Børn har en særlig rolle i miljødebatten. Børn er ikke bare mere sarte overfor den kemi vi fylder vores moderne liv med, de er også arvinger til den planet vores liv udfolder sig på. Set med det perspektiv burde børn altid være i centrum, uanset hvilken type af miljøproblemer vi diskuterer. Men sådan er det ikke!

Når nye stoffer bliver testet, når grænseværdier bliver bestemt og når nye produkter bliver godkendt er det aldrig med udgangspunkt i børns kroppe. Undtaget er selvfølgelig legetøj, men børn får også nyt tøj, får vasket deres tøj, spiser frugt og drikker mælk og næsten alle de andre ting vi voksne gør. Alligevel er det voksne kroppe, der er udgangspunktet og det selvom vi ved, at børn reagerer anderledes og kraftigere på en kemisk påvirkning.

Når broer bliver bygget, nye motorveje planlagt og kæmpe mobiltelefon-sendemaster opstillet er der ingen, der spørger børnene om det nu også er sådan de ønsker, det danske landskab skal se ud når de bliver voksne eller om det nu er privatbilismen, der skal dominere transportsystemet i fremtiden.

Når politikere mødes i Rio, København eller Tokyo for at diskuterer fremtidens miljø er der ikke inviteret særlig mange børn. Det er påtrods af, at planlægningen strækker sig mange år ud i fremtiden og sikkert længere end de fleste af deltagerne kan forvente at leve. Det er på trods af, at der tages beslutninger, der måske vil få konsekvenser endnu længere frem i tiden.

Når Miljøstyrelsen diskuterer sit seneste flagskib, den produktorienterede miljøindsats med interesseorganisationer så er ingen børneorganisationer inviteret. På trods af, at børn også er forbrugere produkter - reklamebranchen har opdaget det - og faktisk ikke bare forbrugere, men også fremtidens forbrugere.

Det er selvfølgelig ikke så ligetil at bare spørge børn, men heller ikke umuligt. Første skridt er, at børns ret til at vokse op og blive voksne på en levedygtig planet tages alvorligt og det andet skridt er så at høre på hvad børn ønsker for deres fremtid.  Regelmæssige meningsmålinger i børnehaver er ikke vejen frem, andre metoder må tages i brug. Fremtidsværkstedder med deltagelse af politikere i børnehaver og på fritidshjem eller flere penge til interessseorganisationer, der vil varetage børns miljøinteressser er bare to forslag til måder hvor børn kan komme i centrum af miljødebatten.
 

Pernille Hagedorn-Rasmussen