Tema: Klima og transport

Afgifter på biler og brændstoffer

Målet bør være at nedbringe emissionerne fra transportsektoren. Derfor bør vi tilbagerulle de store de store lettelser i beskatningen af diesel- og benzinbiler, der er indført siden 2007 under borgerlige regeringer og der skal større afgifter på benzin og diesel.

“Når der er noget, man ikke ønsker, er det en god idé at gøre det dyrere. Højere afgifter på biler, benzin og diesel vil dæmpe transportsektorens udledninger. Benzin- og dieselafgifter bør sættes op med 1 kroner pr. liter pr. år i 5 år. Forhøjelse af benzinafgiften vil tilskynde folk til at begrænse bilkørslen, køre mere besindigt, købe mindre biler eller vælge kollektiv transport eller cykel. På den måde kan den enkelte bilist helt eller delvist neutralisere en forhøjelse af benzinafgiften.”

Ivan Lund Pedersen

Baggrund

Afgifter på biler

Afgifter på benzin-, diesel- og el-biler har været et omstridt emne de senere år (om el-biler, se afsnittet “Skal elbiler støttes?”)

Hidtil er overgangen til elbiler blevet saboteret af de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti, der fra 2015-18 har gennemført tre afgiftsnedsættelser, der samlet set har ført til markant lavere afgifter på store og mellemstore benzin- og dieselbiler. Mercedes har begejstret i reklamer beskrevet disse afgiftslettelser som "astronomiske". Som eksempel er afgiften på en bil i BMW's 7-serie, blevet nedsat med cirka 249.000 kroner. I 2018 blev der solgt 218.561 nye personbiler og 33.860 nye varebiler i Danmark.

Bilafgifterne er blevet sænket adskillige gange fra 2007 og frem til 2018. Sideløbende med disse sænkninger er bilsalget i Danmark steget voldsomt og stiger stadig. De store afgiftslettelser fra 2007 under Fogh-regeringen medførte en eksplosion i salget af små biler, som stort set blev afgiftsfri, bortset fra et mindre afgiftsbeløb på 20.000 kroner.

Bestanden af privatbiler var i 2006 på cirka 2 millioner. I dag er der cirka 2,5 millioner fossile privatbiler og i alt cirka 3,2 millioner fossile motorkøretøjer.

Udvikling i energiforbrug til vejtransport er ifølge Energistyrelsen steget konstant igennem mange år bortset fra en kort periode 2009-13. Siden er det dog igen steget og stiger stadig. Fra 1980 til 2017 er energiforbrug til vejtransport vokset med 60,69 %. Til sammenligning er energiforbrug til jernbanetransport faldet med 5 %.

Ifølge Danmarks Statistik voksede det gennemsnitlige energiforbrug med 3,6% for nye biler, der bruger fossilt brændstof efter afgiftsændringerne i efteråret 2017. De stigninger i energiforbruget, som de større biler har givet anledning til efter afgiftsændringerne, er også kommet til udtryk i indbyrdes sammenhængende ændringer i bilernes vægt, motorstørrelse og -effekt samt udslip af CO2.

Når der er noget, man ikke ønsker, er det en god idé at gøre det dyrere. Når vi ønsker at nedbringe emissionerne fra transportsektoren, bør vi rulle de store lettelser, der er sket i beskatningen af diesel- og benzinbiler, tilbage. Det gælder både de, der er foretaget siden 2015, men også de, der blev indført i 2007.

Det ville også give penge i statskassen, der kan investeres i den grønne omstilling. Afgiftslettelserne fra 2007 påførte nemlig samfundet et provenutab, der af CONCITO er beregnet til omkring 10 milliarder kroner hvert eneste år. Og de afgiftslettelser, der er blev gennemført siden 2015, kan forventes yderligere at give et umiddelbart provenutab på cirka 26 milliarder i perioden fra 2016 til 2025. Det fremgår af baggrundsmateriale fra Skatteministeriet vedrørende de provenumæssige konsekvenser ved de tre seneste ændringer af registreringsafgiftsloven.

