|
[ Energi-forside ] [NOAH´s Energigruppe] [ Kyoto-aftalen og NOAH ] [ Kyoto-aftalens ordlyd ] [CO2-skema] [Dokumenter/download]
|
|
Pressemeddelelse fra Barsebäcksoffensiv, Folkkampanjen mot Kärnkraft/Kärnvapen og Arbetsgruppen mot ESS (European Spallation Source) Forespørgselsdebatten i det danske folketing den 22. april om Barsebäckværkets lukning viste endnu en gang, at der findes et massivt politisk ønske i Danmark for at den svenske regering skal opfylde løftet om at lukke Barsebäckværket i 2003. Bygningen af anlæg, der væsentligt forøger Øresundsregionens elforbrug, vil vanskeliggøre opfyldelsen af dette løfte fordi den svenske regering afgav løftet under forudsætning af, at der skal findes alternativer, så befolkningen ikke risikerer at fryse selv i ekstreme vinterperioder. Derfor bliver netop planerne om ESS-neutronanlægget med dets enorme strømforbrug interessant. Lobbyorganisationen ESS Scandinavia har ladet udarbejde en rapport, der forsøger at overbevise nordiske politikere om, at bygningen af det gigantiske 1500 M EURO neutronanlæg i Lund ikke vil påvirke Barsebäckværkets levetid. Vi har gennemgået rapporten og dens præmisser og fundet en række fejl og mangler, der klart forrykker rapportens konklusioner. Med rapporten i hånden forventes ESS Scandinavia endnu en gang
at yde en indsats for at få Nordisk Råd til at anbefale
ESS projektet - aktuelt i forbindelse med de forestående møder
27-29 april i Lund. Vi har derfor skrevet til Nordisk Råds medlemmer
og gjort opmærksom på rapportens fejlagtige konklusioner
og samtidig gjort opmærksom på nogle af de mange andre problemer
ESS-anlægget vil give i regionen og ikke mindst i Lund. Vores
kritik findes i vedhæftede word-fil
/ pdf-fil. Yderligere oplysninger om kritikken af ESS kan findes på www.noah.dk/energi, www.folkkampanjen.se - alle de relevante dokumenter om ESS-kampagnen findes på knappen "Information on The European Spallation Source Project" - http://www.folkkampanjen.se/essinfo.html) Kontaktpersoner i denne sag: Niels Henrik Hooge, BARSEBÄCKSOFFENSIV (www.barseback.org), tlf. +45 46 35 38 79, (mob.) +45 21 83 79 94, E-mail: nielshenrikhooge@yahoo.dk Kjell Andersson, FOLKKAMPANJEN MOT KÄRNKRAFT/KÄRNVAPEN (www.folkkampanjen.se), tlf. +46 8 314 602, E-mail: kj.andersson@chello.se Bo Wennergren, ARBETSGRUPPEN MOT ESS, tlf. +46 46 13 90 00 og +46 46 980 53 (hjem), E-mail: arbetsgruppenmotess@hotmail.com
Tlf. + 45 - 35 36 12 12
|