Af Kurt Lesser
Fotograf

Det vil måske overraske nogen, at man kan sprede et produkt som "genbrugt asfalt" frit omkring i det danske landskab, men det var hvad der skete i et sommerhuskvarter på Orø.


"Genbrugt asfalt" bliver også kaldt "knust genbrugsasfalt" (embedslægen i Holbæk), "genbrugsstabilt" (en entreprenør i Frederiksværk), eller kort og godt "giftgrus" (Holbæk Amts Venstreblad). Kært dyr har mange navne - og mange forklædninger.
Dags dato vides endnu ikke hvad det egentlig er - bare at det indeholder høje mængder af PAHer, og at materialet spreder sig som finstøv på mennesker, dyr, planter, på jorden og i vandet.

Et mystisk cirkulære
Der er ingen klar varedeklaration på produktet, men der kan være asfalt i det, samt forbrændingsaske, tjære, olie mm. Udlægningen af materialet sker under henvisning til et 1985-cirkulære fra Miljøstyrelsen, som blev udfærdiget efter drøftelser med asfaltindustrien og med dennes egne prøver som grundlag. Der er ifølge cirkulæret ikke krav på løbende prøvetagning, tilsyn eller anmeldelse.

Hvordan dette cirkulære egentlig blev til er endnu et mysterium i sagen omkring Orø gruset. Miljøstyrelsen, som barslede med cirkulæret, har ikke kunnet finde akterne omkring tilblivelsen - eller et andet cirkulære om "genbrugt asfalt", som trådte i kraft få måneder inden det nuværende, som erstattede det. Hvilke forskelle i formulering og krav der har været mellem de to cirkulærer kender vi ikke.

Cirkulærets art og tilblivelseshistorie er kun et af de mange mysterier i sagen, men nok det centrale: for med dette instrument i hånden har det været muligt for asfaltindustrien, forbrændingsindustrien, vognmænd m.fl. at tage sig betalt for uhumsk kræftfremkaldende affald, ved at sprede det let og løst på Danmarks jordveje, skovveje, i kolonihaver, parkanlæg, legepladser og sportsanlæg.

Seniorforsker Gunnar Pritzl fra DMU og bromatolog Helle Buchardt fra Dansk Toksikologi Center betegner materialet som farligt for børn og naturen.

Det er jo en god forretning, hvis man, i stedet for at skulle deponere farligt affald, under behørigt tilsyn til høje deponeringspriser, sælger samme affald til at ligge frit forstøvende på Danmarks veje og pladser.

Kendskabet til dette cirkulære og de kostbare konsekvenser kom til ved en kæde af heldige og uventede omstændigheder. Og det skete 16 år efter at cirkulæret var trådt i kraft.

Giftgrus på vejen
I seks år har jeg haft et sommerhus på Orø, med sunde og kønne omgivelser, en have der ikke har set pesticider, og med gamle lidt grove jordveje som fører til færgeleje, butikker, kirke, læge, kro og hvad en gammel dansk landsby ellers har at byde på. D. 8 maj i år kom lastvogne med 270 tons gruslignende materiale, som blev spredt ud på fem sommerhusveje i et lag på ca. 4 cm.

Jeg undrede mig straks over materialets karakter og spurgte derfor vognmanden om hvad det var. Jeg fik at vide, at det var "granuleret asfalt" (kært barn), at det var blevet spredt rigtigt, at solen og bilkørsel nok skulle gøre det til en mere kompakt masse, og at der skulle fyldes op med mere senere på året, hvis dette lag var blevet tyndslidt.
Jaså. Materialet lignede ikke rigtigt asfalt. Større og mindre sten. Småt grus. Meget støv. Farver fra sort til hvidt.

At cykle på vejen var som at cykle i sand. Men bilisterne syntes, at nu var der endeligt sket noget godt for vejen - det var rigtigt rart at køre på det. Det ville det selvsagt også være, hvis hønsefjer var spredt. Og de adspurgte bilister bekymrede sig ikke meget om finstøvet der kunne trænge ind ad luftindsugningen, og, værre - til bilmotoren.

