Høringssvar til direktivforslag om ændring af lov om miljø og genteknologi som følge af implementering af direktiv 2001/18 EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer

København 30. januar 2002

NOAH har i slutningen af december 2001 modtaget miljøministerens forslag til ændring af lov om miljø og genteknologi, hvor hovedformålet angives at være at implementere det nye direktiv om udsætning af genetisk modificerede organismer i miljøet 2001/18 samt at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen kan ratificere Cartagena-protokollen om biosikkerhed.

NOAH har i sit høringssvar undladt at kommentere de elementer i de vedtagne direktiv 2001/18, som NOAH ikke er enige i, men som ikke længere står til at ændre (her skal NOAH blot henvise til tidligere høringssvar i den forbindelse). Derimod har NOAH i det foreliggende høringssvar fokuseret på 2 forhold:

For det første de uklarheder, der eksisterer i det vedtagne direktiv 2001/18 og hvor NOAH vurderer, at det på nationalt plan vil være muligt at præcisere den nationale lovgivning uden at komme i konflikt med direktiv 2001/18.

For det andet de elementer, hvor ændringsforslagene ikke skyldes direktiv 2001/18 eller hvor det er op til det enkelte medlemsland selv at føre intentionerne i direktivet ud i livet efter det pågældende lands eget valg, f.eks. som at etablere en forbedret hørings- og informationssystem af offentligheden og at foretage sig det fornødne for at sikre at etiske problemstillinger bliver varetaget. Alt i alt initiativer, hvor der er et rimeligt stort spillerum for de enkelte medlemsstater til at igangsætte initiativer på en fremadrettet måde, hvis man altså ønsker det.

Generelt er NOAH skuffet over, at miljøministeren ikke har taget udfordringen op og aktivt gjort brug af mange af de muligheder, som direktivet trods alt lægger op til. Her ville miljøministeren have haft mange muligheder for at demonstrere, at Danmark ville forsøge på ny at komme på forkant med udviklingen igen. NOAH må imidlertid konstatere, at lovforslaget er totalt tomt for visionære forslag, men blot er af tilpasning til de retsregler, der nu engang er vedtaget i form af direktivet og som derfor skal implemeteres. NOAH er meget skuffet og utilfreds med denne udvikling og fremkommer derfor i sit høringssvar med en række anbefalinger til, hvordan Danmark igen kan komme på forkant med udviklingen i tæt dialog med offentligheden og med behørig respekt for den enkelte borgers synspunkter.

Præcision af national lovgivning i forhold til direktiv 2001/18:

Risikovurdering:

Direktivets artikel 2.8 og bilag II handler om risikovurderingen, men den er fortsat ikke særlig præcis og NOAH skal derfor anbefale, at der af hensyn til borgernes forståelse heraf sker en præcisering i den danske lov desangående. Det vil ikke være i modstrid med direktivet, men til gengæld vil et godt udgangspunkt for, at borgerne kan forstå hvad der foregår og derfor for en velfungerende lov. NOAH finder det endvidere et stort problem, at der ikke findes nogen definition af, hvad en skadelig virkning er. Det fandtes heller ikke i det gamle direktiv (90/220) og den gamle danske lov, men det er jo ingen undskyldning al den stund, at det turde være klart for de fleste, at netop dette punkt har givet anledning til forskellige fortolkninger medlemslandene imellem og borgerne og myndighederne imellem.

I bilag II, C2 1 “påvisning af egenskaber, der kan forårsage uønskede virkninger” hedder det: “En sammenligning af GMO’ernes egenskaber med den ikke modificerede organismes egenskaber under tilsvarende betingelser ved udsætning eller brug bidrager til at påvise de enkelte potentielle uønskede virkninger af den genetiske modifikation” (vor understregning). NOAH finder det meget betænkeligt, at der her lægges op til, at GM-afgrøderne sammenlignes med non-GM-afgrøder, der dyrkes i et intensivt system. En sådan sammenligning opfatter NOAH på forhånd som partisk til fordel for GM-afgrøden, idet det intensive landbrug allerede nu forårsager meget store miljøskader. NOAH skal anbefale det præciseret i loven, at GM-afgrøden skal sammenlignes med det mindst skadelige alternativ for at sikre bæredygtige, fremtidsorienterede løsninger i landbruget. Ellers vil risikoen for ikke bæredygtige genteknologiske løsninger for fremtidens landbrug være stor.

