Arbejdsområde

NOAH har siden midten af 1980'erne beskæftiget sig med genteknologi og deltaget aktivt i den folkelige debat. NOAH-Genteknologi har udgivet bøger, debatblade og rapporter om emnet. Vi holder oplæg over hele landet og deltager i politiske møder, høringer og i de skriftlige og elektroniske medier.

NOAH-Genteknologi består af personer med forskellig faglig baggrund, der gør det muligt også at se tværfagligt på området. Vi er p.t. 6-7 frivillige i gruppen.

Vi arbejder for, at genteknologiske metoder, produkter og organismer alene anvendes i lukkede systemer. Dvs. vi ønsker ingen udledning eller udslip til naturen af genetisk manipulerede organismer (GMO'er). Vi tager afstand fra patent på gener (DNA-sekvenser), og ønsker at holde vores fødevarer GMO-frie.

NOAH-Genteknologi deltager i den Europæiske GMO-kampagne under Friends of the Earth Europe. Målet med kampagnen er at sikre: 1) at europæere har mulighed for og ret til at fravælge gensplejsede fødevarer og 2) at et GMO-frit landbrug beskyttes.

NOAH-Genteknologi er hovedaktør for internet-portalerne GlobaleGener.dk og Gendebat.dk.

NOAH-Genteknologi 26. april 2002

---

Stil spørgsmålstegn ved genteknologien

Genteknologi-området favner bredt, hvorfor der kan være stor forskel på de miljø- og sundhedsproblemer der er indenfor forskellige anvendelsesformer (eksempelvis mellem enzymproduktion og kloning af dyr). Ved en vurdering af om anvendelsen af en given form for genteknologi er forsvarlig eller ej mener vi at følgende spørgsmål må overvejes:
 
1. Er systemet åbent eller lukket ?

2. Er der risiko for utilsigtede økologiske effekter ?

3. Er der risiko for sundhedsfare for mennesker og/eller dyr ?

4. Er det etisk acceptabelt ?

5. Er der noget behov for denne anvendelse?

Et eksempel: Er der uønskede miljømæssige langtidseffekter ved dyrkning af gensplejsede majsplanter (systemet er åbent!)? Er det sundhedsskadeligt at spise gensplejsede majs? Er der noget behov for gensplejsede majs udover det behov producenten har for at tjene penge? Er det etisk forsvarligt at manipulere med planters arveanlæg? Etc. etc.

---

Kort information om gensplejsning

Genmodificerede mikroorganismer (GMM'er)

En genetisk modificeret mikroorganisme (bakterie, gær eller svamp) har fået indsat ét eller flere gener, som giver den bestemte egenskaber. Generne har som oftest sin oprindelse fra andre organismer, men kan også være fremstillet kunstigt i laboratorierne.

Gensplejsede mikroorganismer anvendes i stort omfang i industrien til produktion af farmaceutika (medicin) og enzymer. Sidsnævnte indgår bl.a. i vaskepulver og ved fødevareforarbejdning. Anvendelse af GMM'ere som "plantevækstfremmere" i landbruget og til oprensning af forurenet jord er områder der endnu er på forsøgsstadiet.

I Danmark er det primært virksomheden Novo, der anvender gensplejsede mikroorganismer i produktionsøjemed. Produktionsanlæg findes i Bagsværd, Gentofte, Kalundborg og København (Nørrebro). Medicinalprodukter og enzymer fremstilles billigt og i store mængder i særlige gæringstanke (fermentorer), hvor GMM'erne opdyrkes. Af medicinalprodukter kan nævnes insulin, humant væksthormon og blødermedicin. Enzymer anvendes til forarbejdning af fødevarer (f.eks. gelering af marmelade eller nedbrydning af stivelse) eller til forbedring af vaskepulver (protein-/fedtnedbrydende enzymer).

Industrielle produkter (farmaceutika og enzymer) oprenses fuldstændigt inden de forlader fabrikken. Derved skulle det være sikret, at produkterne ikke indeholder rester af GMM'er til fare for menneskets sundhed. Der er nogen usikkerhed om hvilken betydning de producerede enzymer kan få med hensyn til udvikling af allergier. Man ved med sikkerhed, at udbredelsen af allergier er voksende. Dette skyldes formentlig flere faktorer, men tilsætningen af enzymer til vaskepulver m.v. kunne tænkes at have en betydning. At industrielt producerede enzymer kan give anledning til allergier har Novo Nordisk tidligt erfaret. Derfor bliver personer testet for eventuelle allergiske reaktioner inden ansættelse i virksomhedens enheder for enzymproduktion.

