellerne fra 50'erne, resulterer de moderne flytyper i en langt større miljøbelastning, end deres forgængere.

Rapporten ”For højt, hurtigt og hyppigt - om luftfart og klima” kan fra den 6. november downloades fra www.noah.dk.

Indlægget er skrevet af Jacob Sørensen i samarbejde med NOAH's Bæredygtighedsgruppe