Forhåbentlig ikke Flyvaske
Jeg var ikke tryg ved oplysningerne og især det faktum at det støvede meget og støvet føltes som kridt på fingrene. Derfor tog jeg en prøve af materialet til seniorforsker Gunnar Pritzl ved Danmarks Miljøundersøgelse (DMU). Hans første indtryk af det var, at "dette er ikke asfalt - det ligner slagger hvortil man har blandet tjære. Forhåbentlig ikke flyveaske."

Den 22 maj bragte Holbæk Amts Venstreblad Pritzls resultater som forsidehistorie:
?
Jeg har i første omgang lavet en meget simpel analyse for tjærestoffer, der dannes ved forbrænding, som kan indikere, at det stammer fra et forbrændingsværk. Og de væltede frem. Så mit bedste bud er, at det er flyveaske. Det er det eneste, jeg kan komme på med det indhold af tjærestoffer.?

I artiklen fortæller Gunnar Pritzl at han testede for 21 af de såkaldte PAH-stoffer og fandt dem alle sammen. – Og mange af dem i markant høje koncentrationer, der ligger langt over de acceptable grænseværdier. Blandt andet blev der fundet stoffet benzapyren, det er et af de mest kræftfremkaldende stoffer, vi kender. I en koncentration på 2.5 milligram pr. kilo tørstof. Hvor Arbejdsmiljøinstituttet sætter en grænse på 0.1 milligram pr. kilo, for at folk kan arbejde med materialer indeholdende stoffet uden brug af værnemidler. Det er 25 gange så høj en koncentration, så det er ikke for småbørn, vurderer Gunnar Pritzl. Han mener derfor at embedslægen straks bør forbyde småbørn, der jo har tendens til at putte ting i munden, at færdes i området.

Han forklarer, at den simple analyse normalt kun påviser omkring 10 procent af et stof, så koncentrationerne skal sandsynligvis ganges med 10. Desuden har han testet grusblandingen med småsten og kalksten. Så hvis der blev lavet en analyse kun på det fine grå støv, ville koncentrationen sandsynligvis skulle ganges med yderligere en faktor. På denne baggrund vurderer han, at der måske er op til hundrede gange så høj en koncentration, som den der indtil nu har konstateret. Tilsidst afviser Gunnar Pritzl at der overhoved skulle være tale om asfaltaffald.
Han udtaler til avisen: "Jeg mener, at der er nogle der har været meget uvidende eller har handlet i ond tro. Et eller andet sted er kæden hoppet af."

Miljøstyrelsen gjorder intet
I min naivitet troede jeg at de fundne gifte, efter en opringning til Miljøstyrelsen, ville udløse en øjeblikkelig oprydning af vejene. Men det skete ikke, og stor var min forundring over at myndighederne ikke greb ind.

Paradoksalt nok var man på dette tidspunkt i gang med at grave gamle benzintanke op i den anden ende af Orø. Måtte dette giftgrus ikke have prioritet og fjernes hurtigst muligt?

I trafikspørgsmål har jeg ofte nok oplevet vore myndigheders træghed, tavshed, forsigtighed. Men i et tilfælde hvor kræftfremkaldende emner støver frit over landet, troede jeg alligevel at noget ville ske - næsten per automatik.

Tre måneder senere, og materialet ligger der endnu. Og mange andre steder i Danmark.

Det har ikke ligefrem manglet på media-interesse, hvad der oftest er tilfældet ved miljøsager. Journalist Jørgen Rugholts artikler i Holbæk Amts Venstreblad (til dato næsten 50, ofte forside historier) vakte fjernsynets opmærksomhed - og der fulgte en serie rapporter i både DR 1 og TV 2´s nyhedsudsendelser. Man dækkede mange aspekter: fra vejenes støv, Pritzls undersøgelser (han optrådte med maske og handsker på), det fælleskommunale miljøtilsyn Rovesta som forsikrer at spredningen er "lovlig", asfaltarbejderes vilkår hos leverandøren Tarco, mm.

Miljøstyrelsen kom ind i sagen, nu da medialyset var på den. Jeg var ellers blevet afvist to gange af medarbejdere, der forsikrede at "alt var lovligt", men fik så foretræde for underdirektør Helge Andreasen, som gav besked om at "sagen hos Miljøstyrelsen var lige begyndt". Samme sag som miljøtilsynsfirmaet Rovesta lige havde afsluttet. Og bolden blev kastet tilbage til - Rovesta. Og Rovesta erklærede så endnu engang at alt var godt nok, selv om man fandt 16 PAHere: for vej er vej, og ren jord ved siden af kunne ikke siges at være blevet kontamineret ved en ringe støvudvikling.

