|
[Gentek-forside] [Nyheder] [Arbejdsområde] [Bestil materiale] [Gen-links] [English] |
|
NOAH med i fælles dansk GMO-kampagne
Pressemeddelelse Århus den 2. juli 2003
13 organisationer med vidt forskellig baggrund er gået sammen om en kampagne, som opfordrer forbrugerne til at skilte med deres modstand overfor gensplejsede fødevarer. Landmændene har i nogen tid skiltet med GMO? Nej Tak! på deres marker, og nu kommer muligheden for alle forbrugerne via badges, streamers og klistermærker. Gruppen bag modstanden repræsenterer både økologer, konventionelle landmænd, kokke, fagforbund og forbrugerorganisationer, som har mange forskellige synspunkter men er fælles om at sige Nej Tak til GMO. (GenModificeredeOrganismer). I løbet af efteråret skal politikerne i EU og den danske regering endeligt vedtage, om det midlertidige stop for gensplejsede afgrøder i Europa skal ophæves. EU er under stærkt pres fra USA for at acceptere GMO på vores marker og i vores fødevarer. Det er altså nu, vi skal stå fast for at sikre landmænd og forbrugere at sige GMO? Nej Tak! 70% siger nej tak Gensplejsede planter er ikke et resultat af et ønske fra befolkningen. Over 70% af forbrugerne vil ikke have gensplejset mad, viser en undersøgelse fra Handelshøjskolen i Århus, men med det nuværende forslag om mærkning fra EU har forbrugerne ikke et frit valg. Reglerne sikrer nemlig ikke mærkning af æg, mælk og kød fra dyr, der har fået gensplejset foder. Vi siger
Hvis du har spørgsmål omkring GMO og den massive danske modstand, er du meget velkommen til at ringe til de kontaktpersoner, som fremgår af nedenstående liste. Du kan læse mere om kampagnen og bestille materiale - på www.gmonejtak.dk og www.okoland.dk Med venlig hilsen Økologisk Landsforening Birgitte Wulff, pressemedarbejder, mobil: 21 29 11 83 På vegne af Danmarks Naturfredningsforening, SiD, Økonomaforeningen, Danmarks Aktive Forbrugere, Grønne Familier, Greenpeace, NOAH-Friends of the Earth Denmark, Praktisk Økologi, Foreningen for Biodynamisk Landbrug, Dansk Biavlerforening, Frie Bønder Levende Land og Eurotoques. |