NOAHs høringssvar til DMUs ansøgning om udsætning af gensplejsede bakterier


Indsendt til Skov- og Naturstyrelsen         11. marts 2000


J. nr. B/DK/00/01

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ønsker at anvende gensplejsede bakterier til at rense en PCB-forurenet grund ved Århus. I den forbindelse har NOAH modtaget ansøgningen til høring. Af det følgende fremgår NOAHs væsentligste kritikpunkter:

Ansøgningens formål
Formålet med ansøgningen (sektion E1) fremstår uklart, da DMU på den ene side vil undersøge sikkerheden ved udsætning af genetisk modificerede Pseudomonas fluorescens F113 bakterier, og på den anden side vil undersøge de gensplejsede bakteriers evne til at nedbryde PCB. Begge formål er naturligvis væsentlige, men førstnævnte er ikke så interessant, hvis sidstnævnte formål ikke kan opfyldes. Nedbrydning af PCB opfatter NOAH som det reelle formål, både vurderet udfra EU-projektets idé (at anvende gensplejsede bakterier til fjernelse af jordforurening) og udfra den løbende orientering, som DMU har givet offentligheden via presse og internet.

Manglende dokumentation
Man har længe snakket om, at anvendelse af gensplejsede bakterier til at nedbryde forurening er en god idé. Men dokumentation for at det kan lade sig gøre er stadig meget beskeden. Det er et afgørende problem ved DMUs ansøgning, at der ingen videnskabelig dokumentation er for, at den gensplejsede bakterie kan nedbryde PCB, hverken i laboratorieforsøg eller i mikrokosmos. Normal procedure er at sikre sig positive resultater i modelforsøg inden en udsætning; i dette tilfælde måling af den gensplejsede bakteries evne til at nedbryde PCB i forskellige koncentrationer i bakterie-kulturer, i potteforsøg og i større plante-jord opstillinger. Tilsvarende vil man ikke udsætte en gensplejset planteafgrøde førend væksthusforsøg har vist, at de tilførte egenskaber virker efter hensigten. 

NOAH er imod, at den gensplejsede bakterie udsættes, sålænge der ikke foreligger dokumentation for, i hvilket omgang bakterien kan nedbryde PCB-forbindelser vist ved laboratorie- og modelforsøg.

Uvildig vurdering
Der lægges op til, at ansøgningen skal godkendes af Skov- og Naturstyrelsen (SNS) – dog med en endelig accept fra Miljø- og Energiminister Svend Auken. Det er mildest talt uheldigt, at ansøger (DMU) og godkendende myndighed (SNS) ligger i samme ministerium. De involverede kontorer/afdelinger har - udfra NOAHs erfaring med høringsbesvarelser - igennem mange år arbejdet sammen om bl.a. godkendelse af indesluttet og forsøgsmæssig anvendelse af gensplejsede organismer. Det er derfor svært at forestille sig, at SNS kan eller vil foretage en uvildig vurdering af DMUs ansøgning. 

NOAH mener, at der skal nedsættes et uvildigt godkendelsesudvalg, der tager den endelige beslutning til ansøgningens validitet. I udvalget bør sidde specialister udenfor regi af Miljø- og Energiministeriets godkendelsessystem. F.eks. bør man høre forskere og myndighedspersoner fra Sverige eller Norge. 

Alternative løsninger
I den videnskabelige litteratur er der få lovende eksempler på, at anvendelsen af gensplejsede bakterier i phytoremediering (forureningsbekæmpelse med planter) er effektiv. Derimod er der flere undersøgelser, der viser, at planterne selv kan nedbryde forureninger [1]. Eksempelvis har Mackova et al. (1997) vist, at forskellige planter kan nedbryde en række PCB-forbindelser. Sort natskygge, som er en almindelig forekommende ukrudtsplante i Danmark, viste sig at have de bedste nedbrydnings-egenskaber. 

Planterødder kan også have en stimulerende effekt på naturligt forekommende mikroorganismers nedbrydning af forureninger. 

Den eksisterende videnskabelige litteratur peger på, at tilplantning af det forurenede område med f.eks. sort natskygge vil have en langt større nedbrydningseffekt end brugen af gensplejsede bakterier.

Forsigtighed
En bakteries spredning i miljøet er stort set umulig at følge. Udfra de vedlagte overlevelsesforsøg må man forvente, at de gensplejsede bakterier vil have gode vækstbetingelser i naturen, både i jord og på planterødder. Man må antage, som DMU selv nævner det, at ”når en bakterie først er spredt i miljøet kan man ikke trække den tilbage”, og at dette vil gælde for de gensplejsede bakterier. De risici man herved løber kan ifølge det såkaldte forsigtighedprincip eventuelt forsvares, hvis udsætningen har en nytteværdi. En sådan nytte kunne være at begrænse en forurening. Men:

DMUs ansøgning dokumenterer ikke, at bakterierne kan nedbryde PCB. Med andre ord, er nytteværdien ved de gensplejsede bakterier ikke påvist, og derfor bør man ikke løbe den risiko, der potentielt følger en udsætning.

Konklusion
Det er således NOAHs opfattelse, at væsentlig faglig dokumentation mangler i DMUs ansøgning. Før NOAH på nogen måde kan give sin accept til den planlagte udsætning af gensplejsede bakterier skal ovenstående kritikpunkter opfyldes. NOAH skal hermed indstille til, at ansøgningen ikke bliver imødekommet.
 

Note:

[1] Af væsentlige artikler indenfor phytoremediering kan nævnes:
Mackova et al. Biodegradation of polychlorinated biphenyls by plant cells. Int Biodeter Biodegrad 39:317-325 (1997)
Cunningham & Berti. Remediation of contaminated soils with green plants: an overview. In Vitro Cell Dev Biol 29:207-212 (1993)
Watanabe. Phytoremediation on the brink of commercialization. Environ Science Techn 31:182-186 (1997)
Schnoor et al. Phytoremediation of organic and nutrient contaminants. Environ Science Techn 29:318-323 (1995)
 

Se også pressemeddelelse

---