Pressemeddelelse fra EU-parlamentariker Anja Hazekamp: Tilladelse til genteknologiske afgrøder er dødsstødet for bæredygtigt landbrug

Oversættelse af hollandsk artikel som baggrundsforståelse for deregulering af de nye GMO'er - artiklen er her 

Artiklen er lanceret i en stor hollandsk avis, som slet ikke er kendt for kritiske videnskabelige rapporter, men har nu skrevet en kritisk vurdering af EU's NGT-forslag. 

***

Tilladelse til genteknologiske afgrøder er dødsstødet for bæredygtigt landbrug

Med lovforslaget om brug af nye genteknikker i landbruget skyder Frans Timmermans sig selv i foden, skriver Anja Hazekamp - medlem af Europa-Parlamentet (Partiet for Dyrene).

EU-kommissær Frans Timmermans er i Bruxelles for at lede strategierne Farm to Fork og Biodiversitet: to nøglesøjler i Europa-Kommissionens Green Deal. I et Europa og en verden, der opvarmes og udtørrer hurtigere og hurtigere, med geopolitiske spændinger, der blusser op, og artsdiversitet og økosystemers modstandsdygtighed i tilbagegang, tilbyder disse planer hårdt tiltrængte løsninger. De skal sikre, at vi kan producere tilstrækkelige, sikre og sunde fødevarer, ikke kun nu, men også i 2050, og at landmændene kan tjene godt.

De vigtigste mål i Green Deal er at bruge færre kemiske pesticider, beskytte og genoprette ødelagt natur, give dyrene et bedre liv og fordele overskuddet i fødevarekæden mere retfærdigt til fordel for landmændene. Hvem kan være imod det?

Svaret er enkelt: De, der tjener mest på landbrugsindustrien, og producenterne af de kemiske pesticider. Disse multinationale selskaber, med Bayer i spidsen, har brugt deres millioner i lobbybudgetter til at blokere europæiske bæredygtighedsplaner lige fra begyndelsen.

Fiksede afgrøder
Fremtrædende på deres ønskeliste er også deregulering af genteknologi i landbruget. Når alt kommer til alt, er der mange penge at tjene på genmodificerede afgrøder. Udviklerne af genmodificerede afgrøder er altid de samme som producenterne af landbrugsgifte. Meget smart, for det giver dem mulighed for at holde deres aktionærer glade, hvis deres overskud fra landbrugsgifte skulle falde på grund af alle de "irriterende" bæredygtighedskrav.

For at markedsføre deres fupmad ser vi de samme løfter dukke op i dag som i 1970'erne og 1980'erne: Genteknologi vil redde verden, udrydde sult og gøre brugen af landbrugsgifte unødvendig. Virkeligheden med de første genteknologiske sorter dengang viste sig at være lige det modsatte. De førte til monokulturer, storstilet skovrydning i Amazonas, eksponentiel vækst i brugen af det meget giftige og sandsynligvis kræftfremkaldende RoundUp, milliardoverskud til Monsanto og desperate landmænd.

Ifølge industrien gælder intet af dette for de "nye" typer af genmanipulerede afgrøder. En påstand, der ikke er underbygget nogen steder, hverken videnskabeligt eller i praksis. Faktisk viser forskning, at "nye" genteknikker som c´Crispr-cas også bruges til mere af det samme og producerer ikke nogen afgrøder, der tilfører værdi til et bæredygtigt landbrug.

Timmermans lod sig meget let tage med på Bayers giftige tur

Alligevel fremlagde Europa-Kommissionen i denne uge et lovforslag om at tillade dyrkning og salg af genmodificerede fødevarer i hele Europa - uden risikovurdering og i mange tilfælde uden advarsel på fødevaremærket.

Timmermans lod sig meget nemt køre med på Bayers giftige vogn. Modstanden mod naturgenopretningsloven i de seneste måneder har efterladt ham med en mavepuster. I et desperat forsøg på at forhindre, at loven om at reducere landbrugets giftstoffer også møder for meget modstand, lægger Timmermans nu de politiske ønsker fra Bayer og co. på bordet. Et forslag, der indebærer en fuldstændig deregulering af mange genmodificerede afgrøder: ingen risikovurdering, ingen sporbarhed og ingen mærkning af genmodificerede fødevarer, hvor der er foretaget mindre end 20 ændringer i dna'et. Som om dette tilfældige antal siger noget om afgrødens bæredygtighed eller sikkerhed. Selv Plantum, der er fortaler for de store hollandske forædlere og en af fortalerne for deregulering, sætter spørgsmålstegn ved dette.

Det ofrer den økologiske landbrugs- og fødevaresektor, som ikke ønsker og ikke har lov til at bruge genteknologi. Uden sporbarhed og mærkning kan de ikke længere love deres kunder, at de arbejder GMO-frit; det kan jo ikke længere kontrolleres og derfor ikke garanteres. Selvom det nye lovforslag kræver, at den økologiske sektor forbliver GMO-fri, står der ikke noget om, hvordan det skal gøres.

Dermed er det helt uklart, hvordan dette genteknologiske forslag forholder sig til den vigtige EU-handlingsplan om at bruge mindst 25 procent af landbrugsjorden til økologisk landbrug inden 2030. Timmermans skyder sig selv i foden, og spørgsmålet er, om han selv er klar over det.

Trussel mod konventionelle landmænd
Den økologiske sektor har set fejlen i nogen tid og har nu forenet sig i en protest. Men dette lovforslag om genteknologi truer også konventionelle landmænd og forædlere. I modsætning til klassisk forædlede planter og dyr, som er beskyttet mod patentering, er resultaterne af genteknologi patenterbare.

Tidligere CDA-ledere som Verburg, Bleker og Verhagen erkendte for år tilbage, at patentering af landbrugsafgrøder tilskynder til monopolisering, skubber konventionelle forædlere ud af markedet og dermed er en meget stor trussel mod fødevaresikkerheden. Europa-Parlamentet og Underhuset understregede også for nylig, at der ikke bør være patenter på vores marker og på vores tallerkener. Alligevel bruger Europa-Kommissionen ikke et eneste ord om faren for monopolisering af fødevarer som følge af deregulering af genteknologi.

I min betænkning om Farm-to-Fork-strategien, som Europa-Parlamentet vedtog med overvældende flertal i 2021, gjorde Parlamentet det klart, at lovgivningen om de nyere genteknologiske teknikker skal opfylde vigtige betingelser. Vi understregede vigtigheden af forsigtighedsprincippet og krævede gennemsigtighed og valgfrihed for landmænd, forarbejdningsvirksomheder og forbrugere.

Det blev også understreget, at enhver godkendelse af genmodificerede fødevarer altid skal ledsages af risikovurderinger og en omfattende vurdering af sporbarhed og mærkningsmuligheder. De planer, Timmermans præsenterede i denne uge, er i åbenlys modstrid med dette. Lovforslaget er ikke kun dødsstødet til et bæredygtigt landbrug, men også en hån mod demokratiet.