Udarbejdet af Magnus Falko og Bo Normander, NOAH-Genteknologi, juli 1999
 

Denne rapport er en kortfattet beskrivelse af de miljøproblemer, som NOAH-Genteknologi (herefter blot benævnt NOAH) opfatter som de væsentligste ved dyrkning af gensplejsede herbicid-resistente afgrøder. Rapporten vil særligt fokusere på den dansk udviklede Roundup-resistente foderroe (1). Afslutningsvis vil alternativer til gen-foderroen blive diskuteret.
 

Herbicidforbrug og udbytte

Det amerikanske landbrugsministerium (USDA) udgav den 25. juni 1999 rapporten "Genetically Engineered Crops for Pest Management" (2), hvor forbruget af pesticider for gensplejsede resistente afgrøder i USA i 1997 og 1998 er opgjort. Rapporten har været udsat for megen kritik, idet man bl.a. har indsamlet data efter forskellige metoder, hvorfor tallene er svært sammenlignelige. Medierne har derfor bragt helt modstridende budskaber omkring problematikken. Dette fik Union of Concerned Scientists (UCS) til at offentliggøre deres egen analyse af tallene (3). UCS konkluderede, at de gensplejsede planters præstation var langt dårligere end forventet, idet pesticidforbrug (kg aktivstof pr hektar) og udbytte på hovedparten af marker med herbicid-resistent majs, bomuld og soja i alle regioner af USA ikke afveg signifikant fra tilsvarende konventionelle marker. Kun i få tilfælde sås en statistisk signifikant reduktion i herbicidforbrug. I én region sås endda en reduktion i udbyttet på 12% for herbicid-resistent bomuld.

Den 13. juli 1999 udkom så en rapport af Charles Benbrook (4) om konsekvenserne af dyrkning af Roundup Ready sojabønner. Denne rapport er endog mere pessimistisk end ovenstående, idet det konstateres, at udbyttet pr hektar af gensplejset soja i 1998 i USA var gennemsnitligt 5,3% lavere end for konventionelt dyrket soja. Dette er i overenstemmelse med Oplinger et al. (5), der for RR soja dyrket i det nordlige USA i 1998 fandt et 4% lavere udbytte end for konventionel soja.
 Benbrook påpeger endvidere, at der er sikre tegn ("clear evidence") på, at Roundup-forbruget pr hektar vil stige med 15-25% i 1999 p.g.a. en øget grad af tolerance hos vigtige ukrudtsplanter! Han kritiserer USDAs tal for at være ubrugelige bl.a. fordi, det ikke er muligt at se bort fra naturlige faktorer (klima, jordforhold, vanding m.m.). Benbrook vil i modsætning til USDA ikke opgøre herbicidforbruget i kg aktivstof, da nogle herbicider er effektive ved bare små doser mens andre kræver langt mere. F.eks. er forbruget i kg aktivstof 10-20 gange højere for marker sprøjtet med Roundup end for marker sprøjtet med sulfonylurea-minimidlerne! Benbook angiver i stedet, at RR soja fastholder landmandens afhængighed af et højt herbicid-input.

Det er her vigtigt at bemærke, at under introduktionen af resistente afgrøder lovede producenterne et reduceret pesticidforbrug på typisk 50% samt et øget hektarudbytte. Dette har nu vist sig ikke at passe. På samme vis lover DLF-Trifolium, Danisco og Monsanto en reduktion i herbicid-forbruget for den Roundup-resistente foderroe med to tredjedele (6). Det er usaglig propaganda, der bygger på optimistiske modelberegninger og på enkelte forsøgsmarker, der bliver dyrket så nænsomt og professionelt som ingen almindelig landmand nogensinde vil kunne gøre det. Målestokken "kg aktivstof" kan dertil manipuleres efter behov - hvad er det man sammenligner med?

NOAH mener derfor, at det er naivt at tro, at forbruget af herbicider vil falde, hvis gen-roerne bliver kommercialiserede.
 

