Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH

[Gentek-forside] [Nyheder] [Arbejdsområde] [Bestil materiale] [Gen-links] [English]



Drastisk fald i antallet af GMO-marker i Danmark

Udsætning af gensplejsede planter er på kraftig retur, erfarer NOAH-Genteknologi


Pressemeddelelse 14. maj 2000

Antallet af forsøgsmarker med gensplejsede afgrøder vil kun blive 19 i år. Dermed er der sket en halvering i forhold til rekordåret 1999, hvor hele 36 forsøgsmarker dækkede det ganske land. Særligt de gensplejsede foder- og sukkerroer er på retræten, med 15 forsøgsmarker i år mod 32 sidste år. 

NOAH har som de første kunnet opgøre dette års forventede antal og placering af forsøgsmarker med gensplejsede roer, kartofler og majs. Et Danmarkskort med en grundig beskrivelse af samtlige forsøgsudsætninger kan ses på hjemmesiden:

www.GenDebat.dk

På trods af den store opmærksomhed og den stigende debat om gensplejsede fødevarer har det længe været meget vanskeligt for offentligheden at skaffe sig saglig information og viden om emnet. Et grundigt detektivarbejde fra NOAH-Genteknologi har nu resulteret i, at borgerne kan få reelle oplysninger om gensplejsning, ikke mindst om GMO-forsøgsmarker.

Bo Normander, civilingeniør, NOAH-Genteknologi udtaler:

"Det er lidt overraskende, at faldet i antallet er forsøgsmarker er så markant. Åbenbart er industri og landbrug blevet usikre på, om det nu er klogt at investere i genteknologien. NOAH hilser udviklingen velkommen og håber at pengene i stedet anvendes på at udvikle mere bæredygtige metoder i landbruget."

Forsøgsmarkerne er langt fra jævnt fordelt over landet. Mindre øer som Bornholm, Møn og Falster kan igen kalde sig GMO-frie, og på Fyn bliver der kun en enkelt GMO-mark i Assens. Ved Flakkebjerg på Sjælland og flere steder i Jylland forventes dog stadig en del GMO-marker.