Miljørisici vedrørende udledning af gensplejsede mikroorganismer til miljøet har været diskuteret lige siden gensplejsningens fødsel. Hvad sker der, hvis en GMM etablerer sig i en naturlig niche og forrykker balancen i systemet? Er det organismen i sig selv eller dens indsplejsede egenskaber der er farlige for miljøet? Hvad hvis en GMM pludselig viser sig at være sygdomsfremkaldende overfor en specifik planteart, eller et dyr, en fisk? Kan den udsatte GMM overføre noget af sit genmateriale til de naturligt forekommende organismer? Spørgsmålene er mange.


Genmodificerede planter (GMP'er)

En genetisk modificeret plante har fået indsat et eller flere gener, som giver planten bestemte egenskaber.

Generne kan skaffes fra andre organismer eller de kan fremstilles kunstigt i laboratorierne. Det er idag muligt at tilføre en plante bestemte gener, som giver planten resistens overfor sprøjtegifte, svampe- eller insektangreb. Det er også muligt at ændre på planternes næringsindhold og herved eksempelvis øge afgrødernes indhold af stivelse eller andet. Genmanipulation giver mulighed for at frembringe en mængde nye planter med specielt designede egenskaber.

Det diskuteres til stadighed om genteknologien blot er en "naturlig" videreførsel af traditionelle forædlingsstrategier, eller om genteknologien tværtimod er kvalitativt anderledes på væsentlige punkter. Der kan ikke være tvivl om, at genteknologien giver mulighed for at tilføre planter egenskaber de umuligt kunne have fået via traditionel forædling, da man via genteknologi kan overføre gener mellem arter, der ikke naturligt kan krydses. Det fremføres dog ofte, at en risikovurdering ikke bør afhænge af, om den nye plante er fremstillet via forædling eller via gensplejsning (metoden er ligegyldig!). Det afgørende hævdes i stedet at være de eventuelle risici ved de specifikke egenskaber planten er blevet tilført. Dette er en vanskelig diskussion, som på nuværende tidspunkt i nogen grad baseres på tro.

I det følgende diskuteres nogle indvendinger som har været fremsat i debatten om genmodificerede planter.

Når en genmodificeret plante udsættes i et økologisk system, vil der være en risiko for, at den overfører sine gener til andre organismer. På Forskningscenter Risø har man påvist, at genmodificeret raps kan krydse med agerkål (en hyppigt forekommende ukrudtsplante i rapsmarker) og herved ubesværet overføre sin resistens overfor sprøjtegiften BASTA til agerkålen. På den måde kan gener spredes i økosystemet. Det er derfor nødvendigt at foretage den vanskelige vurdering af, hvilke konkrete konsekvenser det kan medføre på længere sigt.

Udover spredningen af gener, kan gensplejsede planter påvirke balancerne i økosystemet. Genmanipulerede planter som producerer et insektgift i konstante mængder (som følge af f.eks indsatte Bt-gener fra bakterien Bacilus thuriengensis), kan fremprovokere at insekterne udvikler resistens. Det kan også tænkes at planten er giftig for andre insekter udover "mål-insektet" eller på anden vis har utilsigtede konsekvenser.


Gensplejsning og fødevarer

Flertallet af forbrugerne i de europæiske lande er betænkelige ved tanken om at skulle spise afgrøderne fra gensplejsede planter. Betænkelighederne drejer sig om, hvorvidt det reelt er muligt at vurdere de eventuelle risici. Eksempelvis de genmanipulerede fødevarers mulige potentiale for at fremkalde nye allergier. Dette er ikke en ubegrundet betænkelighed, da allergier typisk fremkommer overfor stoffer, som vi ikke i evolutionens løb er blevet vænnet til.

Indførslen af en ny teknologi vil altid indebære visse risici - risici som må vurderes i forhold til de forventede fordele. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at argumentere for rimeligheden i at udsætte forbrugerne for eventuelle risici, da forbrugerne ikke har en synlig fordel af de nye afgrøder, der kan berettige, at de skal løbe nogen risiko. Det er vanskeligt at se, hvilken fordel forbrugerne kan have af disse nye produkter, da de konkrete eksempler på genmanipulerede planter primært afspejler den agrokemiske industris interesser.


Gensplejsning og lovgivning

I Danmark er anvendelse og/eller fremstilling af GMO'er reguleret via Lov om miljø og genteknologi (Lov nr. 356 af 6. juni 1991). Loven afløste den tidligere Lov nr. 288 af 4. juni 1986, der var verdens første på genteknologiområdet. Lovens sigte er at værne miljø, natur og menneskets sundhed og ernæring i forbindelse med genteknologi.