Genteknologi og ulande: FNs udviklingsprogram på vildspor!
København 19. juli 2001
Den 10. juli udgav FNs udviklingsprogram (UNDP) deres årlige udviklingsrapport. I rapporten støtter FN for første gang åbentlyst, at gensplejsede fødevarer kan hjælpe de sultne i den 3. verden. F.eks. hedder det i en pressemeddelelse: "Although controversial, GMOs could be breakthrough technology for developing countries".
UNDPs budskab er højest kontroversielt og de fleste miljø- og bistandsorganisationer tager afstand fra det. NOAH-Genteknologi er også uenig i UNDPs nye pro-genteknologiske stil. Det fremgik af vores oplæg d. 10. juli under den officielle præsentation af rapporten i København. Ligeledes har vi deltaget i den efterfølgende debat i medierne. Nedenfor ses tre indlæg i den forbindelse.
Ulandene ønsker ikke ny genteknologi
Af Bo Normander, ph.d., NOAH-Genteknologi
Bragt i Børsen 19. juli 2001
FNs udviklingsprogram (UNDP) har netop erklæret deres støtte til, at genteknologien kan løse sultproblemer i den tredje verden. Retorikken som UNDP anvender er en tro kopi af den som biotekvirksomheder som Monsanto tog i anvendelse for to år siden. Det drejer sig om "feed-the-World" argumenterne, og dem er Børsens lederskribent (12. juli) også helt med på. For findes der nogen bedre måde at blåstemple en ny teknologi på end at sige man kan hjælpe de fattige?
NGO'erne ønsker ligesom Monsanto og Børsen naturligvis også at brødføde de fattige. Vi mener, at der er mange heste at spille på, hvis vi i de rige lande vil hjælpe til. Men den hest, der hedder genteknologi er en dårlig hest.
Derfor er der - hvilket sikkert kommer som en overraskelse for Børsens læsere - praktisk taget ingen ulande, der ønsker genteknologi. Sri Lanka har indført importstop for GMO'er (hvilket USA gennem WTO søger at tvinge til ophør). Bolivia har indført forbud for både import og dyrkning af GMO'er. Brasilien, Egypten, Algeriet, Indien og Thailand har alle indført forskellige forbud mod bl.a. gensplejset hvede, soja og bomuld.
Grundene til ulandenes modstand er for det første fordi teknologien frygtes at kunne skade miljø og sundhed samtidig med at det er urealistisk, at der indenfor overskuelig tid vil komme nyttige GMO'er (tørkeresistens er f.eks. et komplekst samspil af dusinvis af gener). For det andet fordi teknologien er avanceret og besiddes af de forkerte (læs: multinationale selskaber), hvilket vil gøre ulandene økonomisk og vidensmæssigt afhængige af rige lande og firmaer.
I NGO'erne lytter vi til vores partnere i ulandene. Det sker f.eks. gennem den internationale bondebevægelse Via Campesina og verdens største miljønetværk, Friends of the Earth. Ulandenes NGO'er og hovedparten af regeringerne ønsker, at bistanden sker gennem helt andre tiltag end ny højteknologi.
Den fattige bonde har behov for at lære gode og enkle landmandskundskaber indenfor sædskifte, vanding og jordbehandling. I projekter baseret på bæredygtige, lavteknologiske metoder har man øget høstudbyttet med typisk 100% og op til 300%. Stadig må vi ikke glemme, at der produceres rigelige mængder mad i verden, den er bare meget ujævnt fordelt – både mellem lande og mellem befolkningsgrupper indenfor landegrænser. Det er politiske og socio-økonomiske tiltag, der skal til. Demokratierne skal styrkes, infrastrukturen skal udbygges, EU's marked skal åbnes for ulandenes produkter osv.
Derfor er det ulyksaligt, at UNDP nu ser GMO'erne som en gave sendt fra himlen. Fokus på genteknologi vil gøre os blinde over for de løsninger, der ligger lige for og som kan gøre en forskel.
