Er problemerne med oversvømmelser overstået? Hvad kan vi forvente os mht. ekstremt vejr i fremtiden? Hvad gør Greve Kommune? Vil EU´s energi- og klimapakke forhindre ekstremt vejr fremover?

Mandag den 24. november 2008, kl. 19.00-21.45
Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve
Salen til højre når man kommer ind ad hovedindgange

NOAH indbyder til borgermøde om oversvømmelserne i Greve og sammenhængen til klimaforandringerne og et mere ekstremt vejr. Mødet vil også se på hvilken betydning EU´s klimapakke, der skal reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % inden år 2020, vil få for klimaet og forekomsten af ekstremt vejr i fremtiden.

EU har en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige med 2 grader for at vi kan undgå såkaldt farlige klimaforandringer. Samtidig er EU ved at behandle en omfattende energi- og klimapakke som vil få stor betydning for EU`s og Danmarks energi- og klimapolitik i perioden frem til år 2020. Men klimaforandringerne er allerede over os, hvilket man har fået at føle på en meget kontant og ubehagelig måde i Greve og andre udsatte byer i Danmark.

Ved mødet fortæller en borger om, hvad der skete sidste år i Greve, hvor store områder pludselig lå under vand, Greve Kommune fortæller om, hvad Kommunen har gjort og vil gøre for at forhindre lignende situationer i at opstå, og en klimaekspert vil fortælle om ændringerne i klimaet – både dem der er sket og dem vil komme. Der vil også blive en kortfattet præsentation af EU´s klimapakke. NOAH vil give et bud på, hvad der skal til globalt og i Danmark for at den globale temperaturstigning kan holdes under 2 grader. 

Dermed skulle der være lagt op til debat om, hvad der kan gøres for at imødegå de klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser, der uundgåeligt vil komme og om, hvad vi som enkeltpersoner, kommune eller samfund kan gøre, for at forhindre problemerne i at vokse.

Europa-Nævnet har støttet arrangementet økonomisk.

Program

19.00 - 19.10

Velkomst og indledning v/Palle Bendsen, NOAH.

19.10- 19.30 Oversvømmelser i Greve – status, v/lokal borger Knud Dalgaard Jespersen
19.30 - 19.50

Hvad gør Kommunen, v/civilingeniør Birgit Paludan, Greve Kommune

19.50 - 20.10 Klimaforandringer og ekstremt vejr – hvad vil fremtiden bringe lokalt, v/klimaekspert Povl Frich, Energistyrelsen, dansk repræsentant i FN´s Klimapanel
20.10 - 20.25

Pause

20.25 - 20.45

EU´s klimapakke – hvad betyder den for klimaet? v/Kim Ejlertsen, NOAH

20.45 - 21.45

Debat mellem salen og panelet om lokal oversvømmelse og klimaforandringer
Panel med Energiordfører og medlem af  folketingets Energiudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalg Mette Gjerskov (A); formand for Greve Kommunes Teknik- og  Miljøudvalg Henrik Gliese Pedersen (B); klimaekspert Povl Frich, Energistyrelsen;  Birgit Paludan Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune; borger Knud Dalgaard Jespersen, Godsparken; Kim Ejlertsen, NOAH
Ordstyrer Palle Bendsen

Tilmelding:

Ikke obligatorisk, men giv meget gerne besked på kim@noah.dk eller på telefon 35 36 12 12. (Oplys navn, mail, telefon, evt. organisation/institution) Deltagelse er gratis.

Baggrundsmaterialer, hurtig status:

Link til You Tube om oversvømmelserne i Greve, 9 min
http://www.youtube.com/watch?v=2icANqntD0I

Oversvømmelse i Greve Kommune – Responsum til Greve Kommune , Inst. for Miljø & Ressourcer, DTU 

Notat om Oversvømmelser i Greve Kommune juni og juli 2007

”Vand i Greve” hjemmeside
http://vandigreve1.blogspot.com/  

 Dokumenter og baggrund

Klima- og Energiministeriets hjemmeside om klimatilpasning
http://www.klimatilpasning.dk/

Greves Klimakogebog

EU´s Klimapakke:
Kommissionens præsentation af Klimapakken
Kommissionens præsentation af Klimapakken den 23. januar 2008 (pdf-fil)

Spørgsmål og svar fra de andre hjemmesider
Spørgsmål og svar om klimapakken - gå til 23. januar 2008

NOAH´s kommentering af Klimapakken
Læs NOAH's kommentarer til EU's Klima- og Energipakke. (word-fil)

Direktivforslag om EU´s klimapakke – se under baggrundsmaterialer på
http://www.noah.dk/energi/euklimapakke2/index.html

Hjemmesider: 

NOAH's Klimasider om stabilisering

FN’s Klimapanel IPCC – WGIII Report “Mitigation of clinate change“

Vil du selv gøre mere

Stil krav til en folketingspolitiker i din valgkreds om at vi skal have en stærk klimalov – det er nemt og hurtigt
http://www.noah.dk/energi/klimapost/udfyld.asp 

Har du lyst til at starte en lokal NOAH-gruppe eller hjælpe aktivt med til at vi får en klimalov så kontakt Klima SOS på kontakt@klima-sos.dk eller ring 7022 3066

 

Støt NOAH's arbejde økonomisk