Embedslægen ser ingen problemer
Embedslæge for Holbæk I. Hempel-Jørgensens rapport siger bl.a.:
De sundhedsmæssige risici ved omhandlede asfalt er blandt andet knyttet til støvgener med mulig indånding og spredning af støv til overfladejord og afgrøder i nærheden. Endvidere direkte kropskontakt samt nedsivning til grundvandet. Af disse risici udgør støvgenerne den væsentligste.
Ved tilsynet den 23.maj 2001, fandt ingeniør Thomas Sandquist, at materialet støvede, men ikke mere end ved almindelige grusveje. Det virkede ved tilsynet som om, støvudviklingen var størst de steder, hvor der sporadisk var ophold i den nye belægning. . .
Vurdering af støvproblemets omfang såvel i mængde som hyppighed, må bero på gentagenze observationer på stedet suppleret med analyse af støvet og overfladejord/afgrøder i nogle af de tilstødende ejendomme. Alternativt kunne man, hvis støvproblemet skønnes at være væsentligt, overveje at foretage støvdæmpende foranstaltninger, f.eks. ved udlægning af et tyndt lag bitumen på vejene.
Man kan anbefale, at dette spørgsmål drøftes med Miljøstyrelsen, da udlægning af knust asfalt på omhandlede måde efter det oplyste, er brugt på veje adskillige steder i landet.

Men - Sammenfattende bemærkes, at der ikke skønnes at være nogen akut sundhedsrisiko ved det udlagte asfalt og de herved forbundne støvgener.
Vedrørende eventuel langtidsvirkning skønnes der på grundlag af det foreliggende materiale ikke at være nogen sundhedsrisiko, udover det man normalt accepterer i samfundet ud fra en generel risikovurdering.

Toksikologerne ser anderledes på sagen
Lidt stærkere udtrykte bromatolog i Dansk Toksikologi Center i Hørsholm Helle Buchardt sagen i Holbæk Amts Venstreblad for 7 juli:
Helle Buchardt bekræfter at de såkaldte PAH-stoffer, som findes i høje koncentrationer i asfalt-grus, er både kræftfremkaldende og ødelægger arveanlæg og immunforsvaret. Hun vurderer derfor, at de koncentrationer af PAH?er, der er fundet ved analyser af asfalt-grus fra et sommerhusområde på Orø, udgør en betydelig sundhedsrisiko.
"Risikoen for sundhedseffekter er så stor, at det er uacceptabelt." . . . (hun) forklarer at PAH´er bliver optaget gennem huden, hvor tre procent af det stof, man får på sig, bliver optaget.
"Så stofferne skal bare i kontakt med overfladen og behøves ikke at blive optaget i organismen, for at man udvikler kræft. Så det er ikke særlig smart at få PAH´er på huden eller i lungerne."

I Holbæk Amts Venstreblad forklarer Helle Buchardt, at jo finere støvet er, jo mere bliver der optaget. Derfor vurderer hun, at når det støver, er belægningen meget betænkeligt. Hvis børn cykler på vejen, vil det jo støve. Hun udtaler: "Og det ville jeg ikke udsætte mine egne børn for."

Og sommeren har været her, materialet ligger der endnu, og mange børn har cyklet, gået, leget ved og på vejene. Grundejerforeningen, som har købt materialet af et vognmandsfirma, har intet foretaget sig. Man har ikke indkaldt til møde, man har afvist klager fra beboere, man henviser til embedslægen der, som før nævnt, mener at risikoen ikke er større "udover den man normalt accepterer i samfundet" og at "der også er PAHer i blandt andet cigaretrøg."

Dog har grundejerforeningen, som en slags indrømmelse, undladt at komme giftgrus på en sidste rest af en af vejene.

Skræmmende eksempler i udlandet
I England har man haft to sager omkring forbrændingsaske-forurening. Det ene i Newcastle-forstaden Byker, hvor grus udlagt i et kolonihaveområde blev undersøgt. Det viste sig at være dioxinholdigt bund- og flyveaske, hvorefter sundhedsmyndigheder skred ind for at fjerne materialet, og nu er der indledt retssag mod bystyret for mangelfuld tilsyn.

