Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH


NOAHS energigruppe

Gruppen blev dannet i 1994 i forbindelse med projektet "Mod et bæredygtigt Europa". I projektet deltog 31 Friends of the Earth grupper i Europa. Her blev det beregnet, hvad der er Danmarks miljømæssige råderum for hhv. CO2 og energi.

Gruppens politik på energiområdet:

  • NOAH kræver stop for bygning af nye A-kraftværker og at A-kraft udfases på verdensplan.
  • NOAH arbejder for, at den danske CO2-udledning kommer inden for det miljømæssige råderum på 1,7 tons CO2 per person per år senest i år 2030.
  • NOAH arbejder for, at Danmark får et energisystem baseret 100% på vedvarende energi senest år 2050.


A-kraft skal udfases hurtigst muligt bl.a. fordi teknologien er risikofyldt i driftsfasen. Den efterlader også en farlig miljøgæld og økonomisk byrde til kommende generationer i form af radioaktivt affald, og endelig er A-værker en mulig kilde til fremstilling af atomvåben.

Det er vigtigt at tage specielt afstand fra A-kraft, fordi A-kraft lobbyen i disse år fremturer med, at A-kraft er løsningen på CO2-problemet.

Vores mål for CO2-reduktionen og etableringen af et 100% vedvarende energisystem er blandt andet beskrevet i rapporten "Bæredygtigt Danmark"(1996) og i  "Danmarks miljømæssige råderum" (s. 8-22).

CO2-målet på 1,7 tons per person per år i år 2030 inkluderer transport, bitumen, international bunkring af fly og skibe. Hvad angår de øvrige drivhusgasser kræver vi at de såkaldt "evigtlevende" gasser (CFC m.fl.) forbydes øjeblikkeligt og at andre menneskeskabte bidrag til drivhuseffekten (metan, lattergas m.fl.) reduceres i samme takt som CO2 - dvs. med en faktor 10 frem til år 2030. For at nå dette mål bør det samlede energiforbrug nedsættes til ca. en trediedel af det nuværende. Det er muligt med kendt teknik og ændret adfærd.


Vi arbejder for vores mål bl.a. ved:

  • At deltage i debatten om Danmarks rolle i løsningen af de globale klimaproblemer.

  • At udarbejde scenarier for hvordan de globale CO2-udledninger kan deles på en fair måde mellem I-lande og U-lande i fremtiden (se "Det forlanger NOAH af Kyoto").

  • At deltage i klimadebatten internationalt og i EU gennem tæt samarbejde med Friends of the Earth International og Friends of the Earth Europe.

  • At lave bøger og andet materiale, f.eks. bogen ”Ned med energiforbruget, 1999”, undervisningshæftet ”Den globale hedetur, 2001” og webstedet www.global-klima.org ,2006

  • At besvare en lang række spørgsmål fra studerende og journalister, holde oplæg m.v.



Gruppen består p.t. af følgende medlemmer:

Aksel Gasbjerg
Line Kirk
Teis Adrian
Finn Kjeller Johansen
Christine Vad
Henning Bo Madsen
Kim Ejlertsen
Knud Clemmensen
Palle Bendsen
Stig Melgaard
Henrik Nedergaard
Mark Payne
Erika Zvingilaite

NOAH´s Energigruppe kan kontaktes via NOAH´s Sekretariat 3536 1212, noah@noah.dk