|
Til
Europaudvalget
Miljø- og planlægningsudvalget
Energiudvalget
NOAH´s
kommentarer til
Europaudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget og Energiudvalget
vedrørende rådsmøderne (Energi og Miljø)
hhv. 15. og 20. februar 2007
Klimamål
Energibesparelser og -effektiviseringer
Emissionshandel
Vedvarende energi
Biobrændsler
Det indre marked
Atomkraft
Lagring af CO2 (CCS)
Prioriteringer
Den fjerde vurderingsrapport
fra FN's klimapanel har forstærket budskabet om de trusler, som
den store udledning af drivhusgasser giver anledning til. Sammen med
bl.a. Stern-rapporten fra sidste efterår, er der lagt nok materiale
på bordet til at regeringer, virksomheder og borgere nu må
agere.
Der er brug for en langt mere visionær politik og mere modige
handlinger fra EU´s side, end det der er lagt frem med EU's energipakke
den 10. januar 2007. Pakken er styret af konventio-nelle prioriteringer
og præget af for svage mål og de forkerte midler.
NOAH vil opfordre den danske regering til at gøre sit til, at
EU kommer klarere på sporet og bli-ver stærkere i mælet,
og vi opfordrer jer til at sikre, at den danske regering vil arbejde
for følgende:
Klimamål
I udkastet til rådskonklusioner sætter Rådet (miljø)
sig det mål, at EU sammen med de øvrige indu-strialiserede
lande, skal reducere deres udledninger med 30 % i 2020 målt ud
fra 1990-emissionen, såfremt andre i-lande påtager sig lignende
reduktioner og såfremt de mest udviklede u-lande bidra-ger tilstrækkeligt
i overensstemmelse med deres ansvar og samt respektive muligheder. Regerin-gens
foreløbige generelle holdning er på linie med udkastet
til rådskonklusioner.
NOAH mener EU skal
forpligte sig på en 30 % reduktion uanset andre landes forpligtelser
og helst mere, da det er tvivlsomt om 30 % i tilstrækkelig grad
understøtter 2 graders målsætningen. Vi me-ner, EU
allerede nu skal vedtage politikker der kan sikre, at et sådant
mål kan opnås gennem tiltag inden for EU´s egne grænser
der fører til faste CO2-reduktioner år efter år.
Det vil styrke den hjem-lige innovation og skabe varige reduktioner
i Danmark og EU.
Energibesparelser
og -effektiviseringer
Hovedredskaberne i EU's energipolitik skal være reelle energibesparelser
og en drastisk stigning i energieffektiviteten. At undgå brug
af energi eller bruge den mere effektivt er den hurtigste og billigste
måde at reducere udledningen af drivhusgasser på og samtidigt
sikre forsyningerne.
Der er miljømæssigt behov for en absolut reduktion af energiforbruget
frem for en korrektion af den forventede vækst. Målet om
en stigning i energieffektiviteten på 20 % i 2020 skal derfor
ikke ses i forhold til det forventede forbrug i år 2020, men i
forhold til 2005-forbruget.
De kommende nationale handlingsplaner om Energieffektivitet skal indeholde
bindende mål for de enkelte sektorer.
Emissionshandel
I forslaget til rådskonklusioner (energi) tildeles emissionshandel
en central rolle i EU's langsigtede mål for reduktion af drivhusgasserne.
Men ETS har indtil nu ikke været i stand til at levere reelle
reduktioner pga. huller i systemet og overallokering i medlemslandene.
Fremover må det som mi-nimum sikres, at udledningstilladelserne
tildeles gennem auktionering i stedet for at de bliver uddelt gratis.
De udstrakte muligheder for køb af udledningskreditter uden for
EU modvirker udle-dernes motivation til realisering af de store potentielle
energibesparelser og bidrager ikke til at øge EU´s forsyningssikkerhed.
Det må ikke mindst kræves af de nationale allokeringsplaner,
at de inde-holder konkrete mål for de enkelte sektorer.
Supplement.
I referatet fra EU Specialudvalgsmødet 26. januar står,
at NOAH støtter, at flere sektorer inddrages i EU ETS. Det
er kun korrekt, såfremt alternativet er frivillige aftaler eller
manglende regulering. Vi foretrækker en målrettet sektorregulering
med afgifter og forbud. Cap and trade systemer er kun effektive, hvis
de er klart afgrænsede og udelukker, at hele sek-torer kan gå
fri for tiltag ved at parasitere på andre sektorer via kvotesystemet.
Flysektorens inkludering i EU ETS er et skoleeksempel på ovenstående.
