• Folder
  • 6 sider

Visioner for en ny landbrugspolitik

Alarmerende behov for nytænkning af EU’s landbrugspolitik og forvaltning af landbrugsjorden

29. januar 2018 · Kl. 10:13 Materiale

Den dominerende landbrugsmodel har bevirket, at jordens frugtbarhed og mangfoldigheden af dyr- og planter er faldet voldsomt. Og landbruget står bag over en fjerdedel af Danmarks klimaaftryk. Tre procent af gårdejerne ejer over halvdelen af EU’s landbrugsland, mens 75 procent ejer blot 11 procent af jorden. Det sidste årti har EU mistet en tredjedel af de små landbrug. I samme periode er arealet anvendt af store landbrug steget med 15 procent. EU understøtter dette. 80 procent af EU’s landbrugsstøtte går til 20 procent af landbrugene.

Europa-Kommissionens nye udspil til en landbrugsreform lægger op til fortsat fremgang for de store, industrielle landbrug og firmaer – på bekostning af de små – og til fortsat stor animalsk produktion. Det er til stor skade for miljø og klima.

NOAH og Frie Bønder - Levende Land kommer med en række forslag til reform, herunder at EU’s landbrugspolitik bør skabe incitament til levering af offentlige goder og betale landmænd ud fra høje, obligatoriske miljø- og dyrevelfærdsstandarder. Man bør decideret øge støtten til økologiske landbrugspraksisser. Vi mener også, at de små landbrug kan støttes ved at man reducerer betalingen pr. landbrug i takt med, at størrelsen stiger: gennem omfordeling og et loft over, hvor meget de store landbrug kan modtage i landbrugsstøtte. De skadelige globale effekter af landbrugspolitikken kan stoppes ved at omstille til mindre kødproduktion samt droppe eksportstøtte.

Bestillingsformular

  • Aktuelle Start
  • Preview
stk.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!