EU's kommende lovgivning om nye GMO'er svigter forbrugere, landmænd, detailhandlen og natur
Vurdering af konsekvenserne af en vidtrækkende deregulering af nye GMO'er for forbrugernes valg, landmændenes autonomi og for naturbeskyttelse.
Bruxelles, 3. juli 2023 - Pressemeddelelse fra Friends of the Earth.
Den 5. juli 2023 forventes Europa-Kommissionen at offentliggøre sit lovforslag om den nye generation af GMO'er (nye GMO'er, eller nu såkaldte "nye genomiske teknikker" eller NGT). Forslaget forventes at udelukke nye GMO'er, såsom produkter fra CRISPR-Cas9, fra EU's nuværende juridiske rammer for GMO'er, hvilket vil fritage dem fra mærkningskrav, samt sikkerhedskontrol og sporbarhedsprocesser.
Mens Europa-Kommissionen kraftigt har promoveret de formodede fordele ved nye GMO'er for at hjælpe med overgangen til mere bæredygtige fødevaresystemer, er de faktiske virkninger af en vidtrækkende deregulering ikke blevet ordentligt evalueret af EU's embedsmænd eller europæiske videnskabsmænd.
Friends of the Earth Europe har lavet en analyse af det kommende lovforslags forskellige indvirkninger på fødevareværdikæden, forbrugerne og biodiversitet.
Mute Schimpf, fødevarekampagneleder hos Friends of the Earth Europe, udtaler:
"Europa-Kommissionen vælger at putte uprøvede og skjulte nye GMO'er ud på vores marker og op på vores tallerkener. Der er ingen legitime grunde til at smide forsigtighedsprincippet ud med badevandet og ofre forbrugernes og landmændenes ret til at vide, hvad de spiser og hvad de sår. Kommissionen er faldet for agroindustriens og biotekindustriens vildledende lobbykampagne i stedet for at beskytte borgernes interesser."
Herefter vil vi kigge på hver af EU-Kommissionens antagelser:
Europa-Kommissionen antager, at lovgivningsmæssige barrierer hindrer virksomhedernes mulighed for at markedsføre nye genmodificerede frø, fødevarer og foder i Europa:
Faktatjek:
I lande, der i vid udstrækning har dereguleret nye GMO'er, som Canada eller USA, blev to nye GMO-frø dyrket i nogle år, før de tilsyneladende blev trukket tilbage fra markedet. På grund af dereguleringen kan man ikke bevise, at det er mislykkedes, da der ikke er nogen gennemsigtighed omkring disse produkter. I tredjelande, hvor de lovgivningsmæssige barrierer er lavere end i EU, har ny GMO-forskning og laboratoriearbejde heller ikke resulteret i udvikling af frø, der er klar til at blive dyrket eller markedsført.
Vores konklusion:
Lovgivning bør baseres på evidens og ikke på, hvad økonomiske interessenter med egne interesser har lovet [1], især når det gælder produkter, der er langt fra at være klar til markedet.
Europa-Kommissionen er tavs om dereguleringens negative indvirkning på hele fødevaresektoren og forbrugernes ret til at vide og vælge GMO-frie valg:
Faktatjek:
Spørgsmålet om mærkning af nye GMO'er, og hvordan de i givet fald skal mærkes, er af stor betydning for landmænd, fødevareproducenter, detailhandlen og forbrugere. Undersøgelser viser, at så længe forbrugerne ved, om deres fødevarer indeholder GMO'er eller ej, foretrækker de at vælge konventionelle, økologiske eller GMO-fri alternativer [2]. De eksisterende regler for gennemsigtighed og mærkning af GMO'er har resulteret i en situation med vidtrækkende markedsafvisning af GMO-fødevarer i EU. Mens mere end 60 GMO'er er tilladt at importere til EU, som fødevarer og foder, har supermarkederne udfaset dem siden begyndelsen af 2000'erne, og ethvert forsøg på at fremme GMO-fødevarer er slået fejl i de sidste 20 år.
Vores konklusion:
Uden en efterspørgsel efter GMO-produkter vil (mange) landmænd ikke købe nye GMO-frø og dermed begrænse det europæiske marked og de globale agroindustrielle virksomheders salg af disse produkter. At fritage nye GMO'er fra mærkning er derfor beregnet til at åbne nye markeder for allerede store agroindustrielle virksomheder, da:
- det fjerner sporbarheden i produktionskæden;
- fjerner gennemsigtighed for landmænd, fødevareproducenter og detailhandlere;
- gør det umuligt for forbrugerne at vide, hvad de køber, og træffe en velinformeret beslutning;
- gør det umuligt for nationale myndigheder at kontrollere fødevaresikkerheden i forbindelse med nye GMO'er.
Europa-Kommissionen præsenterer størstedelen af de nye GMO-planter som lige så sikre som konventionelle planter.
Faktatjek:
Nye GMO'er skaber specifikke nye risici. Genomredigeringsværktøjet CRISPR-Cas9 er afhængig af komplekse reparationsmekanismer i DNA'et. Denne reparationsproces kan ikke forudsiges. Dets resultat kan påvirke samspillet mellem molekyler og celler [3] [4], hvilket kan ændre vitale egenskaber såsom planternes fitness samt påvirke, hvordan organismer agerer i økosystemer. Hvis man ikke leder efter problemer, finder man dem sjældent, før det er for sent. Men af de 356 millioner euro, som EU brugte på ny GMO-forskning i de fem år, der gik forud for Kommissionens undersøgelse i 2021, blev kun 1,6 % brugt på detektionsredskaber, risikovurdering og overvågning, som er Kommissionens egen findings [5].
