EU Miljøministermøde uden klimafremskridt

Kommentar til klimapolitiske konklusioner fra miljøministrenes møde den 14. oktober 2010

17. oktober 2010 · Kl. 10:52 Pressemeddelelse

EU’s miljøministre missede chancen for bedre klimamål. Med kun seks uger til klimakonferencen i Mexico fortsætter EU kursen med urealistisk tiltro til handel med CO2 kvoter. Satsningen på CO2 markedet vil ikke levere de nødvendige reduktioner i udledningerne af drivhusgasser.

Dertil kommer, at politikernes satsning på handelssystemet blokerer for mere effektive tiltag til reduktion af udledningerne. Direkte regler og lovgivning, direkte investeringer og effektive afgifter.

EU´s politikere må overvinde presset fra industriens lobbygrupper og hæve det nuværende mål for reduktion af udledningerne på 20 % til de 40 %, som både forskere og miljøorganisationer siger, er nødvendige og mulige. Det kan og skal gennemføres i de næste 10 år uden at købe forureningskvoter fra udviklingslandene.

Henning Bo Madsen, NOAH Energi og Klima siger: ”EU´s klimapolitik er for svag. Man satser på CO2 handel med et alt for højt loft for udledningen og en masse smuthuller. Det forhindrer direkte lovgivning og effektive afgifter, som kunne give de nødvendige reduktioner i udledningen af drivhusgasser”

”Nu vil politikere, industri og spekulanter have udvidet markedet for forureningskvoter internationalt. Det er den helt forkerte vej. Handelssystemet har allerede bevist sin svaghed og negative effekter inden for EU”, siger Henning Bo Madsen.

_________________________________________________

Flere oplysninger eller interview kontakt

Henning Bo Madsen, NOAH Energi og Klima. Tlf. 51 26 03 68

Nærmere kritik af kvotehandelssystemet fra Friends of the Earth Europe kan læses i PDF'en nedenfor

foee_ets_failing_to_deliver.pdf (856.45 KB)

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!