Biodiesel opfattes som en grøn miljøvenlig teknologi. Men har dette ”grønne” alternativ til konventionel diesel en skjult bagside af medaljen? Og kan det være, at man i stedet for at få et bedre miljø, medvirker til øgede miljøpåvirkninger i form af emissioner og naturødelæggelse, når man skifter til biodiesel? I det følgende belyses nogle af de mest sejlivede myter omkring biodiesel.

At der er tale om store ting, kan ses på EU's biofuel strategi, hvor målsætningen er, at 5,75% af al benzin og diesel i 2010 skal være baseret på biomasse. USA er ligeledes begyndt, at indse at fremtiden sandsynligvis vil byde på stadig større problemer med forsyningssikkerhed af olie. Malaysia og Indonesien, som er de to førende producenter af palmeolie, har besluttet at reservere 40% af al palmeolie produktion til biodiesel. Så der er meget store tal på bordet! Da man i EU fokuserer meget på rapsolie, vil der fokuseres på dette i denne artikel. Lignende problematikker gør sig gældende for palmeolie og bio-ethanol.

Er biodiesel CO₂-neutralt?

Selv hos Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi kan man i deres biodieselafdeling læse på rapsolietønden: ”CO₂-neutralt brændsel”. Det er en myte. Der er tre forhold der gør, at biodiesel er alt andet end CO₂-neutralt. 1) Lattergas (N₂O) – den oversete emission fra landbruget, 2) Emissioner fra gødningsfremstilling og 3) Afbrænding af diesel i traktoren på marken. Der kommer i det følgende lidt tal og modeller på bordet for at hjælpe til at mane myterne ned.

Den oversete emission

Lattergasemission fra en typisk dansk rapsmark gødet i overensstemmelse med kvælstofnormerne er beregnet til at være mellem 3,5 og 22,2 kg N₂O per hektar. Da lattergas er en meget kraftig drivhusgas, svarer dette til mellem 1.1 og 6.9 tons CO₂ per hektar.

Emissioner fra gødningsfremstilling

Til fremstilling af 1 kg N-gødning er der emissioner af lattergas og CO₂ som tilsammen svarer til 3-10 kg CO₂. Ifølge gødningsnormerne må der udbringes ca. 140 kg N per hektar på en rapsmark. Fremstilling af denne gødning svarer til 0,4 – 1,4 tons CO₂ per hektar.

Diesel i traktoren

Til dyrkning og høstning af en hektar rapsmark går der mellem 2,7 og 4,5 MJ diesel. Til fremstilling og afbrænding af denne diesel er der en CO₂-emission på 0,3 – 0,5 tons per hektar.

Alt i alt er der en CO₂-emission på 1,8 – 8,8 tons per hektar. Dette skal så sammenlignes med et udbytte på ca. 3,2 tons rapsfrø per hektar. Det vil sige, at hver gang, der fremstilles 1 kg raps, så udledes der mellem 0,5 og 2,8 kg CO₂. Så glem alt om CO₂-neutral landbrugsproduktion.

De fleste studier, som sammenligner biodiesel på raps med konventionelt diesel viser da også, at forskellen på udledning af drivhusgasser er beskeden. Typisk klarer biodiesel sig mellem 0% og 40% bedre end konventionel diesel, når der ses på drivhusgasser.

Raps på EU's brakmarker

På nuværende tidspunkt ligger omkring 8% af EU's landbrugsjorde brak. Et tilsvarende areal er dyrket med oliefrø, primært raps. Det er ifølge EU's biofuel-strategi tilladt at dyrke energiafgrøder på brakjorde, hvilket er et virkemiddel til at nå målet på de 5,75% biofuel. Kan vi så læne os tilbage og sige som Anders Fogh: ”… Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik…”? Nej! For det første er der ingen instanser i EU, der sikrer, at den øgede efterspørgsel på biodiesel bliver mødt ved øget dyrkning på brakjorde. For at underbygge problemet her kan det siges, at importandelen af vegetabliske olier til EU er steget fra 11% i 1990-97 til 23% i 2002-05. Langt størstedelen af denne øgede import af vegetablisk olie er palmeolie fra Indonesien og Malaysia – og her er det altså ikke brakmarker, der viger for øget produktion; det er jomfruelig regnskov! Desuden er palmeolie væsentlig billigere end rapsolie, hvilket kan være medvirkende til, at den øgede efterspørgsel på biodiesel ikke kommer fra europæiske brakmarker!