Vores konklusion:
Udsætning af uprøvede nye GMO'er i naturen er i modstrid med EU's biodiversitetsstrategi, der har til formål at integrere naturhensyn bedre i offentlige og forretningsmæssige beslutninger på alle niveauer. GMO-landbrug er en del af et stærkt industrialiseret landbrugssystem, som er en af de vigtigste årsager til tab af biodiversitet [6]. Da Europa-Kommissionen udarbejdede sit forslag, rådførte den sig med visse mikrobiologer, men deres ekspertise inden for natur og naturpåvirkninger er begrænset. Økologer bør også konsulteres for at kunne vurdere, hvordan nye GMO'er påvirker økosystemer og arter.
Europa-Kommissionen hævder, at nye GMO'er er nødvendige for den europæiske grønne pagt og vil bidrage til at tilpasse planter til ekstremt vejr:
Faktatjek:
Tørketolerante nye GM-planter er indtil videre kun et varmlufts-løfte.
GMO-lanvidenskaben er afhængig af forudsigelighed: at redigere en plante, således at den reagerer på én bestemt måde, i én bestemt sammenhæng, baseret på én bestemt gensammensætning. Men at opbygge modstandsdygtighed over for klimaforandringer betyder at forberede sig på det modsatte: hurtigt skiftende klimaer, forskellige jordbundsforhold og maksimering af diversitet for at sikre afgrødernes overlevelse i lyset af sygdomme og forstyrrelser.
Vores konklusion:
At kigge på genteknologi for at finde magiske løsninger i innovationens navn, som måske eller måske ikke bliver udviklet i fremtiden, er spild af tid, som vi ikke har, og det rejser bare flere spørgsmål og risici, end det løser. Agroøkologiske landbrugsteknikker - som producerer størstedelen af verdens fødevarer [7] - prioriterer produktion tilpasset lokale forhold og landbrug i balance med naturen, og er de mest effektive løsninger på klimakrisen i landbrugssektoren [8].
EU-Kommissionen hævder, at nye GMO'er ikke kan spores i frø og fødevarer:
Faktatjek:
Allerede i 2017 blokerede EU-Kommissionen for udviklingen af testmetoder. Så længe nye GMO'er er reguleret som GMO'er, er virksomheder, der ønsker at markedsføre dem, ansvarlige for at tilbyde en testmetode [9]. Kommissionens plan om at tillade markedsføring uden nogen detektionsmetoder leveret af bioteksektoren øger det økonomiske pres på konventionelle landmænd og endnu mere på den økologiske sektor. De, der ikke ønsker at bruge nye GMO'er, vil stå tilbage med byrden af at træffe de nødvendige foranstaltninger og tests for at undgå forurening af deres produkter.Kommissionen fokuserer på at minimere omkostningerne for bioteksektoren og ignorerer de økonomiske konsekvenser for alle de andre aktører i fødevareforsyningskæden.
Vores konklusion:
Som for allerede eksisterende GMO'er kommer den nye generation også med detektionsudfordringer, som man ikke bør se bort fra. Sådanne udfordringer kan kun løses med støtte fra EU og nationale forskningsprogrammer.
***
For mere information, kontakt venligst:
Mute Schimpf, food campaigner at Friends of the Earth Europe: mute.schimpf@foeeurope.org,
Gaëlle Cau, communications officer at Friends of the Earth Europe: gaelle.cau@foeeurope.org
***
Noter
[1] https://amfep.org/_library/_files/Letter_to_Member_States_at_Scopaffs_-_April_2019.pdf
[2] Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR): Durchführung von Fokusgruppen zur Wahrnehmung des Genome Editings (CRISPR/Cas9), 2017, Abschlussbericht. https://mobil.bfr.bund.de/cm/350/durchfuehrung-von-fokusgruppen-zur-wahrnehmung-des-genome-editings-crispr-cas9.pdf
[4] Brinkman, D.K., Chen, T., de Haas, M., Holland, H.A, Akhtar, W., van Steensel, B. (2018) Kinetics and fidelity of the repair of Cas9-induced double-strand DNA breaks. Mol Cell 70:801-813, doi: 10.1016/j.molcel.2018.04.016
[5] https://food.ec.europa.eu/system/files/2021-04/gmo_mod-bio_ngt_eu-study.pdf
[6] https://www.ipbes.net/global-assessment
[7] FAO, 2014. The state of food and agriculture – innovation in family farming. Rome, http://www.fao.org/3/a-i4040e.pdf
[8] Leippert F, Darmaun M, Bernoux M and Mpheshea M. 2020. The potential of agroecology to build climate-resilient livelihoods and food systems. Rome. FAO and Biovision.
[9] “It was remarked that the ENGL could play a role in the discussion on detectability of new organisms generated with new techniques. SANTE explained that the ENGL is a very important network, but that the Commission decided to have a more open debate on this issue looking into the future from a broader perspective”. Minutes from ENGL meeting April 2017: http://gmo-crl.jrc.ec.europa.eu/ENGL/docs/ENGL-Plenary-27th.pdf