Afgifter på benzin og diesel

Men også afgifterne på benzin og diesel har naturligvis betydning for hvor meget, der køres, og dermed for de emissioner, der er knyttet til vejtransport. Og benzinafgiften er i dag kun ca. 130 øre højere end den var i 1989. På 30 år er den altså kun sat helt ubetydeligt op.

Benzinafgiftens regulerende effekt udhules dag for dag, hvilket er med til at stimulere folk til at køre unødigt meget, unødigt stærkt samt til at købe flere og større biler. En forhøjelse af benzinafgiften vil omvendt tilskynde folk til at begrænse bilkørslen, køre mere besindigt, købe mindre biler eller vælge kollektiv transport eller cykel. På den måde kan den enkelte bilist helt eller delvist neutralisere en forhøjelse af benzinafgiften.

Frygt for stigende grænsehandel bliver altid brugt som argument mod højere brændstofafgifter. Den frygt skal dog ikke stoppe miljøvenlige tiltag, da man må huske, at der kun bor en lille del af befolkningen i det mest oplagte grænsehandelsopland. I “grænseområdet” i Sønderjylland bor kun ca. 252.000 indbyggere. Det svarer til 4,5 % af den danske befolkning. Mindst 95,5 % af den danske befolkning bor derfor så langt fra grænsen, at de ikke fristes til så hyppige kørsler over grænsen til Tyskland. Færger til Tyskland fra Lolland/Falster og bro til Sverige med betaling, begrænser også lysten til at køre efter benzin. Hvis man af andre grunde er på biltur i udlandet, vil man nok købe benzin, men det er et overskueligt problem. Af sikkerhedsmæssige grunde må man heller ikke importere mere end en reservedunk med 10 liter benzin udover, hvad man har i bilens tank. Man skal desuden bruge den dansk indkøbte benzin til kørsel til grænsen og den nyindkøbte til turen hjem. Det sætter også begrænsninger for kørelysten.

Læs mere her:

Noah: Blå blok har allerede saboteret overgangen til grønnere biler

Noah: Forureningen fortsætter i højt gear trods klimaplan

Hvem står bag denne lovgivning?

Under de borgerlige regeringer er bilafgifterne blevet sænket adskillige gange – fra 2007 og frem til 2018. Afgiftssænkningen har ramt alle biltyper, men især store biler er blevet meget billigere.

De store afgiftslettelser fra 2007 (under Fogh-regeringen) blev vedtaget af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet og de Radikale undlod at stemme  mens Enhedslisten og SF stemte imod. De seneste 3 nedsættelser – under Lars Løkke Rasmussen - har alle partier udenfor regeringen/DF stemt imod.

Klimahensyn i forhold til den stigende bilkørsel har således ikke spillet nogen rolle for de borgerlige regeringer.

Afgiftslettelserne må ses i sammenhæng med de planlagte øgede investeringer i veje (læs mere her). Det passer jo sammen som fod i hose: flere biler, flere veje, flere biler, flere veje …. Det er en ond cirkel, der bestemt ikke passer ind i den fremtid, vi ønsker.

Afgifterne på benzin og diesel har ikke været rørt og næsten ikke diskuteret i mange år, før Enhedslistens forslag i deres klimaplan om at hæve afgifterne på diesel og benzin med 69 øre pr. liter i 2020. En beskeden stigning set i forhold til de konstante stigninger i priserne i den kollektive transport.

Lovgivning og planer på området

Desværre indeholder Regeringens Klimaplan “Sammen om en grønnere fremtid” ikke nogen form for genopretning af beskatningen af benzin- og dieselbiler. Derfor risikerer vi, at der vil blive solgt mange hundrede tusinde ekstra benzin- og dieselbiler inden 2030. Regeringspartierne ønsker fortsat markante nedsættelser i registreringsafgiften fremover (Kristian Jensen: ”Flad registreringsafgift hele vejen op” Børsen 10.04.18). Især ønsker Liberal Alliance afgifterne på store biler nedsat, mens DF vil prioritere mindre biler. Se uddybning nedenfor under de enkelte partiers holdninger.