Glyphosat i vandmiljøet

De seneste års omfattende anvendelse af Roundup i landbruget har resulteret i, at man nu er begyndt at finde glyphosat (aktivstoffet i Roundup) overalt i det danske vandmiljø herunder i fire grundvandsprøver (se bilag). Ofte overstiger fundene grænseværdien for drikkevand på 0,1 mikrog/l. De mange fund sætter et spørgsmålstegn ved udsagnet om, at Roundup er et "sikkert" pesticid. Når man begynder at lede efter det i vandmiljøet, så finder man det - akkurat som kritikerne hele tiden har forudset det.

NOAH finder det stærkt bekymrende, at der er udsigt til, at drikkevandsboringer skal lukkes p.g.a. Roundup. Alene af den grund bør man ikke satse på resistente afgrøder, når disse blot vil føre til en eskalering af forbruget af Roundup.
 

Genspredning

Det har længe været diskuteret, hvilke konsekvenser det vil have for naturen, hvis gensplejsede planter spreder deres egenskaber til vilde slægtninge. Den eksakte viden herom er dog noget begrænset og bygger på få videnskabelige rapporter (f.eks. New Scientist 17. april 1999 (7)).

For gensplejsede roer gælder det, at genspredningen antageligt vil være begrænset i Danmark grundet få vilde slægtninge (indenfor bedeslægten). Noget andet og miljømæssigt endnu mere omfattende er, hvis gensplejsede roer - såsom den resistente foderroe - godkendes og siden videresælges (eller på anden vis spredes) til Sydeuropa, hvor der er adskillige vilde slægtninge til roen. Af den grund har Frankrig indført et 2-årigt forbud mod netop gensplejsede roer.

Af lovgivnings-, miljø- og holdningsmæssige grunde er det vigtigt, at den økologiske produktion beskyttes mod pollenspredning fra marker med gensplejsede afgrøder. Pollenspredning er allerede konstateret over lange afstande, op til 2,5 km. Simpson og Sweet (7) fandt, at 400 meter væk fra en mark med herbicid-resistent raps var 7 procent af frøene fra "normale" raps blevet herbicid-resistente via krydsbestøvning. Dette vil være helt uacceptabelt for en økologisk landmand, der så ikke kan sælge økologisk certificerede produkter. Hvis genplanter derfor skal dyrkes i Danmark kræver det oprettelse af sikkerhedszoner på mange km (!), hvilket kan ende med, at økologer kun "må være" på Samsø, Anholt eller andre afsidesliggende øer. I hvilket omfang den gensplejsede foderroe vil kunne forurene økologiske roer via krydsbestøvning er ikke kendt. Dette er endnu en grund til, at NOAH er dybt bekymret overfor roeprojektet.
 

Alternativer til den gensplejsede roe

Nogle mener, at økologi og gensplejsning går hånd i hånd - andre at disse er uforenelige. Når det gælder herbicid-resistente afgrøder er det derimod indlysende, at disse ikke har noget med økologi at gøre.

Økologiske roer vinder større og større udbredelse. Vi vil ikke lægge skjul på, at NOAH gerne ser denne udvikling fortsætte.

Vi har interviewet en række landmænd, der igennem flere år har dyrket foderroer økologisk. Hverken vækst- eller udbyttemæssigt er der nogen problemer, fortæller de - især ikke når først en roemark, der tidligere blev sprøjtet, har genvundet planternes naturlige forsvarssystem mod sygdomme og skadedyr. (Bl.a. forskere på KVL har bekræftet, at pesticider hæmmer dette forsvar.)

Det eneste "problem", som landmændene fremhæver ved økologiske roer, er de mange mandetimer til ukrudtshakning. Men der forskes en del - ikke mindst på dansk grund - i at forbedre manuel og mekanisk ukrudtsbekæmpelse. NOAH ønsker, at denne forskning kraftigt opprioriteres.

