|
[ Energi-forside ] [NOAH´s Energigruppe] [ Kyoto-aftalen og NOAH ] [ Kyoto-aftalens ordlyd ] [CO2-skema] [Dokumenter/download]
|
26. februar 2003 PRESSEMEDDELELSE FRA NOAH Klimaplan á la Bush Den danske regering har med det nye klimaudspil, som dårligt nok kan kaldes for en plan, lagt sig på linie med USA og andre af de værste miljø-slyngelstater. Den forholdsvis progressive klimapolitik, Danmark hidtil har stået for, er definitivt manet i jorden, og tilbage er kun det gustne økonomiske overlæg. Den nationale 20% målsætning for år 2005 er skrottet og tilbage er kun den relativt mindre ambitiøse 21% målsætning for 2012. Palle Bendsen fra NOAH´s Energigruppe udtaler: "Ifølge den nye, såkaldte klimaplan, skal størstedelen af Danmarks reduktion af drivhusgasser ske i udlandet. Enten via projekter, hvor Danmark beslaglægger værtslandenes CO2-reduktioner eller via køb af kvoter til lavest mulig pris. Elsektoren skal således stå for ca. halvdelen af Danmarks Kyoto-forpligtelser ved køb af fiktive kvoter - såkaldt varm luft - i bl.a. Rusland og Ukraine. Det hele bygger på overordentlig usikre forudsætninger om, hvad de fremtidige CO2-reduktionsomkostninger bliver. På den baggrund opgives hjemlige tiltag så som øget energieffektivitet og udbygning med vedvarende energi." Konsekvenserne af en sådan politik vil bl.a. være:
Palle Bendsen fortsætter: Den nye såkaldte klimapolitik bringer samtidig en milliardeksport af bl.a. vindmøller i fare og sætter udviklingen af andre vedvarende energikilder på vågeblus. Vi må konstatere, at regeringen med den nye såkaldte klimaplan har bragt Danmarks troværdighed på klimaområdet ned på nulpunktet." NOAH's Energigruppe |