Pressemeddelelse fra den tyske økologisektor: EU's genteknologiplan fratager forbrugerne deres rettigheder

EU's genteknologiplan fratager forbrugerne deres rettigheder. BÖLW kritiserer udkast til ny genteknologilovgivning.

Oversættelse af vigtig pressemeddelelse fra tyske BÖLW - som baggrund for forståelse for deregulerings-agendaen i EU - tilgængelig her

Berlin, 16.06.2023. Tina Andres, bestyrelsesformand for den tyske forening for økologiske fødevarer (BÖLW), kommenterer det udkast til ny EU-lovgivning om genteknologi, som blev offentliggjort sidste uge. (Red: BÖLW er det tyske modsvar til Økologisk Landsforening i Danmark)

***

EU's genteknologi-plan fratager forbrugerne deres rettigheder

BÖLW kritiserer udkast til ny genteknologilovgivning (Udsætningsdirektivet 2001/18/EC). Kommentarer til udkastet til ny EU-genteknologi-lovgivning, som blev offentliggjort sidste uge.

Tina Andres kommenterer:

”BÖLW mener, at udkastet til genteknologilovgivning er et slag i ansigtet på forbrugerbeskyttelse og valgfrihed og driver landmænd ind i afhængighed af genteknologivirksomheder gennem patenter. Ifølge EU-Kommissionens forslag vil størstedelen af alle planter, der manipuleres med genteknologi i fremtiden, hverken blive testet for risici eller mærket på slutproduktet. Kun på frø-niveau skal der være en deklaration. Beslutningskriterierne for, hvordan man i fremtiden skal skelne mellem de to forskellige kategorier af genmodificerede planter (med eller uden godkendelsesprocedurer), er helt vilkårlige. EU-Kommissionen ville dermed sige farvel til den videnskabeligt baserede godkendelse, som har været etableret i årtier.

Genteknologi er i modstrid med de grundlæggende principper for økologi. Det anerkender EU-Kommissionen. Men der mangler forslag til, hvordan beskyttelsen kan gennemføres i praksis. Der bliver heller ikke EU-dækkende specifikationer for beskyttelse mod genteknologisk forurening, såkaldte "sameksistensregler", men dette ansvar flyttes til EU's medlemslande. Samtidig har lovforslaget til hensigt at underminere landenes suverænitet: Nationale regeringer skal i princippet ikke have lov til at forhindre udsætning af nye genteknologiske organismer.

Det er derfor helt uklart, hvordan økologiske gårde overhovedet skal få overblik over, om der foregår genteknologisk dyrkning i regionen, med risiko for forurening, og hvilke eventuelt fælles maskiner, de genteknologiske varer kommer i kontakt med, eller i hvilke forarbejdnings- og handelsvirksomheder de genteknologiske produkter kan anvendes, og dermed forurene økologiske fødevarer.

Tina Andres tilføjer:

"Forbrugernes frie valg og beskyttelsen af forsigtighedsprincippet bliver smidt ud til fordel for "konventionelle" GMO-planter! Borgere og landmænd vil blive taget fuldstændig ved næsen.

Det overvældende flertal i Europa, mere end 80 procent, ønsker ikke GMO på deres tallerkener eller på deres marker - men frem for alt, ønsker folk selv at kunne bestemme, hvad de spiser! På lang sigt vil de "ikke-regler" der nu præsenteres, tvinge alle, der er involveret i avl og forædling, landbrug, fødevareforarbejdning, handel og forbrugere, til at bruge og spise genteknologi, og de vil også uigenkaldeligt drive denne gruppe ud i afhængighed af patenter, der ejes af store landbrugs- og biotekvirksomheder.

EU-Domstolen understregede meget klart i sin skelsættende afgørelse, at og hvorfor konsekvent regulering af genteknologi er uundværlig. EU-kommissærerne må nu beslutte, om de vil leve op til deres ansvar over for borgerne, eller om de vil være lakajer for en lille, støjende lobby af genteknologiske virksomheder og genteknologiske forskere."