Der er kun to partier, nemlig Alternativet og Enhedslisten, der har en klart formuleret politik om, at de seneste års forringelser i afgifterne skal rulles tilbage. Det er samtidig de eneste to partier, der har en politik for at lade afgifterne på benzin og diesel stige. Desuden vil de tilbageføre højere beløb via den grønne check.

Når det kommer til roadpricing, ønsker Alternativet, Enhedslisten, Klaus Riskær Pedersen og SF at indføre dette hurtigst muligt, mens Radikale og Konservative ønsker dette “på langt sigt”.

Hvad mener partierne?

Nedenstående oplysninger er baseret på oplysninger fundet på partiernes hjemmeside samt oversigter i Politiken “Det mener partierne om:Transport”, fra 11. maj 2019 samt Autobranchens hjemmeside: Folketingsvalget: Det mener partier på vigtige autobranche-områder (hentet 18.5.2019).

Partierne i rød blok

Alternativet

Ifølge Alternativets oplysninger til Autobrancen skal lempelserne i registreringsafgiften tilbagerulles. Ifølge Politiken skal alle elbiler dog fritages helt for afgifter, så bilparken kan blive elektrificeret så hurtigt som muligt. Samtidig har partiet dog i TAL til et bedre samfund et forslag om at indføre en ressourceafgift, men det er uklart hvordan det hænger sammen med at fritage el-biler for afgift. Ifølge Alternativets TAL til et bedre samfund vil de indføre højere afgifter på benzin og diesel: afgifterne på benzin skal hæves fra 4,61 kr./lt. til 6 kr./lt, mens afgifterne på diesel fra skal hæves fra 3,5 kr./lt. til 4,32 kr./lt. Formålet er at skaffe finansiering til den grønne omstilling og styrke den miljømæssige bæredygtighed i samfundet. Partiet mener, at teknologien til at indføre roadpricing er klar, og de vil indføre landsdækkende roadpricing, hvor prisen skal afhænge af trængsel og muligheder for kollektiv transport. (Politiken 11. maj 2019). For at modgå, at afgifterne skal ramme socialt skævt foreslår Alternativet i TAL til et bedre samfund at fordoble den grønne check.

Enhedslisten

Vil tilbageføre registreringsafgifterne til oprindelige 105-180% (ift. bilernes størrelse) - og hæve afgifterne på diesel og benzin med 69 øre pr. liter i 2020. Partiet vil give et kontant tilskud til nye elbiler frem til 2025, og forhøje skrotningspræmien. Desuden vil Enhedslisten hurtigst muligt indføre en vejbenyttelsesafgift/road-pricing. Klimaplan februar 2019. Partiet har oplyst til Autobrancen, at roadpricing bliver en afgørende del af fremtidens afgiftssystem for biler, fordi det beskatter forbruget på bilkørsel, hvilket er godt for klima og miljø og samtidigt er et effektivt middel i bekæmpelsen af trængsel, da afgiften skal være størst i myldretiden og større byer, og kan være mindre på landet, hvor man også er mere afhængig af bilen. Hele provenuet fra forhøjede afgifter skal ifølge partiets Klimaplan fra 2019. tilbageføres til borgerne via den grønne check.

Radikale Venstre

Vil ifølge deres egen hjemmeside omlægge bilafgifterne, så det altid kan betale sig at vælge en bil, der kører på alternative drivmidler. Partiet går ind for roadpricing på langt sigt. (Politiken 11. maj 2019). (Havde ikke svaret Autobranchen (18.5.2019))

SF

Har ikke konkret en tilbageførsel af afgifter på dagsordenen, men ifølge Autobrancen ønsker partiet en markant grøn omlægning af beskatningen på personbiler, så benzin og dieselbiler, bortset fra de allermest energieffektive, bliver omkring 25.000 kroner dyrere, og elbiler bliver billigere. SF foreslår et tilskud på 50.000 kroner ved køb af en elbil. SF har oplyst til Autobrancen, at de vil indføre satellitbaseret roadpricing, som afpasses efter, hvor meget trængsel der er. Afgiften vil være nul eller tæt på nul for personbiler på veje på landet, hvor der ikke er meget trafik, men høj i byerne og på befærdede veje. Taksterne skal være højest i myldretiden. Roadpricing vil sikre mindre trængsel på vejene og være til gavn for klimaet, men det skal også være med at til at lukke det hul i statskassen, som forventes at opstå, når der kommer mange flere elbiler med lavere afgifter på vejene.