Prisforøgelsen på flyrejser vil som følge af sektorens
inkludering bliver så beskeden som 50-200 kr. afhængig
af rejselængden - en omkostning som tilmed kan væltes
over på forbrugeren. Inkluderingen vil ikke føre til
tek-nologisk udvikling inden for flymotorers brændselsøkonomi
eller mindske væksten i antallet af flyrejser. Skal sektorens
klimabidrag reduceres, skal der altså alligevel indføres
yderligere tiltag så som afgifter på flybrændstof
og moms på flyrejser. Vi er af den opfattelse, at en re-duktionsindsats
langt overvejende skal ske på hjemmefronten, hvorfor vi foreslår,
at EU ETS lukkes for JI og CDM kreditter efter 2012.
Vedvarende energi
Kommissionen har forslået et mål på 20 % VE i 2020.
Det mål bør øges til 25 % og gøres bindende,
Det hænger i vores optik sammen med, at kul skal udfases så
hurtigt som muligt og ikke tildeles livsforlængende behandling
via CCS. Potentialet for vedvarende energi er meget stort, men bremses
af modvilje fra de stadig større internationale energiselskaber
og kortsynede europæiske politikere. Det ville være til
stor gavn for bl.a. den danske vindmølleindustri, hvis den danske
regering førte en offensiv politik på dette område,
nationalt såvel som i EU. Målet skal udmøntes i bindende
mål for de enkelte sektorer - dog ikke for biobrændstof.
Kommissionen anerkender, at det er en forud-sætning for den teknologiske
udvikling og den kommercielle udnyttelse af VE samt for en kostef-fektiv
reduktion af klimapåvirkningerne.
(The EC notes: "a single broad target is too unfocused
and would fail to provide sufficient guidance and certainty to businesses
operating in a specific sector of the market." (SEC [2006] 1719;
Renewable Roadmap - Impact Assessment)
Biobrændsler
I øjeblikket fører produktionen af biobrændsler
til alvorlige miljømæssige og sociale problemer i flere
producentlande. For nylig steg fx prisen på tortillaer i Mexico
med flere hundrede procent pga. den stigende efterspørgsel i
USA - til skade for den fattigste del af befolkningen. Ødelæggelse
af regnskove er en anden skadelig konsekvens. Som udgangspunkt bør
import af biomasse til EU til biobrændstofformål forbydes.
Specielt er det uacceptabelt og uetisk at anvende fødevarer til
at mætte de riges transportbehov frem for at mætte fattige
mennesker.
Med hensyn til EU-landenes egen biomasse bør denne først
anvendes til biobrændstofformål når en række
forudsætninger er opfyldt. Generelt ser vi kun en niche for lokalt
produceret og lokalt anvendt biomasse til transportformål. Vi
mener ikke, at europæiske fødevareafgrøder skal
om-dannes til biobrændstof, for at EU ad den vej kan reducere
landbrugsstøtten, og vi frygter EU´s pla-ner vil føre
til opdyrkning af ellers braklagte arealer og nuværende naturområder.
Så længe der er et så ekstravagant overforbrug af
fossile brændsler i transportsektoren, er anvendelse af biobrændstof
den helt forkerte vej at gå. EU´s frivillige aftale med
bilindustrien om at nå 140 g CO2 pr. km har vist sig at være
en fiasko - i dag udleder de europæiske biler i snit 163 g CO2
pr. km. Derfor er det første der skal gøres, at indføre
bindende krav om max. 120 g CO2 pr. km inden 2012 faldende til 100 g
CO2 pr. km i perioden derefter. Dertil kommer høj beskatning
af de mest brændstofforbrugende køretøjer og ikke
mindst foranstaltninger, der fremmer et skift i transport fra bil til
skinnebåren transport og udnyttelsen af den ledige kapacitet i
de køretøjer, der p.t. fylder op på veje og i byer.
Først når disse lavthængende frugter er høstet,
kan det komme på tale at anvende biomasse til biler. Og først
når trafikkens brændstofforbrug er for nedadgående,
og det kan dokumenteres, at der er overskud af biomasse og areal til
brug for økologisk dyrkede flerårige energiafgrøder
som f.eks. skov, er der miljømæssig mening i at udvikle
bæredygtighedskriterier og certificeringsordninger for biomasse
til transportformål. Fælles for initiativerne skal være,
at de alle skal bidrage til opfyldel-sen af EU´s målsætning
om at bremse nedgangen i biodiversiteten inden 2010.
Da biomasse kan udnyttes mest effektivt i kraftvarmeværker, bør
denne anvendelse i øvrigt gå forud for biobrændstof
til biler
Det indre marked
Yderligere regulering skal først og fremmest tjene til at indpasse
VE i energisystemerne og fjerne de forvridninger af markederne, som
p.t. favoriserer store centraliserede kul- og atomkraftværker.
Desuden skal de eksterne omkostninger, som disse energiformer medfører,
såsom miljøødelæg-gelse ved udvinding af råstoffer
(kul og uran) og sygdomme forårsaget af luftforurening (kul) og
deponering af affald (kul- og atomkraft) inkluderes i energipriserne.
Atomkraftværker skal være fuldt forsikrede i tilfælde
af havari, og atomkraftværkernes dekommissioneringsfonde sikres
klart adskilt fra andre aktiviteter.
