|
GenDebat på Nettet
Nu kan danske forbrugere endelig få oplysninger om gensplejsning, mad og miljø på nettet
Torsdag, den 30. marts 2000 kl. 10.00 lanceres hjemmesiden:
www.GenDebat.dk
Til trods for den store opmærksomhed og den stigende debat om gensplejsning, mad og miljø har det længe været meget vanskeligt for offentligheden at skaffe sig indsigt og faktuel viden om emnet.
Informationer de danske myndigheder forlængst burde have gjort tilgængelige for offentligheden, ligesom flere europæiske myndigheder har gjort det, præsenteres nu på overskuelig vis i portalen www.gendebat.dk, der indeholder:
- Et Danmarkskort hvor alle forsøgsudsætninger er placeret og med mulighed for at få en mere grundig beskrivelse af forsøgene fra 1990-94 og 1999. De manglende år samt forsøg i 2000 tilføjes i april måned
- En database over samtlige miljøtilladelser til markedsføring af gensplejsede produkter i EU samt deres egenskaber
- En database over fødevaregodkendelser i EU samt deres egenskaber. Også herfra er uddybende information let tilgængelig
- Over 300 links, der fungerer som vejviser til alle vigtige ressourcer på området i form af originale baggrundsrapporter og større artikler, der findes på internettet
- En række danske tekster, der forklarer vigtige begreber og forhold indenfor gensplejning, mad og miljø
Med venlig hilsen,
NOAH-Genteknologi
Hjemmesiden er udarbejdet af I/S Økoanalyse og blevet til i et samarbejde mellem NOAH-Genteknologi og en baggrundsgruppe bestående af Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Greenpeace Norden, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Danmarks Aktive Forbrugere, Grønne Familier og Biodynamisk Forbrugersammenslutning. Projektet er støttet af den Grønne Fond.
|