NOAH mener også, at der er behov for nogle retningslinier (guidelines) til indikation af, hvor mange data der er behov for, for at kunne opfylde risikovurderingen. NOAH skal anbefale, at der som minimum skal foreligge data for mindst 3 år som grundlag for en økologisk vurdering.

Overvågning:

I bilag VII anerkendes det, at der kan opstå uforudsete negative effekter og at der derfor er behov for, at der skal være etableres et skema til udfyldelse eller lignende for at kunne identificere disse. Der er behov for gennemgribende retningslinier (guidelines) for at kunne udføre en sådan overvågning. NOAH skal anbefale, at før der er etableret både skema og retningslinier til identifikation af uforudsete negative virkninger, bør alle markedsføringstilladelser stoppes og ansøgninger stilles i bero. NO­AH´s forslag til områder, der skal inkluderes i et sådan skema, er den eksakte placering og størrelse af området for en given afgrøde, det managementsystem, der bruges af landmanden, de socio-økonomiske påvirkninger på brugeren og naboerne og et passende afrapporteringssystem for uforudsete effekter. Det bør også klart fremgå, hvem der finansierer overvågningen, hvem der konkret udfører den og hvem der er ansvarlig.

Et eksempel på sidstnævnte er at overvågningen kan finde ukrudt eller andre afgrøder, som egenskaber fra mere end et firma (gene stacking). Hvis antallet af markedsførte afgrøder og forskellige GMO’er øges, vil dette fænomen blive mere sandsynligt. Hvis fejl er så det? Hvem skal betale for de nødvendige foranstaltninger for at blive af med superukrudtet igen? Det er nøgleområder, som ikke er omfattet i miljøansvarsforslagene fra Kommissionen og derfor efter NOAH´s vurdering må løses i en fremadrettet dansk genteknologilovgivning. Det bør være naturligt, at en virksomhed gøres økonomisk ansvarlig for de eventuelle skader, et GMO-produkt kan forvolde på natur eller sundhed - det ansvar kan ikke være samfundets eller borgernes.

I den forbindelse kan NOAH f.eks. henvise til, at Storbritannien har foreslået, at der kun vil blive tilladt markedsført en afgrøde, der kun vil være resistent over for ét bestemt herbicid og dermed ikke andre. NOAH savner helt overvejelser i den retning fra miljøministeren, hvilket ikke gør problemet mindre, da det formentlig sagtens kunne dukke op så snart der igen åbnes op for markedsføringer.

Antibiotikaresistenssgener som markører:

I 2001/18 bliver der sat datoer for, hvornår disse skal udfases i markedsføringssager hhv forsøgsudsætninger, hhv december 2004 og december 2008. NOAH har svært ved at se nogen begrundelse for ikke at udfase disse tidligere, især i forsøgsudsætninger, hvor danske virksomheder allerede har vist, at det ikke er noget problem? Et forbud mod fremtidige forsøgsudsætninger i Danmark af afgrøder, der indeholder antibiotikaresistensgener vil sende et entydigt signal til industrien og samtidigt gøre sagsbehandlingen lettere. NOAH skal derfor anbefale, at det forbydes at udsætte GMO’er, der indeholder antibiotikaresistensgener som markører i Danmark.

Nationale initiativer:

Konsultation af offentligheden:

Direktiv 2001/18 stiller krav om, at offentligheden skal konsulteres før der tages beslutninger, men lægger det op til medlemslandene selv, hvordan de vil konsultere offentligheden. Direktivet præciserer kun, af konsultationen skal ske i en “rimelig tidsperiode”. Det er op til medlemslandene at beslutte, hvilken form denne konsultation skal ske under og hvem der skal inddrages.

