Af Pernille Hagedorn-Rasmussen

I Danmark er vi gode til at producere affald. Forbrændingsanlæggene rundt omkring i landet får mere og mere affald og ikke nok med, at der kommer mere affald brændværdien stiger også. Vores affald indeholder nemlig mere og mere plastik, der jo er lavet på basis af olie og derfor brænder vældig godt.

De fleste danskere sorterer glas og papir ud af deres affald, mange komposterer i deres baghaver, men for langt de fleste danskere stopper det med genanvendelse også der. I dette nummer af Miljøsk er der en artikel fra Håndværkerparken, hvor der bliver sorteret affald i mange forskellige fraktioner. Men i nogle lande er sortering i mange typer affald ikke forbeholdt små forsøgsenklaver, men udbredt til de fleste indbyggere.

Sidste år boede jeg i USA. Hver søndag aften stillede mine naboer og jeg, i et pænt villakvarter i den nordlige del af staten New York, vores affald ud til vejen. I den sorte affaldsspand lagde vi det almindelige husholdningsaffald og i den gule plastikbalje alle ting, der kunne genanvendes.
Det vil sige mælke- og juicekartoner, syltetøj- og peanutbutterglas, metaldåser fra flåede tomater, sølvpapir, pappet fra cornflakespakken og plastikflasker. Jeg afleverede plastikflasker fra drikkevarer som mælk, juice og kildevand, men også plastik flasker, der havde været brugt til tøjvaskemidler, opvaskemaskiner o.lign. indgik i ordningen. Ved siden af den gule plastikbalje stod en papirspose med aviser, reklamer og papir. Skraldemanden stod for den endelige sortering, han havde en bil med forskellige rum til de enkelte fraktioner.

Indsamlingen til genanvendelse skete ikke bare i mit kvarter, men i hele amtet. Amtet hedder Broome County og ligger i Staten New York i USA, der er ca. 200.000 indbyggere. De sorterede fraktioner bliver af amtet solgt videre til forskellige virksomheder. Dette er, set i lyset af det reducerede behov for deponering, en god forretning for Broome County.

Husholdningsaffald i USA bliver kun sjældent brændt, men bliver deponeret på lossepladser. Det er en relativ dyr og miljøbelastende løsning og har derfor været et godt incitament til at afsøge mulighederne for genanvendelse. Det er på få år lykkedes at reducere den mængde af affald, der årligt deponeres på amtets losseplads med 50%.

Der er mange og store variationer over genanvendelses procenter i USA fra Wyoming, der kun genanvender 5% af affaldet til Washington, Minnesota og New York State hvor det tilsvarende tal er henholdsvis 48%, 42% og 38% .

Nu er det jo ikke sådan at svarene på Danmarks affaldsproblemer er at finde i USA, men derfor kan man jo godt filosofere over hvorfor man kan genanvende plastikflasker, mælkekartoner og metaldåser fra husholdningsaffald i Broome County, når man ikke kan i Danmark. Det kan være der er en rigtig god forklaring, men det kan også være vi har bygget så mange store forbrændingsanlæg, at der ikke er nogen kommuner, der for alvor er interesseret i at prøve genanvendelse i større stil.

De store ovne bliver i disse år af forbrændingsanlæggene lanceret som den eneste mulige løsning på de stigende affaldsmængder, men det er en løsning, der vil sætte dagsordenen for vores affaldshåndtering de næste mange år. Når først ovnene er bygget skal de have noget at brænde og kommunerne er økonomisk forpligtet i forbrændingsanlæggenes interessentselskaber. En ovn, der har kostet en halv milliard, afskriver man ikke lige på et par år.

Vestforbrænding har for kort tid siden færdiggjort en ny ovn og flere andre forbrændingsanlæg er på vej med nye ovne. Hvis vi ikke passer på, kommer alle de nye ovne til at virke som en barriere for en ambitiøs genanvendelsesstrategi, der f.eks. også inddrager plastik. Der er jo ingen, der tager en robåd hvis der står en bro og plastik brænder jo så godt!