Vi vil her nævne en hakningsmetode, hvor roerne forspires til et ungplantestadie og plantes ud i stedet for at blive sået (8). Herved har roerne et forspring i forhold til ukrudtet. Det ukrudt, der alligevel kommer, kan man "strigle" væk. (En strigle er en harve med mange bøjelige tænder, der tager ukrudtskim, men skåner mere udvoksede kulturplanter). Det er dog noget dyrere for landmanden at udplante roer p.g.a. det nødvendige drivhus, og fordi det tager lidt længere tid at plante end at så. Til gengæld spares penge til sprøjtemidler og på mandetimer til ukrudtsrydning. Et normalt landbrug, der f.eks. avler til eget kvæghold, kan nu nøjes med én mand (eller to, hvis det er større) til hakning mod før "en hel flok". Endelig er der p.t. også danske forsøg i gang med henblik på  hurtigere og mere effektive udplantningsteknikker.

I Politiken den 10. juli 1999 nævner Preben Bach Holm fra Danmarks JordbrugsForskning, at gen-foderroen "betyder, at landmændene ikke behøver at køre så meget på markerne" og hentyder angiveligt til problemet med store og mellemstore landbrugsmaskiners sammenpakning af jorden (traktose og pløjesål). Sammenpakning udgør en betydelig svækkelse af jordstrukturen og dermed afgrødeudbyttet og er et klassisk problem i det moderne landbrug, også indenfor økologien.

Per Schjønning fra Danmarks JordbrugsForskning har igennem de seneste år fundet ud af, at traktose er en irreversibel tilstand - uanset jordbrugsform (9). Med andre ord for at gøre fremtidens jordbrug bæredygtigt, må der anvendes en jordbehandlingsform, der minimerer traktose. Altså mindre maskiner, der kører færre ture. En anerkendt - men ikke særlig udbredt - metode findes i dag. Dens betegnelse er "Kemink-Exact", og landbrugsforsker Carsten Søgaard fra KVL har i de seneste to år foretaget markundersøgelser af metoden på KVLs forsøgsgård i Tåstrup. Dette inspireret af Ingvar Jørgensen, en økologisk landmand fra Samsø, der nu i 13 år har anvendt Kemink-Exact med godt resultat. Ved brug af små maskiner til mekanisk bearbejdelse af jorden er det lykkedes ham at forbedre jordens struktur, hvorved det næringsrige humuslag og antallet af kvælstof-fikserende mikroorganismer er øget. Han har gennem årene dyrket en bred vifte af traditionelle danske grøntsager (herunder foderroer) uden at sprøjte eller gøde.

Nogle argumenterer for at glyphosat-resistente afgrøder vil reducere traktoseproblemet p.g.a. en lavere behandlingshyppighed. Argumentet er for så vidt godt nok men kun kvarthjeret, idet landmanden stadig skal køre en del ture med sprøjten. Med økologiske metoder herunder Kemink-Exact vil ikke bare sprøjtning undgås, problemer med traktose vil også kunne minimeres.
 

Konklusioner
 

• Gensplejsede resistente afgrøder vil - i modsætning til hvad producenterne lover - medføre et øget herbicidforbrug og et lavere udbytte. Dette vil antageligt også gælde den Roundup resistente foderroe.

• Resistente afgrøder vil være skruen uden ende - landmanden vil være nødsaget til at øge sprøjtningen år efter år bl.a. som resultat af øget tolerance hos ukrudtsplanter.

• Resistente afgrøder vil medføre øgede forekomster af glyphosat i vandmiljøet, hvilket i sidste ende nødvendiggør lukning af drikkevandsboringer.

• Betydningen af gensplejsede afgrøders spredning af resistens til vilde planter og afgrøder på nabomarker er måske undervurderet. For økologerne vil det afgjort blive et problem at undgå de "fremmede" gener.

• Dyrkning af roer efter økologiske principper vil uafvendeligt kunne udkonkurrere de gensplejsede sprøjtegiftsafhængige roer, hvis udviklingen af bæredygtige metoder - såsom ukrudtshakning - styrkes. Det handler om den rette prioritering af forskning og investeringer.

Se også pressemeddelelsen.
 
 

Referencer

1. Foderroen er beskrevet i folderen "Den Roundup-tolerante foderroe - genteknologi med omtanke" 1999. Udgivet af DLF-Trifolium, Danisco Seed og Monsanto Danmark.

