Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH
[Gentek-forside] [Nyheder] [Arbejdsområde] [Bestil materiale] [Gen-links] [English]


Sandhedens time for GMO

- USA på vej med WTO-sagsanlæg mod EU over gensplejsede fødevarer

Pressemeddelelse 13. maj 2003

USAs regering med George W. Bush i spidsen vil i dag - ifølge Financial Times [1] - rejse en sag under Verdenshandelsorganisationen WTO for at få ophævet EUs stop for gensplejsede produkter. USA mener, at EUs GMO-moratorium (midlertidige stop siden 1999 for godkendelse af gensplejsede produkter, red.) er en "ulovlig" handelshindring jvf. WTOs frihandelsregler.

NOAH og vores europæiske søsterorganisationer i Friends of the Earth (FoE) [2] advarer mod USAs skridt:

"Dette kan meget vel blive sandhedens time for GMOs fremtid i Europa. USA forsøger at trygle landene i EU og resten af verden til at sluge de gensplejsede produkter - produkter som de amerikanske landmænd ikke kan komme af med. Men EU bør ikke lade sig kue, men i stedet stå ved at beskyttelse af miljøet og folks sundhed er vigtigere end snævre hensyn til biotek-firmaer og GMO-landmænd." siger Bo Normander, civilingeniør, NOAHs genteknologigruppe.

USAs handelsrepræsentant Robert Zoellick har tidligere - senest i januar i år - truet med en WTO-sag mod EU. Men under forsøget på at få europæernes støtte til Irak-krigen, fik Zoellick besked fra Det Hvide Hus om at holde lav profil for ikke at støde europæerne unødigt. Nu er Irak-krigen slut, og USAs landbrug og biotek-firmaer som Monsanto har fået overbevist Bush-administrationen om, at EU nu skal sættes på plads gennem WTO-systemet.

Om USA vil kunne vinde en sådan sag ved WTO, er der ifølge WTO-eksperter stor usikkerhed omkring.


Kontakt:

Bo Normander, NOAH - Friends of the Earth Denmark
Adrian Bebb, GMO-koordinator, Friends of the Earth Europe


Noter:

[1] Financial Times skriver i dag: "The US is set to announce today it will file a long-anticipated case in the World Trade Organisation aimed at forcing the European Union to lift its de facto moratorium on genetically modified foods, according to administration and congressional officials."

Associated Press skriver: "President George W. Bush's administration has decided to bring a trade case against the European Union over Europe's ban on imports of genetically modified food, congressional officials say."

[2] Friends of the Earth (FoE) er verdens største sammenslutning af miljøorganisationer med 69 medlemslande. Kun én organisation fra hvert land kan være medlem. I Danmark er det miljøbevægelsen NOAH.