Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH

[Gentek-forside] [Nyheder] [Arbejdsområde] [Bestil materiale] [Gen-links] [English]



Høringssvar vedr. fødevaregodkendelse af gensplejset Bt11-majs (sød majs med insektresistens)

Indsendt til Fødevaredirektoratet 18. juli 2000


NOAH-Genteknologi har modtaget et referat af Novartis's ansøgning om godkendelse af en gensplejset majs til fødevarebrug. Majsen har fået indsat gener for insektresistens (Bt) og sprøjtegiftsresistens (Basta).

NOAH har følgende konkrete kommentarer til ansøgningen:

Vi mener, at selve formålet med at gøre planter resistente overfor insekter er problematisk. Konsekvenserne, herunder de miljømæssige, er fortsat ikke godt kendte. Undersøgelser har vist at nyttige insekter, eksempelvis monark-sommerfuglen (Nature, 20. maj 1999) og mariehøns (Scottish Crop Research Institute 1997) skades af Bt-planter. Hertil kommer en række andre miljømæssige problemer som 1) øget immunitet blandt skadeinsekter, 2) genspredning (Bt) til vilde planter og/eller ukrudtsplanter og 3) kontaminering af ikke-gensplejsede afgrøder på nabomarker.

Novartis' undersøgelse gælder kortsigtede sundhedsrisici. Novartis argumentation for at det ikke er nødvendigt med langsigtede forsøg er præsenteret for Komiteen - men optræder ikke i foreliggende materiale, hvilket er kritisabelt. Vi mener ikke, at der er tilstrækkelig dokumentation for sikkerheden på langt sigt af et så radikalt ændret fødemiddel.

Det er kritisabelt, at det udelukkende er Novartis, der har udarbejdet materialet som bliver beslutningsgrundlaget for ansøgningen. Sammenkædningen af økonomisk interesse og kontrollerende funktion er uhensigtsmæssig.

Det fremgår af materialet, at der ikke er nogen garanti for at afgrøden ikke vil blive sprøjtet med Basta, udenfor EU. Dermed er der mulighed for, at denne majs fastholder og opfordrer landmænd til at praktisere en miljøbelastende og sundhedsskadelig (for landarbejderne) landbrugsform.

Siden juni 1999 har der i EU eksisteret et "de facto moratorium" for genkendelse af nye GMO'er - bl.a. på foranledning af Danmark. Moratoriet blev indført med baggrund i de mange miljø- og sundhedsmæssige usikkerheder, der er omkring gensplejsede planter/produkter. For at efterleve denne aftale bør indeværende majs - som må kategoriseres som blandt den type af gensplejsede planter med flest potentielle negative indvirkninger - ikke godkendes.

Samlet set mener NOAH, at nyttevirkningen af produktet - som antageligt er af landbrugsteknisk karakter - ikke retfærdiggør en øget risiko for menneskelig sundhed og for forandring af økosystemer. Anvendelse af Bt-resistens kan påføre økosystemerne irreversible skader. Langtidseffekterne ved konsum af Bt-majs er helt ukendte.

NOAH anbefaler derfor, at ansøgningen ikke imødekommes.



Med venlig hilsen


Bo Normander og Lars Bengtsson

NOAH-Genteknologi