Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH

[Gentek-forside] [Nyheder] [Arbejdsområde] [Bestil materiale] [Gen-links] [English]



Genteknologi og u-lande

Kommentar bragt i Politiken 5. marts 2000

Af Bo Normander, NOAH-Genteknologi



Professor Birger Lindberg Møller (BLM) hævder i en velskrevet kronik (Pol. 26. februar), at genteknologien kan bidrage til at afhjælpe sulten i udviklingslandene. Indtil år 2025 vil vi blive 200.000 flere mennesker om dagen – fødevare-produktionen skal derfor i vejret, og dette ved hjælp af genteknologi. Men, har professoren nu også ret i det? Det er som om BLM glemmer, at vi skal finde nogle bæredygtige løsninger. 

Når det gælder fremstilling af mad, har den fattige del af verden ikke brug for dyr højteknologi - en gen-afgrøde koster op til en milliard kr at udvikle. Den fattige bonde har behov for enkle landmandskundskaber indenfor sædskifte, vanding og jordbehandling. I projekter baseret på bæredygtige metoder og uden brug af højteknologi har man øget majsudbyttet med 300% i Honduras, hirseudbyttet med 154% i Indien og durra- og hirseudbyttet med 275% i Burkina Faso (ifølge Regenerating Agriculture, J.N. Pretty). Vi mangler eksempler på, at gen-afgrøder kan noget lignende. Tværtimod. Udbyttet af gensplejset soja og majs i USA i 1998 var 5% lavere end udbyttet på konventionelle marker. 

Gen-planter indført i U-lande er problematiske for miljøet, især fordi mange af verdens kulturplanter stammer derfra - gen-spredning til vilde arter vil være uundgåelig. Eksempelvis vil man dyrke gen-majs med indbygget insektgift i Mexico, hvis natur er vært for tusindvis af oprindelige majsarter. Giftgenet vil spredes ved krydsbestøvning, og hvad vil der ske, hvis de vilde majs bliver effektive insektbekæmpere? Med genteknologien kan man gamble med naturen, særligt i U-lande, der er rige på oprindelige arter.

Bioteknologiske virksomheder ønsker at sælge gensplejset ris eller raps med et øget indhold af A-vitamin. Udadtil for at afhjælpe den udbredte mangel på A-vitamin i U-lande. Indadtil for at kunne tjene penge, bl.a. gennem patentering eller anden juridisk beskyttelse af ”opfindelsen”, teknologiafgifter, sortsmonopol, og måske ligefrem gennem støtte fra et landbrugs- eller udviklingsorgan under FN, da planten har et ”godt” formål. Men er A-vitaminmangel ikke bare et symptom på, at folk får for lidt og for ringe mad? Er løsningen på dette, at virksomheder tilbyder (mod symbolsk betaling naturligvis) gen-afgrøder? Jeg tvivler.

Jeg er således uenig med BLM - Danmarks førende korsfarer på gen-området - når han skriver, at genteknologien kan afhjælpe verdens sultproblemer. Det er helt andre grundlæggende ting ved landbruget og ved den globale fordeling af mad, der skal rokkes ved. Men formentlig får BLM ret i, at genteknologien vil herske i 2025, for der er penge i det.