Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH

[Gentek-forside] [Nyheder] [Arbejdsområde] [Bestil materiale] [Gen-links] [English]



NOAH dybt skeptisk overfor forsøg med genbakterier


Pressemeddelelse 28. februar 2000


NOAH ønsker ikke, atDanmarks Miljøundersøgelser (DMU) ønsker at anvende gensplejsede bakterier til at rense en PCB-forurenet grund ved Århus. På grundlag af de foreliggende oplysninger erklærer NOAH sig dybt skeptisk overfor eksperimentet. 

DMU har i en pressemeddelelse d.d. meddelt, at man har indsendt en ansøgning til Skov- og Naturstyrelsen (SNS). SNS er pålagt at sende ansøgningen ud i en høringsrunde. NOAH har netop modtaget ansøgningen og NOAHs Genteknologi-gruppe vil afgive et svar. Svarfristen er uhørt kort, d. 13. marts.

Civilingeniør Bo Normander fra NOAHs Genteknologi-gruppe udtaler:
”Som udgangspunkt er vi dybt skeptiske overfor DMUs genprojekt. Vi vil gerne nærlæse DMUs undersøgelser af hvilke miljømæssige konsekvenser, der kan være ved udsætningen af den gensplejsede bakterie. Helt afgørende ønsker vi at se dokumentation for, at genbakterien virkelig kan nedbryde PCB. Os bekendt, foreligger der endnu ingen videnskabelig dokumentation for, at genbakterierne virker, f.eks. vist ved laboratorieforsøg.”

NOAH-Genteknologi har en række kritikpunkter. Heraf kan nævnes:

1) Udsætning af gensplejsede bakterier adskiller sig væsentligt fra udsætning af gen-planter, hvorfor særlige forholdsregler må tages. En bakteries spredning i miljøet er stort set umulig at følge.
2)  Vi ønsker, at uvildige forskere udenfor regi af Miljø- og Energiministeriet vurderer ansøgningen samt den videnskabelige dokumentation. F.eks. kan man høre forskere i Sverige eller Norge.
3)  Man har længe snakket om, at anvendelse af gensplejsede bakterier til at nedbryde forurening er en god ide. Men dokumentation for at dette kan lade sig gøre er stadig meget beskeden.

NOAH-Genteknologi vil afgive en grundig kritik af ansøgningen via høringssvar.