Baggrund

Lovforslaget indeholder regler for anvendelse af nye genteknologiske teknikker som CRISPR-Cas. Med disse teknikker er det muligt at foretage dybe indgreb i levende organismers arvemasse, også fordi teknikkerne kan anvendes flere gange og parallelt på flere forskellige gener.    

Forslaget indeholder en forordning, dvs. en bindende retsakt, som alle EU-lande skal implementere fuldt ud. Det hidtidige retsgrundlag for genteknologilovgivningen er direktiv 2001/18/EF ("Udsætningsdirektivet"), som EU-landene skulle omsætte til national lovgivning på baggrund af EU-Domstolens kendelse i 2018.  

Den lovtekst, der nu er blevet sat frem, er et forslag fra kommissæren for sundhed, Stella Kyriakides. Dette forslag er derfor endnu ikke blevet vedtaget af alle kommissærernes kabinetter. Men heraf fremgår det, at:

Planter, der er udviklet med nye genteknikker, skal fremover klassificeres i to forskellige kategorier:

Kategori 1:
NGT-planter, der formodes at være "ækvivalente" med konventionelle forædlere planter. Men kriterierne for den påståede "ækvivalens" (antallet af modificerede basepar i DNA'et eller lignende) kan ikke begrundes videnskabeligt, fordi typen af modifikation (f.eks. toksinproduktion eller lignende) ikke spiller nogen rolle. 

”Kategori I NGT-arveanlæg” skal IKKE igennem en godkendelsesprocedure og dermed ikke igennem en risikovurdering længere, de skal kun "anmeldes". Disse planter og deres produkter vil heller ikke længere blive mærket i værdikæden (og dermed heller ikke på slutproduktet). Kun indenfor feltet frøene/såsæd, skal det mærkes som "NGT". 

I betragtning af de meget brede kriterier, der er valgt for klassificering i denne kategori, kan/må det antages, at en stor del af de fremtidige NGT-planter vil falde ind under denne kategori. 

Kategori 2: 
Alle andre NGT-planter skal gennemgå en "tilpasset" godkendelsesprocedure, herunder risikovurdering, og vil fortsat være mærket som GMO-produkter. Der er dog planlagt "lettelser" i forhold til den tidligere procedure. I princippet vil en omfattende risikovurdering kun være påkrævet, hvis der på forhånd er "plausible indikationer" på risici (bilag II). Forordningens tekst henviser dog kun til de konkrete "tilsigtede" ændringer. Mulige "utilsigtede" ændringer i genomet eller stofskiftet vil således ikke længere blive undersøgt, selv om erfaringerne viser, at de kan udgøre en risiko for mennesker eller miljø. Overvågningen af mulige effekter på miljø og sundhed vil også blive reduceret betydeligt. Forpligtelsen til at fremlægge en praktisk detektionsmetode, som er forankret i den nuværende genteknologilov, skal også fraviges for NGT-planter, hvis ansøgeren kan "bevise" at en sådan detektion ikke er teknisk mulig.

I alt vil der med kommisærens forslag være tre forskellige regler for genteknologi inden for landbrug og fødevarer: 

De nuværende regler for "gammel" genteknologi med fremmede gener ("transgenese"). 
Reglerne for NGT-planter i kategori I 
Reglerne for NGT-planter i kategori II 

For landbrugs- og fødevaresektoren er dette et bureaukratisk mareridt. I økologisk produktion bør alle tre kategorier af planter/produkter (fortsat) være udelukket/forbudt (artikel 5). 

Ingen "opt-out": I modsætning til tidligere GMO'er fastslår forslaget, at EU-landene ikke må begrænse eller forbyde dyrkning eller brug af NGT-planter på deres territorium, dvs. at den såkaldte "opt-out-mulighed" ikke skal gælde for de nye GMO'er (artikel 8).

***

Find mere baggrundsmateriale ved at læse AgraFact nyhedsbrev: "AgraFact No52-23".