NOAH har altid argumenteret for, at både offentligheden og de lokale borgere skal konsulteres. Det sker p.t. ikke i Danmark, hvor kun de organisationer, der står på ministeriets liste, bliver hørt om forsøgsudsætninger og om markedsføringsansøgninger. Høringen vedrørende forsøgsudsætninger omfatter kun rammegodkendelserne og ikke den fysiske lokalisering af en bestemt forsøgsudsætning. Der foretages heller ingen konsultation af lokale borgere i de pågældende område, hverken af forsøgsudsætninger eller af markedsføringsudsætninger. På det område må NOAH konstatere, at Danmark i dag er et lukket land, idet NOAH er bekendt med at flere af de øvrige medlemslande i flere år har haft initiativer for at råde bod på dette forhold.

NOAH skal anbefale, at der snarest opstilles retningslinier for, hvordan en sådan konsultation af offentligheden bedst inddrages i beslutningsprocessen om en given forsøgsudsætning/markedsføring. Her mangler der at blive taget beslutninger om, hvordan borgene konkret skal inddrages, hvordan der tages beslutninger på grundlag heraf og hvordan offentlighedens kommentarer bliver spredt til en større kreds m.v. Desuden hvordan det sikres, at en sådan beslutningsprocedure bliver gennemsigtig for borgerne og ikke uigennemskuelig, som det er tilfældet i dag.

NOAH mener selvfølgelig ikke, at loven skal omfatte en detaljeret gennem­gang heraf (det skal ske i en bekendtgørelse - men bekendtgørelser sendes kun til høring hos en mindre kreds, der ikke omfatter det politiske niveau). Men NOAH skal anbefale, at der fra politisk hold udstikkes nogle overordnede principper, der som minimum sikrer fuld åbenhed om, hvordan der tages beslutninger og om den procedure, der skal anvendes. Det vil til enhver tid sikre, at offentligheden vil få mulighed for at følge beslutningsgangen og det vil ikke være op til den på enhver tid fungerende miljøminister at bestemme noget andet, som det i princippet vil være ifølge lovforslaget.

NOAH skal anbefale, at der gøres noget meget markant på de omtalte områder, idet der ingen tvivl er om, at Danmark har meget at indhente hvis man f.eks. ønsker at leve op til intentionerne i Århuskonventionen og principperne i forsigtighedsprincippet, der i NOAH´s fortolkning også omfatter socio-økonomiske vurderinger (se senere).

Information til offentligheden:

Ifølge direktiv 2001/18 skal medlemslandene etablere offentlige registre for både forsøgsudsætninger og for markedsføringer. Hvordan det konkret skal ske er op til det enkelte medlemsland. I teksten hedder det, at lokaliteterne for godkendte GM-afgrøder til markedsføring skal publiceres, når de er dyrket (vor understregning). Det er alt for sent og udelukker ethvert folkeligt engagement i sagen. Derfor skal NOAH anbefale, at denne offentliggørelse sker i god tid før en plantning af en GM-afgrøde finder sted, NOAH så gerne at det konkret blev præciseret, at det skulle ske minimum 6 uger før, som f.eks. er gældende i Storbritannien. Ellers vil det være vanskeligt at have en diskussion med nabolandmænd f.eks., der kan være meget central, hvis udsætningen påvirker f.eks. en landmand, der dyrker økologisk.

NOAH skal også opfordre til, at alle de relevante data vil være til stede sammen med data for den konkrete tilplantning. Ellers kan de vanskeliggøre en efterfølgende overvågning. NOAH skal her pege på, at der foreligger EU forslag til regler for pauser til helt op på 5 år mellem GM-afgrøder og traditionelle afgrøder plantet på den samme mark. Også derfor er detaljerne om den eksakte mark, hvor GM-afgrøden er sået, nødvendig for at kunne overholde disse frister.

