Gensplejset Bt11-majs nej tak

- miljøvurdering og forsikringsordning mangler

5. august 2000

NOAH-Genteknologi har afgivet høringssvar til Novartis?s ansøgning om godkendelse af en gensplejset majs til fødevarebrug i EU. Majsen har fået indsat gener for insektresistens (Bt11) og sprøjtegiftsresistens (Basta).

NOAH-Genteknologi opfordrer Danmark til at gå imod gen-majsen. Bl.a. fordi der ikke er tilstrækkelig dokumentation for sikkerheden på lang sigt af et så radikalt ændret fødemiddel. Høringssvaret kan ses her.

Et grundliggende problem ved EUs nuværende gen-regulering er, at der ikke er regler om erstatningsansvar.

Bo Normander, civilingeniør, NOAH-Genteknologi udtaler:
"Biotek-virksomheder bør tegne en forsikring, der sikrer at de kan dække omkostningerne ved eventuelt forvoldte skader på sundhed eller miljø. Gen-produkter som Bt11-majsen bør ikke godkendes til fødevarebrug før der i EU er indført klare regler om erstatningsansvar, sådan som det også er erklæret af miljøministrene bag det såkaldte 'de facto moratorium' [1]."

NOAH-Genteknologi mener, at selve formålet med at gøre planter resistente overfor insekter miljømæssigt er dybt problematisk [2]. Men Bt-majsen bliver ikke miljøvurderet. Det skyldes - jvf. Novel Food reguleringen - at ansøgningen kun gælder godkendelse til import og fødevarebrug, men ikke til dyrkning indenfor EU.

"I følge EUs regulering er det uden betydning om gensplejsede planter kan medføre skader på miljøet, så længe de dyrkes udenfor EU. Men bør man ikke vurdere om gen-planter kan forårsage miljøskader, selvom det er i f.eks. USA eller Sydamerika? En parallel kan trækkes til danske og europæiske virksomheders salg til 3. verdens lande af sprøjtegifte, der er ulovlige i EU. Spørgsmålet er om EU på gen-området har et ansvar for andre landes miljø."

Sagen om Bt11-majsen er nu til gennemsyn i Folketingets Fødevareudvalg inden Fødevareministeriet sender Danmarks holdning til EU-Kommissionen i næste uge.

_______________

Noter:
[1] I juni 1999 underskrev miljøministrene fra Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg og Danmark en aftale om at stemme imod nye GMO-godkendelser indtil en forbedret regulering på gensplejsningsområdet er gennemført i EU. Herved blev det såkaldte "de facto moratorium" - dvs. stop for nye tilladelser til markedsføring og udsætning i miljøet af GMO'er - en realitet.

[2] Undersøgelser har vist at nyttige insekter, eksempelvis monark-sommerfuglen (Nature, 20. maj 1999) og mariehøns (Scottish Crop Research Institute 1997) skades af Bt-planter. Hertil kommer en række andre miljømæssige problemer som 1) øget immunitet blandt skadeinsekter, 2) genspredning (Bt) til vilde planter og/eller ukrudtsplanter og 3) kontaminering af ikke-gensplejsede afgrøder på nabomarker.

---