Atomkraft
Kommissionen lader det være op til medlemslandene at beslutte
om atomkraft skal være en del af deres energiforsyning. Vi mener,
at atomkraft er en beskidt og farlig energiform, som ikke skal være
en del af EU's energimix. Så længe atomkraften fortsat findes,
må den som før nævnt pålæg-ges alle de
udgifter, som er forbundet med hele driften - også den fulde omkostning
ved dekommis-sionering.
I det nyligt vedtagne 7. forskningsrammeprogram (EC energi + Euratom)
tildeles atomkraften langt den største del af energiforskningsmidlerne
på trods af, at en lang række lande - som Danmark - enten
ikke har atomkraft eller har besluttet at udfase den. (550 mio. €
pr. år mod andre energifor-mers 336 mio. € pr. år.)
Vi mener, at Danmark skal træde ud af Euratom Traktaten, som er
direkte skadelig for dansk erhvervsliv - her især vindkraftsektoren
- og dansk økonomi. At en ensidig udtræden er en juridisk
mulighed fremgår bl. a. af professor Michael Geistlingers konferencebidrag
(s 106-108) i http://www.energyintelligenceforeurope.dk/Documents/Conference_final.pdf
CO2-lagring
(CCS)
Vi ønsker, at CCS forbliver på tegnebrættet. Vi anser
det for en miljømæssigt ikke-bæredygtig tek-nologi,
der har en del træk til fælles med atomkraften. Den er afhængig
af store centrale værker, den er meget kostbar og den kan ikke
nå at levere de løsninger, vi akut har brug for. Satsning
på denne teknologi vil også forhindre en tilstrækkelig
stor satsning på effektivisering og på de vedvarende teknologier,
både dem der allerede er leveringsdygtige som vindkraft, men også
teknologier som bølgekraft, der har behov for meget forskning
og udvikling, før den kan levere energi i store mæng-der.
Lagring af CO2 vil binde os til en fortsat afhængighed af det
beskidte kul, der er forbun-det med en lang række miljøskader
- ud over det store CO2-udslip. Faktisk vil CCS medføre et større
forbrug af kul for at få det samme output af el og varme, da processerne
kræver store mæng-der energi. Og ligesom atomkraften ikke
ville være konkurrencedygtig med de vedvarende energi-former,
hvis den blev tvunget til at bære de eksterne omkostninger, som
er forbundet med udvin-ding af brændsler og opbevaring af affald
i tusinder af år frem, så vil CO2-lagringen, der er dyr
i sig selv, bl.a. fordi den nedsætter effektiviteten på
kraftværkerne, heller ikke være konkurrencedygtig, hvis
den tvinges til at påtage sig (forsikringsmæssigt) ansvar
for evt. langsigtede skader. Det er også uklart, hvordan de 12
CCS-forsøgsanlæg til en pris af ca. 60 mia. kr. (8 mia.
€) svarende til ca. 3½ gang det samlede energiforskningsbudget
for perioden 2007-2013, skal finansieres.
Prioritering
Kommissionens prioritering i energipakken er
1. Miljømæssig bæredygtighed
2. Forsyningssikkerhed
3. Konkurrenceevne
Det er vigtigt at
fastholde dette fokus.
I udkastet til rådskonklusioner den 31. januar er der byttet om
på prioriteringen, så den i stedet ly-der:
1. Forsyningssikkerhed
2. Konkurrenceevne
3. Miljømæssig bæredygtighed
Erhvervslobbyen
UNICE vendte det ved en pressekonference d. 10. januar 2007 helt på
hovedet:
1. Konkurrenceevne
2. Forsyningssikkerhed
3. Miljømæssig bæredygtighed
Det ændrer
perspektivet, alt efter hvilken parameter, man sætter øverst
i hierarkiet. Alvoren i FN's klimapanels seneste rapport understreger
betydningen af, at sætte den miljømæssige bæredygtighed
øverst på dagsordenen, hvis der også i fremtiden
skal være en forsyningssikkerhed at diskutere og en konkurrenceevne
at bekymre sig om.
Vi opfordrer til, at Europaudvalget og andre udvalg vil lægge
disse betragtninger til grund for det mandat, som ministrene skal forsynes
med ved det førstkommende møde, fredag den. 9. februar
2007, så de kan nyde fremme på Energiministerrådsmødet
den 15. februar og Miljøministerrådsmø-det den 20.
februar.
Det vil være et værdifuldt bidrag til at gøre EU's
energiforsyning mere bæredygtig, sikre forsynin-gen med energi
og fremme konkurrenceevnen både på kort og lang sigt. Samtidig
vil det være med til at sikre, at EU-landene hurtigst muligt reducerer
brugen af fossile brændsler og de deraf følgende skadelige
påvirkninger af klimaet.
Med venlig hilsen
NOAH's Energigruppe
v.
Kim Ejlertsen
Henning Bo Madsen
Palle Bendsen
|
