Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH

[Gentek-forside] [Nyheder] [Arbejdsområde] [Bestil materiale] [Gen-links] [English]


Nordiske miljøorganisationer opfordrer Coop Norden
til at blive "GMO-fri"

Miljöförbundet Jordens Vänner, Norges Naturvernforbund og miljøorganisationen NOAH er gået sammen om at opfordre den nye brugsgigant, Coop Norden (norske NKL, svenske KF og danske FDB) til at blive "GMO-fri".

"Den skandinaviske befolkning er meget skeptisk overfor gensplejsede fødevarer. Coop Norden kunne sende et klart signal til de nordiske forbrugere og leverandører ved at være den første nordiske kæde, der ikke vil forhandle GMO-mærkede fødevare", siger miljøkemiker Sofie Krogh Andersen fra NOAH-Genteknologi.

FDB fører idag en politik, hvor Fakta, Irma og Brugsens egne mærker ikke indeholder ingredienser, der er mærket som værende gensplejset. Tilgengæld accepterer FDB gensplejsede ingredienser i alle andre fødevarer, under forudsætning af, at varerne er mærket med oplysning herom.

"Kun de færreste forbrugere går rundt i supermarkedet med en lup for at finde ud af om der står "genetisk modificeret" skrevet med småt et eller andet diskret sted på produkterne?. Det er udtryk for dobbeltmoral, når FDB med den ene hånd slår på tromme for flere økologiske varer, som f.eks. hos Kvickly-bagerne, men med den anden forhandler gen-varer i deres butikker.

Coop Norden kunne, som nordens største dagligvarekæde med over 3.000 butikker i de tre lande rette op på denne misere, ved at fører en troværdig fødevarepolitik, hvis hele varesortiment - og ikke kun egne mærkevarer - holdes GMO-frie"
, slutter Sofie Krogh Andersen



Kontakt:
Sofie Krogh Andersen
NOAHs sekretariat, tlf. 35 36 12 12
mobil, tlf. 26 23 20 97