Socialdemokratiet

Har ikke konkret en tilbageførsel af afgifter på dagsordenen, men har oplyst til Autobrancen, at de ikke mener, at der er brug for generelle afgiftsnedsættelser, men for at ændre afgifterne, så det bliver billigere at vælge grønne og sikre biler. ”Vores bilafgifter skal moderniseres, så det i højere grad afspejler den teknologiske udvikling indenfor brændstoføkonomi og sikkerhed”. S vil af hensyn til luftforureningen gerne lægge afgift på dieselbiler, men er generelt modstander af at bruge afgifter som middel til at begrænse klimaforandringerne, fordi de hævdes at ramme socialt skævt. Mette Frederiksen var dog 13. marts 2019 i et interview i Information åben for at diskutere Enhedslistens forslag fra februar om netop at udligne denne skævhed over den grønne check. Se mere i Informations artikel: S: Verden har brug for lande, der går forrest. I Politiken 11. maj siger de dog stadig nej til roadpricing, da de rammer socialt skævt. Socialdemokratiet mener ifølge Autobrancen ikke, at danskerne skal betale for at køre på de veje, som de selv har finansieret over skatten.

 

Partierne i blå blok

Dansk Folkeparti

Vil omlægge registreringsafgiften for at gøre det attraktivt at investere i biler med lav klimapåvirkning. Er ifølge Politiken imod roadpricing og afgifter.

Det konservative folkeparti

Vil ikke støtte bilafgifter af nogen art – det må ikke blive dyrere at være dansker 'K: Det er altid os, der trækker i en grønnere retning'. Ifølge Politiken går de ind for roadpricing på langt sigt. Har oplyst til Autobrancen, at de har fremlagt en fuldt finansieret skatteplan, hvor de blandt andet halverer registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler fra 150 til 75 procent – og samtidig afsætter 2,9 milliarder kroner til at en ny lavere registreringsafgift for grønne biler (el-, hybrid- og plugin-biler) ”Vi har en vision om, at registreringsafgiften på sigt skal fjernes. I stedet skal vægt- og CO2-baseret afgift på kørsel sikre hensynet til miljøet”.

Klaus Riskær Pedersen

Vil ifølge Politiken indføre roadpricing baseret på gps-tracking

Kristendemokraterne

Ønsker ifølge Politiken, at der i samarbejde med storbyerne iværksættes en kombination af forbud og afgifter, der gør det favorabelt at investere i små elektriske biler. Langt større afgifter på de mest forurenende biler, hvor beløbet skal gå til investeringer i den kollektive trafik. Partiet er åbne for tanken om roadpricing).

Nye Borgerlige

Vil ifølge Politiken gøre det markant billigere at køre i elbiler og også konventionelle biler. Metoder: Markedskræfterne vil sørge for, at antallet af elbiler vokser, i takt med at teknologien forbedres og bliver billigere. Er imod roadpricing, da bilisterne betaler rigeligt i forvejen.

Stram Kurs

Det har ikke været muligt at finde noget

Venstre

Vil forlænge afgiftsfritagelsen på grønne biler op til 400.000 kroner. De siger nej til roadpricing (Politiken 11. maj 2019). Refererer til Autobrancen, at det er de tre seneste afgiftsnedsættelser (som de står bag), der har gjort det billigere at købe en bil i Danmark ”Det er regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og Dansk Folkeparti, som står bag den pose penge. Regeringen står også bag den nye Transportkommissionen, som har til opgave at kigge på branchen som helhed, herunder bilafgifter”.