Ingen løftet pegefinger
- Genteknologi ikke til gavn for ulande
Af Sofie Krogh Andersen, miljøkemiker, NOAH-Genteknologi
Bragt i Information 17. juli 2001
På det seneste har der været en del debat om FNs udviklingsrapport (UNDP). Rapporten anbefaler at benytte genteknologi til at skabe en ny "grøn revolution", der kan øge landbrugsproduktionen på marginaljorde i den tredje verden. Et budskab som Information åbenbart er faldet på halen for jvf. bagsideleder d. 12. juli.
Jeg har boet og arbejdet et år på en landbrugsskole i Tanzania. Mit arbejde bestod i at træne lokale kvindegrupper i de omkringliggende landsbyer i "agroforestry". Agroforestry er en bæredygtig dyrkningsstrategi, hvor kvælstoffikserende træer plantes i markerne, deres blade bruges til dyrefoder og i nogle tilfælde til fremstilling af naturlige pesticider. Efter nogle år kan grenene brugs som brænde til den daglige madlavning. Træerne kaldes også for "muli-purpose trees" - netop fordi de både gøder marken, forhindrer erosion, bruges til dyrefoder, brænde og som et naturligt insektbekæmpelsesmiddel. Dertil giver de skygge.
Hvorledes vil højtydende, tørkeresistente og eventuelt gensplejsede afgrøder kunne hjælpe i den sammenhæng? Jeg tror ikke, det vil være løsningen.
Størstedelen af min tid med kvindegrupperne gik med at diskutere landbrug, ernæring og sygdom. Selvom de fleste havde køer, blev gødningen ikke brugt på landbrugsjorden. Der var ingen viden om gødningens gavnlige virkning. Selvom der var vitaminrige mangoer, papaja, mælk og æg blev disse ikke givet til børnene, men solgt. Så var der råd til at børnene kunne få en skoleuniform og komme i skole. Mange børn led af orm. Det var ingen der vidste, at orm meget let kan behandles vha. indtagelse af tørrede, knuste papajakerner.
Jeg kan ikke se, at gensplejsede afgrøder skal kunne hjælpe i denne situation. Gratis, lettilgængelig viden om landbrug, sundhed og ernæring ser jeg tilgengæld som det helt essentielle.
Udviklingsproblematikken er kompleks. Det er for nemt at ville "købe aflad" i den tredje verden ved at "lade dem" dyrke GMO'er. Det vi kan gøre i den vestlige verden er, for vores part, at tage konsekvenserne af sultproblemerne i syd: Vi kan gøre noget ved vores eget overforbrug (ikke mindst af kød fodret med soja fra syd). Eller åbne vores marked og tilbyde "fair trade". Hvad med at tilbyde sydlandene reel hjælp? Dvs. bistand der ikke går direkte, vupti, ned i danske ingeniørfirmaers lommer.
U-lands-, og miljøorganisationerne prædiker ikke for lette løsninger, men forsøger at finde frem til langsigtede, bæredygtige løsninger, hvor alle har lige ret til ressourcerne.
Gen-mad og u-lande
Af Magnus Falko, lærer, NOAH-Genteknologi
Indlæg sendt til Politiken 17. juli, men ikke optaget
Når Per Knudsen i "PS" 15.7. skriver, at vi alle hele tiden spiser "genmad" fordi levende organismer indeholder gener, undervurderer han læsernes intelligens. Desuden svarer logikken til, at atomkraft er ufarlig, idet alt består af atomer. "Genmad" er selvfølgelig en sprogforenkling af det halsbrækkende "genetisk modificerede organismer" (GMOer). PK skyder folk bevæggrunde i skoene, og så er det jo nemt at angribe dem. Samme fejl gjorde Landbohøjskolens Birger Lindberg Møller (BLM) og Jens Streibig i kroniker hhv. 26.2.00 og 31.3.00.
Alle tre anvender forklejnende ord såsom frygt gentagne gange. Som om GMO-modstanden (alene) er følelsesmæssigt funderet, eller hvabehar' ?