2. "Genetically Engineered Crops for Pest Management" udgivet af USDA Economic Research Service 1999. Rapporten indeholder data på pesticidforbrug og udbytte for gensplejsede afgrøder i 1997 og 1998. Rapporten kan hentes på http://www.ers.usda.gov/briefing/biotechnology/

3. "USDA analysis of genetically engineered crops shows no significant difference in yield in the majority of crops and regions surveyed" 1999. Af ph.d. Jane Rissler, Union of Concerned Scientists, Washington DC. Jane Rissler kan kontaktes på tlf. 202-332-0900 eller e-mail jrissler@ucsusa.org.

4. "Evidence of the magnitude and consequences of the Roundup Ready soybean yield drag from university-based trials in 1998" 1999. Dr. Charles Benbrook. Benbrook Consulting Services, Sandpoint, Idaho. Rapporten kan hentes på http://www.biotech-info.net/RR_yield_drag_98.pdf

5. "Performance of transgenic soybeans - Northern US" 1999. E.S. Oplinger, M.J. Martinka, K.A. Schmitz. Department of Agronomy, College of Agriculture and Life Sciences, University of Wisconsin.

6. Ifølge reference 1.

7. "Gone with the wind - Will buffer zones stop genes spreading to nearby crops" New Scientist, 17. april 1999.

8. Der eksperimenteres med dette af Bo Melander m.fl. på Forskningscenter Flakkebjerg, Danmarks Jordbrugsforskning.

9. Per Schjønning har beskrevet traktoseproblemet bl.a. i en artikel i landbrugsfagbladet Mark, oktober 1998.
 
 
 

Bilag

NOAH-Genteknologi har forhørt sig hos kommuner og amter om fund af glyphosat og/eller nedbrydnings-produktet AMPA i det danske vandmiljø. Der er gjort fund i fire grundvandsreservoirer samt i adskillige søer, vandløb og dræn:
 
 

Kommune/Amt	Fundsted 1	Stoffer	Koncentration 2     (glyphosat)	Dato
Hvidovre	øvre grundvand, dybde: 4 m	glyphosat, AMPA	2,0 mikrog/l	april 1998
Viborg amt, Glyngøre	grundvand, dybde: 55 m	glyphosat	0,02 mikrog/l 3	aug 1998
Sønderjyllands amt	grundvand	glyphosat	0,02 mikrog/l 3	forår 1998
København	Haraldsted Gyrstinge Sø Arresø Hove Å Værebro Å Sørup Rende Jonstrup Å Tipperup Å	glyphosat, AMPA glyphosat, AMPA glyphosat, AMPA glyphosat, AMPA glyphosat, AMPA glyphosat, AMPA glyphosat, AMPA glyphosat, AMPA	0,2 - 2 mikrog/l ca. 0,05 mikrog/l 0,02 – 0,04 mikrog/l 0,14 - 0,79 mikrog/l 0,067 - 0,77 mikrog/l 0,19 mikrog/l 0,96 mikrog/l 0,71 mikrog/l	1998 1998 1998 1997 1997-98 1997 1997 1997
Fyns amt	øvre grundvand, dybde:1-5 m dræn dræn Odense Å Lillebæk	glyphosat, AMPA glyphosat, AMPA glyphosat, AMPA glyphosat, AMPA glyphosat, AMPA	op til 2,0 mikrog/l 0,062 - 1,3 mikrog/l  op til 11 mikrog/l  op til 0,7 mikrog/l op til 2,7 mikrog/l	juni 1999 1996-97 juni 1999 1994-97 1994-97
Ringkøbing amt	Vejrum bæk	glyphosat, AMPA	fund i stil med Fyns Amt, men ikke offentliggjort	efterår 1998

¹ Køge Å og Søndersø er også blevet undersøgt, men her er der ikke fundet glyphosat eller AMPA
² Grænseværdien for drikkevand er 0,1 mikrog/l
³ I efterfølgende boringer er der kun fundet spormængder af glyphosat, dvs. lige omkring detektionsgrænsen på 0,01 mikrog/l
 

Tilbage til teksten
 
 
 

 
NOAH-Genteknologi                                                                           Tilbage