Når det drejer sig om information om forsøgsudsætninger og godkendelser til markedsføring er Danmark sakket bagud, når vi sammenligner os med flere andre medlemslande som f.eks. Storbritannien og Tyskland. Her har man i flere år opfattet det som en naturlig ting at oplyse om forsøgsudsætningernes nøjagtige placering, arealets størrelse og visse informationer om den pågældende afgrøde. NOAH har opfattet det som en stor mangel og har derfor været drivkraft i sammen med andre organisationer at oprette gendebat.dk som et sted, hvor offentligheden kunne få de informationer, som NOAH finder helt naturligt at de kan få.

NOAH skal anbefale, at det stadfæstes direkte i den danske lovgivning, at der skal finde et sådan oplysning sted for alle forsøgsudsætninger hvert år, og at der udstikkes nogle forpligtende overordnede retningslinier for, hvilke informationer, der skal gives. Det er som nævnt op til de enkelte medlemslande at beslutte sig til, hvordan det skal foregå, og så er det ærlig talt for tamt blot at overlade det til miljøministeren at udstikke sådanne retningslinier uden at der fra politisk hold er givet nogle signaler i den henseende. Det foreliggende lovforslag bemyndiger blot miljøministeren til at fastsætte regler herom, regler som bliver anført som meget vigtig i forbindelse med ændringen af udsætningsdirektivet.

NOAH kan med beklagelse konstatere, at Danmark også på dette område ligger langt bag flere andre medlemslande. NOAH skal derfor anbefale, at der rettes op på denne skævhed ved at stadfæste det direkte i lovgivningen.

Opgivelse af miljøgarantien:

Lovforslaget lægger op til at den eksisterende miljøgaranti ophæves. Det er ikke noget krav fra EU, hvorfor NOAH opfatter det som et ønske fra miljøministeren. Nogen speciel begrundelse herfor angives ikke i lovforslaget. Her henvises der blot til, at der er tale om en fælles procedure for godkendelser (det har det været hele tiden). Tidligere har Danmark været fortaler for netop bevarelsen af miljøgarantien, idet der ved overgivelse af områder til produktlovgivning ikke kunne garanteres det samme traktatmæssige hjemmelsgrundlag og derfor kunne medlemslandene miste muligheden for netop at påberåbe sig miljøgarantien.

NOAH skal derfor anbefale, at miljøgarantien fastholdes i den danske lovgivning som en selvstændig artikel, men mindre der fra uafhængig juridisk hold kan gives garantier for, at Danmark ikke vil miste nogle muligheder i forhold til at gøre brug af miljøgarantien, der jo siden den første danske lov om miljø og genteknologi har været et bærende element i lovgivningen, som der fra politisk hold har været konsensus om.

Differentierede og “simplificerede procedurer”:

Brugen af den simplificerede procedure er op til medlemslandenes eget valg. Det muliggør, at en virksomhed kan ansøge om et helt program af forsøgsområder i stedet for at søge om det år for år. Offentlighedens høringsret bliver under dette system kun på 15 dage, som NOAH finder helt utilstrækkeligt og urimeligt! NOAH har altid været imod de simplificerede procedurer og ønsker at offentligheden skal inddrages i alle forsøgsudsætningslokaliteter uanset om de er en del af et større arbejdsprogram og at der skal være en frist på mindst 6 uger i alle forsøgsudsætningssager og markedsføringssager før der finder en udplantning sted.

Kommissionen eller et medlemsland kan også foreslå en “differentieret procedure”, dog først efter offentligheden er konsulteret. Det er lidt uklart, hvad denne differentierede procedure egentlig tillader, men det er muligt at de kan bruges til at udvide tiden til kommentarer fra offentligheden.

