Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH

[Gentek-forside] [Nyheder] [Arbejdsområde] [Bestil materiale] [Gen-links] [English]



Gensplejsede varer:
Forbrugerne ladt i stikken

3. august 2000

Fødevaredirektorates undersøgelse af gensplejsede produkter på det danske marked viste, at 25 ud af 78 fødevarer indeholdte gensplejset materiale, heraf havde 8 prøver et indhold på mere end 1% GMO.

Men Fødevaredirektorates undersøgelse underestimerer med stor sandsynlighed forekomsten af gensplejset materiale i fødevarer.

Det fremgår nemlig af bilag 1, at DNA ikke kunne konstateres i 25 ud af 103 prøver, primært pga. varens forarbejdning. DNA blev bl.a. ikke fundet i cornflakes, majsstivelse og sojasauce. Det må endvidere forventes, at DNA-indholdet i mange af de prøver hvor DNA blev påvist er reduceret, netop pga. varens forarbejdning.

Således viser Fødevaredirektoratets undersøgelse kun toppen af isbjerget. Forarbejdede varer som f.eks. cornflakes kan indeholde store mængder gensplejset materiale uden at det kan måles, fordi tilstedeværende DNA (eller protein) er ødelagt.

"NOAH ønsker en mærkning af alle varer, hvor der er anvendt genteknologi undervejs i fremstillingsprocessen. De nuværende regler, der baserer sig på målbarhed af protein eller DNA er helt utilstrækkelige og lader forbrugeren i stikken. Nye mærkningsregler skal også gælde for kød eller mælkeprodukter fra køer, der er blevet fodret med gensplejset foder. Kun ved at mærke selve processen - som det kendes fra Ø-mærket - får forbrugeren et reelt valg." udtaler Bo Normander fra NOAH-Genteknologi.

NOAH-Genteknologi har opstillet fire gode råd, man kan følge for at være næsten 100% sikker på at undgå gensplejset materiale:

- køb økologisk
- køb råvarer i stedet for færdigvarer
- undgå produkter fra USA og Canada
- kræv GMO-frie varer dér hvor du handler


Se også:

Ulovlige gen-varer skal trækkes tilbage

NOAH-Genteknologis holdning til mærkning

Fødevaredirektoratets undersøgelse