Genteknologisk forædling kan helt nye ting i fh.t. den traditionelle, f.eks. krydse barriererne mellem arterne. Gener virker heller ikke alene: Mange forskere efterlyser mere risikoforskning, også langtidsforsøg på mennesker, da dyreforsøgene ikke altid siger noget om sikkerheden for os.
Eksperterne påpeger en stor, snigende sundhedsfare, idet der kan være fejl i det indsatte genmateriale, det kan utilsigtet aktivere eller inaktivere gener i modtagerorganismen eller rumme komponenter, der kan producere nye toxiner eller allergener. Bl.a. genetikeren Dr. Michael Antoniou på Kings College i London har sagt: -"Hvis du kun kigger efter de ting, du ved er der, vil du alt andet lige overse den ukendte komponent som kan forårsage et problem." Forskere som disse er blevet fyret, kaldt senile, deres data beslaglagt, de er blevet udelukket fra komiteer der behandler GMO-ansøgninger og rådgiver parlamentet.
Botaniker og lektor på Landbohøjskolen, Marten Sørensen, udtalte i Aktuelt 30.1. at mange GMO-projekter "bærer præg af at forskerne ikke har ret meget forstand på planter. Meget få af dem er biologer (...) Der mangler folk, som beskæftiger sig med planter, i stedet for at sidde i et laboratorium og opfinde skrivebordsløsninger."
De forskere, PK har besluttet sig for at gide lytte til, repræsenterer en mangel på viden og konsekvens udi (trope)jordbundsforhold og sultens årsager. Som da BLM i sin kronik argumenterede for økologiens utilstrækkelighed i u-lande med henvisning til vore hjemlige øko-Landsforsøg med kornudbytter. Dét er som at sammenligne el-pærer med adamsæbler. Men systemet mangler tværfaglig kommunikation og åbenhed.
Mht. nogle af de konstaterede GMO-skadevirkninger og "den gyldne ris", der påstås at kunne udrydde den fatale A-vitaminmangel, havde jeg 26.7. i fjor en kommentar til PK, også om mangelens årsager. Men det synes ikke at interessere, at vitaminerne allerede findes! Nemlig i bortglemte afgrødesorter og fuldt spiseligt "ukrudt", som man fra 70'erne begyndte at sprøjte væk. Genindføres de ikke i kosten, skal man angiveligt indtage omkring ni kilo kogt "gylden" GMO-ris dagligt for at få A-vitaminbehovet dækket, og man får ikke de øvrige næringsstoffer, der kræves for overhovedet at kunne optage vitaminet.
PK tror ikke på at sulten alene skyldes respektløs fordelingspolitik. Lykkeligvis tror han forkert. Selv BLM siger, at dét gør den og argumenterer i stedet med fremtidens befolkningstilvækst.
Muldforhold, samt artsrigdom, er to forudsætninger og kan kun sikres, og ofte genoprettes, via bæredygtige metoder uden milliard-dyr teknologi. Det viser 6-7000 års erfaring og talrige forsøg. Men de får ikke megen støtte eller omtale. De kan ellers ofte øge udbytterne (f.eks. af hirse og durra) flere hundrede procent.
Samtidig udsender manden med en fortid i Verdensbanken - dem som støttede sprøjtningen - en FN-rapport, der taler om genplanters 50 procents-forøgelser. B. B. Brown negligerer tilmed de tørkeresistensgener, man jo kunne begynde at indforædle naturligt fra yams, traditionelle salturt-planter m.v. Han klapper måske ørerne i, fordi det er svært at patentere "naturmetoderne" ? Er det "religiøs modsættelse af teknologiske fremskridt" blot at belyse andre fremskridtsteknikker?
Vis os statistisk signifikante udbyttestigninger over en længere årrække - uden brug af kemi og ekstra vand - sammenlignet med nærtliggende ikke-GMO marker. Sammenlign cost-benefit med de stadigt mere effektive alternative metoder og deres udviklingsomkostninger. Det er normal videnskabelig bevisførelse. Men d'herrer har måske besluttet ikke at gide lytte?
