I Miljøsk nr. 33 starter vi temaet "Kampen om det åbne land!".
Landbruget har alvorlige problemer md at overholde gældende lovgivning. Overtrædelserne er systematiske og massive. De mange overtrædelser dækkede over dræning, opfyldning, opdyrkning, pløjning, tilplantning, overgræsning, gravning af søer, benyttelse til oplagsplads for træ osv.
Det hele foregår i hvad som burde være beskyttede naturtyper.
Lovgivningen i Danmark er helt utilstrækkelig, hvis målet er en rimelig naturbeskyttelse. Men mens vi arbejder for at sikre en bedre lovgivning må det være et krav at gældende lovgivning som minimum overholdes. Det er desværre meget langt fra tilfældet.
Redaktionen bag Miljøsk har bedt Keld Sørensen om at udarbejde en guide som almindelige mennesker kan bruge til at finde overtrædelserne.
Ligeledes har vi bedt Lars Maltha Rasmussen om at fortælle historien om hvordan DN´s lokalkomite i Ribe på bare 2 mdr. fandt over 50 overtrædelser af naturbeskyttelsesloven, som de bad Ribe amt om at vurdere.
Endelig har vi fået Kjeld Hansen til at beskrive sin nye bog som har foretaget en grundig undersøgelse af naturtilstanden i Danmark, Bogens titel bliver "Der er et yndigt land".
Guiden "Vær naturens vagthund" og artiklerne "Kampen om det åbne land" og "Der er et yndigt land" kan du læse i Miljøsk nr. 33 som udkommer i oktober 2003
Se eksempler på de mange lovovertrædelser her. Bemærk at ikke alle de medtagne eksempler er relateret til landbrugsproduktion:
|
Ulovlig pløjet eng
|
|
Ulovlig drænet hedemose
|
|
Overfladen af §3 beskyttet eng skrællet af ved kloakeringsarbejde i Trekroner, Roskilde 2002. Specielt ved entreprenørarbejder er der grund til opmærksomhed fordi naturbeskyttelseshensyn ofte overses eller negligeres. Kombinationen af store maskiner i følsomme naturområder bør altid give grundlag for bekymring. Fotograf: Bjørn Petersen |
|
Opfyldning med jord- og byggeaffald i §3-beskyttet rigkær i Trekroner, Roskilde 2002. Fotograf: Bjørn Petersen |
|
Uddybet grøft på Skallingen, Ribe Amt, 2003. Hold øje med om grøfter og vandløb bliver uddybet, da dette kan være ulovligt. Bagved grøften ses det opgravede materiale der er smidt oven i en §3 beskyttet vældeng med orkideer. Dels indgrebet i naturtypen og dels bortskaffelsen af det opgravede materiale er således problematisk. Fotograf: Lars Maltha Rasmussen.
|
|
Ulovlig gravning af åben kanal i § 3 beskyttet eng- og moseområde i Trekroner, Roskilde. Vandstandssænkningen påvirker samtidig nærliggende, beskyttede områder. Vær opmærksom på at Naturbeskyttelsesloven også har forbud imod dette. Fotograf: Bjørn Petersen.
|
|
Opdyrket engstykke ved Susåen, Sydsjælland 2000. Hvis vedvarende græsarealer bliver pløjet op i dit lokalområde er der grund til at undersøge sagen nærmere. Fotograf: Keld Koustrup Sørensen
|