Socio-økonomisk afrapportering:

Direktiv 2001/18 tillader periodevis afrapportering af de socio-økonomiske virkninger af direktivet. Dette giver medlemslandene mulighed for at igangsætte sådanne initiativer og på den måde rejse problemet i EU. Der er ikke givet nogen tidsskala for, hvor ofte en sådan afrapportering er tilladt. NOAH mener, at Danmark skal gribe denne mulighed for afrapportering af de socio-økonomiske virkninger af direktivet også fordi socio-økonomiske problemstillinger efter NOAH’s opfattelse er en del af forsigtighedsprincippet. Det bør derfor indarbejdes i lovforslaget, at Danmark som noget helt naturligt tager et sådant initiativ.

Etik:

Både det vedtagne direktiv 2001/18 og lovforslaget ligger op til en adskillelse mellem etik og risiko. Det kan godt være, at det giver mening for myndighederne, men det er helt meningsløst for borgerne, der efter at dømme efter en lang række undersøgelser opfatter de to principper som tæt filtret sammen. Borgerne fokuserer også på overordnede ting som f.eks. en holdning til, at der er risici og usikkerheder indbygget i den måde, man gør ting på og som af nogen kan opfattes som uetisk. Overordnede spørgsmål som f.eks.: Hvor vil genteknologien føre os hen? Hvem bestemmer? Er forskerne nu også uafhængige af industrien? Hvem skal bestemme fremtidens samfund? Sådanne emner rummer efter NO­AH´s bedste vurdering væsentlige etiske problemstillinger, som ikke bliver varetaget i dag og som heller ikke synes at ville blive varetaget ifølge lovforslaget.

Den opdeling i risici og etik, der opereres med, finder NOAH meget uheldig, idet opfattelsen af risici på den måde udelukkende bliver gjort til en videnskabelig diskussion, hvor videnskaben anses for at være værdifri og objektiv og etikken bliver til en debat om følelser, om de værdibaserede valg og inddrager andre eksperter. På den måde er der en kraftig tendens til, at beskytte den ægte videnskab og overlade bekymringerne til etikere. Etik kommer på den måde også til at handle om kloge (gamle) mænd, der sidder på et bjerg og tænker dybe tanker, som ingen andre rigtig forstår.

NOAH mener derimod, at etiske problemstillinger er noget, alle borgere kan være med til, fordi tingene hænger sammen. Borgerne får imidlertid fortsat ikke mulighed for at blive taget alvorligt ifølge det danske lovforslag, idet det på etiksiden handler om, at ministeren bemyndiges til at nedsætte et etisk organ, som repræsenterer etiske værdier i principielle afgørelser. Hvor borgernes etiske bekymringer så bliver af - bekymringer, der i øvrigt allerede er blevet udtrykt i de hidtidige udsætningssager, men her med total afvisning til følge, da der ikke var tale om videnskabelige argumenter - siger lovforslaget ikke noget om.

Lovforslaget siger heller ikke noget om, hvordan sådanne etiske værdier er tænkt at ville indgå i beslutningsforløbet af de konkrete sager. Vil de have samme magt som eventuelle videnskabelige argumenter, vil de blive underlagt disse eller hvad er tanken? Den eksisterende snævre risikotilgang som der lægges op til er ikke designet til at evaluere etiske spørgsmål.

Som minimum skal NOAH anbefale, at der foreligger nogle retningslinier herfor i lovforslaget, hvis man mener, at den etiske dimension er vigtig og noget man gerne vil diskutere med offentligheden og ikke kun med professionelle bioetikere.

NOAH skal pointere, at det er op til medlemslandene at vælge, hvorvidt de vil inddrage etiske problemstillinger i de konkrete sager. Direktiv 2001/18 er ingen hindring herfor. NOAH mener, at etiske vurderinger skal inddrages i de konkrete sager for at sikre sig mod “glidebaneeffekten”, hvor der siges ja til den ene sag efter den anden uden at den samlede effekt vurderes før det er for sent at sige nej.

Med venlig hilsen

NOAH Genteknologi

v. Jesper Toft