Brakmarkens funktioner

Selv hvis biodiesel kun blev dyrket på indtagning af brakmarker, ville der opstå problemer. Brakmarker har en væsentlig funktion for mange arter. EU's naturpolitik går i flere lande på en øgning af natur- og skovarealet. Byerne i EU vokser stadig på bekostning af landbrugsarealer. Hvis EU skal opretholde landbrugsproduktionen, kan det måske blive nødvendigt at indtage brakarealer. Men skal EU opretholde landbrugsproduktionen? Hvis EU sænker produktionen, skal der enten indrages noget natur udenfor EU, eller også skal der være mindre mængder fødevarer på verdensmarkedet. Jeg mener, det langt hen ad vejen er hensigtsmæssigt at opretholde landbrugsproduktionen dér, hvor naturen allerede er ødelagt.

Alt for pladskrævende og forurenende

Et andet problem er, at antallet af mennesker på jorden er stigende. Mængden af fødevarer per person er også stigende. Samtidig fældes verdens tropiske regnskove med samme eller hurtigere takt end tidligere årtier. Presset på de tilbageværende naturområder øges væsentligt, også selv hvis vi ikke begynder at dyrke energiafgrøder. Dette er teori, men hvad sker i den virkelige verden? Hvert år, omkring august til oktober, som er den mest regnfattige sæson, indhylles store dele af Sydøstasien i tyk røg. Røgen kommer fra afbrænding af jomfruelig regnskov primært på Sumatra og Borneo i Indonesien. Forureningens omfang ses af billeder fra Malaysia af Kuala Lumpurs skyline henholdsvis juni og august 2005. Ifølge WWF er palmeolie blandt de væsentligste drivkræfter bag rydning af regnskov i Sydøstasien. P.t. er det forventningen om et biodiesel-eventyr, der er den væsentligste årsag til øgning af produktion af vegetabilske olier.

Hvis biodiesel og bio-ethanol skal gøre noget seriøst ved problemerne med stabil olieforsyning, vil det kræve enorme arealer – især, hvis man tænker væksten i Kina og Indien med… Konklusionen må være: Vores jord er simpelthen for lille til, at dyrke energi på!

Bæredygtige alternativer findes - hvis vi vil

Jeg mener, vi skal nedbringe vores energiforbrug til transport og satse på virkelige rene alternative brændsler. Dårlige tendenser bør stoppes: Bygning af flere motorveje skaber mere transport, nedsættelse af lufthavnsskatter øger lufttrafikken på bekostning af bil og tog, forarmelse af den offentlige transportsektor i Danmark flytter trafik fra tog og bus til bil, befordringsfradrag øger incitamentet til at bosætte sig langt fra sin arbejdsplads osv. Nye initiativer bør understøttes: Hjemmearbejde, samkøreordninger, bompenge, flere cykelstier, bedre service for cyklister, lokalisering af arbejdsplaser i nærhed af hvor folk bor osv. Og endelig så bør man satse på bio-brændsler baseret på anden-generations teknologi (udnyttelse af restprodukter fra industri og landbrug), samt andre rene energikilder: vind, sol og bølge.

Kilder:

European Commission (2006a), Communication from the Commission - An EU Strategy for Biofuels. COM(2006) 34, Brussels

European Commission (2006b), Prospects for Agricultural Markets and Income in the European Union  2006 - 2013. European Commission Directorate-General for Agriculture, Brussels

FAO (2006), Global Forest Resources Assessment 2005 - Progress towards sustainable forest management. FAO, Rome

FAO and IFA (2001), Global estimates of gaseous emissions of NH3, NO and N2O from agricultural land. Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) and International Fertilizer Industry Association (IFA). Rome

FAOSTAT (2006), FAOSTAT Agriculture Data, Food and Agriculture Organisation of the United Nations, http://apps.fao.org/ (Accessed September 2006).

IPCC (2000), Good Practice Guidance and Uncertainty Management in National Greenhouse Gas Inventories. Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), Geneva

Nemecek T, A Heil, O Huguenin, S Meier, S Erzinger, S Blaser, D Dux and A Zimmermann (2003), Life Cycle Inventories of Agricultural Production Systems, Data v1.01 (2003). ecoinvent report No. 15, Dübendorf

Nielsen P H, A M Nielsen, B P Weidema, R Dalgaard and N Halberg N (2005), LCA food database. www.lcafood.dk. The database is available in the LCA pc-software SimaPro 7.0.

Oil World (2005), Oil World Statistics. ISTA Mielke GmbH, Hamburg

Plantedirektoratet (2005a), Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Plantedirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lyngby

SenterNovem (2005), Participative LCA on biofuels. Rapport 2GAVE-05.08. Ministry of Housing, Spatial Planning and the Environment, Den Haag, Netherlands

The Star (2006), Malaysia, Indonesia set aside 40% CPO for biodiesel. Friday July 21, 2006. The Star Online, http://biz.thestar.com.my/

Vinther F P and S Hansen (2004), SimDen – en simpel model til kvantificering af N₂O-emission og denitrifikation (English: SimDen – a simple model for quantification of N₂O-emission and denitrification). DJF rapport. Markbrug nr. 104. Danmarks Jordbrugsforskning, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Økonomi, Tjele, Denmark