Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH

[Gentek-forside] [Nyheder] [Arbejdsområde] [Bestil materiale] [Gen-links] [English]



Norge forbyder resistensgener !

- Danmark tier

Pressemeddelelse 11. august 2000

Norge vil forbyde produktion, import og salg af gensplejset dyrefoder, der indeholder antibiotikaresistensgener (ARG) [1]. Tidligere har Norge forbudt ARG i fødevarer.

Faktum er, at langt de fleste gen-planter godkendt i EU indeholder ARG.

I følge en Greenpeace-undersøgelse indeholdte dyrefoder fra danske foderstof-firmaer over 50% gensplejset soja [2]. Stort set alle typer gen-soja indeholder ARG. Danske forbrugere har ikke mulighed for at fravælge æg, kød og mælk fra dyr fodret med GMO-foder, da produkterne ifølge EU-regler ikke skal mærkes.

NOAH opfordrer Ritt Bjerregaard og den danske regering til at følge Norges beslutning:

"Den danske regering må gå i spidsen for et forbud mod ARG i fødevarer såvel som i dyrefoder. Dette gælder også ved kommende EU forhandlinger om Novel Feed direktivet. Det kan ikke udelukkes, at ARG kan overføres til mave-/tarmbakterier herunder sygdomsfremkaldende bakterier og gøre dem modstandsdygtige overfor antibiotika. Menneskets sundhed skal stå i centrum og ikke producenternes ønske om profit."

Der findes i dag billige og mere sikre alternativer til ARG. Desværre er der ingen lovmæssige krav om at undgå brugen af ARG.


______________

1
] Meddelelse fra det norske Landbruksdepartement findes her (udgået). Kontakt: Kjell Nyhus, tlf. 0047 22 24 93 18

2] Undersøgelse udført af Greenpeace Danmark, januar 2000, der viste at alle analyserede foderstoffer (8 prøver) indeholdte gen-soja. To af prøverne blev yderligere analyseret og viste at omkring 55% af sojaen var gensplejset.