Den anden sag drejer sig om Edmonton forbrændingsværk, hvor høje koncentrationer af dioxin i aske er blevet blandet i gasbeton og vejmateriale. Sagen har affødt konsekvenser i form af spørgsmål til den engelske miljøminister Michael Meacher.

Dioxin?
I skrivende stund er Rovesta i gang med nye prøver - denne gang for at undersøge om det vindbårne finstøv fra vejene virkeligt indeholder PAH´er. Man søger beklageligvis ikke efter alle sandsynlige tungmetaller eller dioxin. Dioxin er et tabu-ord, meget sandsynligt tilstede ved forbrændingsaske, og der findes fuldstændige regulativer omkring dioxinproblemet, som ingen miljøstyrelse kan løbe fra.

Søger man ikke efter dioxin finder man det ikke - og dioxin er i hvert fald et ord man ikke bryder sig om

Miljøministeren ventes at komme med svar på en stribe spørgsmål stillet i Folketinget af SF. Nye spørgsmål er på vej, rettet til sundhedsministeren vedrørende embedslægens rolle og hans miljøekspertise.

Kredsen synes lukket
Miljøstyrelsen giver sagen tilbage til Rovesta, som har sluttet den flere gange. Embedslægen henviser til Rovesta og Miljøstyrelsen og det cirkulære som skal revideres - og så det danskere formodes at kunne acceptere. Vejdirektoratet siger at fri spredning er uhensigtsmæssig og optræder overrasket - men hvad har man her egentlig vidst som stor asfalt-aftager?

Steen Gade skriver i et brev til mig fra den 29 juni: Miljøstyrelsen er i øvrigt enig med dig, i de betragtninger du tilkendegiver om, at knust asfalt ikke skal lægges løst ud på veje.

Man må håbe at Holbæk Amts Venstreblad og andre medier bliver ved, for at holde brechen åben i myndigheds-fæstningen, eller at politi og domstole kan hjælpe med en opklaring af prækære spørgsmål.

Således:
Hvordan blev 1985 cirkulæret til?
Hvilke ændringer vil man nu foretage i et nyt cirkulære?
Hvornår kommer man i gang med rengøring?
Hvilke andre gifte kan forventes i vejmaterialet?
Bliver der tale om kompensation og/eller straf?

Det er beklageligt at vore miljømyndigheder i denne sag har gjort sig til en del af problemet. Miljøstyrelsen, som har udsendt cirkulæret fra 1985. Miljøtilsynsfirmaet Rovesta der henviser til det lovlige, selv når det drejer sig om en stærkt forurenende og uhensigtsmæssig praksis. En embedslæge der holder sig til det formelt lovlige.

Og denne lukkede kreds, bliver den ved med at holde hinanden i hånden? I håb om at tingene måske nok vil ordne sig af sig selv - bare man ikke taler for meget om det bliver det måske glemt.

Og alt imens ligger materialet endnu på Orøs veje - og børnene kan indtage deres portion af PAHere som om de var storrygere.

BOX 1 :
Fra et brev til Vestsjællands Amt Embedslæge fra andre sommerhusbeboere:
. . . jeg beder Dem venligst også se medsendte lille prøve på aftørring af spisebord, taget i går som almindelig "tørre støv af."
Det er ikke muligt for os beboere på Øster Strandvej / Bakkevej at have vores døre eller vinduer åbne, uden vi får vejstøv ind, som lægger sig som et pulver fint lag over alt. Da vi jo har købt vores grunde som et rekreativt opholdssted er der noget helt galt. Personligt kan jeg ikke mere røre mine blomster og buske uden jeg får eksem på mine finger og håndflader, min mand får kløe i sine øjne, som er meget ubehageligt.
Jeg har ingen belæg for at sige det skyldes vejen, men der er et sammenfald, vi har haft vores hus i ca. 30 år og har aldrig før haft gener af naturen. Den støvplage vi er tvungne til at "leve" med er enorm, den er simpelthen ulidelig og vi håber der med Deres bedømmelse i sagen vil komme en SUND løsning på problemet.
Med venlig hilsen,
Hanne Farinha
Villy Pedersen