penge til storlandbrug

EU’s fælles landbrugspolitik Corona viser nødvendigheden af en grøn reform

COVID-19 udbruddet har fremhævet det tætte forhold mellem sundhed og fødevareproduktion og giver derfor en unik mulighed for at nytænke EU’s landbrugspolitik.

19. maj 2020 · Kl. 08:33 Nyhed

Inden COVID-19 pandemien ramte EU, var medlemslandene i fuld gang med at forhandle om reformen af EU's fælles landbrugspolitik (CAP). Næsten 60 år efter politikken blev introduceret, og på trods af reformer hvert syvende år, har CAP’en siden 60’erne haft et overordnet fokus på at intensivere produktion for at skabe fødevaresikkerhed i EU og garantere landbrugenes indkomst. Den har understøttet en industriel masseproduktion af fødevarer i EU, som har medført øget produktion, men med store sundhedsmæssige, sociale og miljømæssige konsekvenser.

Udkastet til den nye CAP for 2021-2027 blev første gang præsenteret af Europa-Kommissionen i juni 2018 og forhandlingerne er så småt ved at komme i gang efter pausen forårsaget af COVID-19 - og behovet for en sund, retfærdig og grøn landbrugspolitik er tydeligere end nogensinde før.

Hvad forhandles der om?

Med den nye reform varsles store forandringer af CAP’en. En kritisk ændring af den kommende reform er størrelsen af budgettet og fordelingen af pengene mellem de to søjler, CAP’en siden 2000 har været opdelt i. Budgettet skal skæres med 5 %, og hvis der tages højde for inflation, svarer det til en nedskæring på 15 % over perioden 2021-2027. Det har skabt stor modstand fra medlemslandene, der mener, at det er urimeligt, at der bliver stillet flere miljømæssige krav til landbrugene samtidig med, at de bliver spurgt om at gøre mere med færre penge. Men nedskæringen er især problematisk idet søjle 2, som udgør de såkaldte landdistriktsmidler, skal reduceres med 26 %, hvorimod søjle 1, de såkaldte direkte betalinger, kun skal nedskæres med 10 %.

De direkte betalinger under søjle 1, som er direkte indkomststøtte til landbrugerne baseret på landbrugets størrelse, udgør allerede langt de fleste af CAP-pengene (næsten tre fjerdele). Søjle 2 derimod består af en række programmer medlemslandene kan vælge imellem, hvoraf mindst 30 % af støtten hidtil er gået til miljø-venlige initiativer som for eksempel støtte til økologisk landbrug og naturfredning. At midlerne til søjle 2, der allerede skal medfinansieres af medlemslandene og kan fravælges til fordel for en større andel af direkte betalinger, skal nedskæres med næsten en tredjedel, er stærkt kritisabelt. Det fastlåser CAP’en i den struktur, der fremmer ineffektive og uretfærdige betalinger ved at understøtte en intensivering af produktion og koncentration af landejerskab gennem betalinger baseret på størrelse, der primært gavner de store industrielle landbrug. 80 % af de direkte betalinger under søjle 1, som tidligere var koblet til produktionen, men nu primært er hektarbaseret, går til kun 20 % af EU’s landbrug. Samtidig kan der ses en stærk koncentration af landejerskab i EU, der har medført at kun tre procent af gårdejerne ejer over halvdelen af EU’s landbrugsland. Det har medført en kraftig stigning i værdien af landbrugsjord, hvor der eksempelvis i Danmark er disproportionalt høje priser pr. hektar i forhold til indtægterne fra landbruget. Koncentrationen af landejerskab og store industrilandbrug har haft massive konsekvenser for jordens frugtbarhed og biodiversitet. Der er målt lave niveauer af biodiversitet på hele 95 % af EU’s landbrugsområder, og flere eksperter mener at både tabet af biodiversitet og jordkvalitet er direkte knyttet til industrilandbruget, hvor høj-input monokulturer og intensiv animalsk produktion dominerer og er afhængige af kunstgødning, pesticider og brug af antibiotika.

Kommissionen har til dels anerkendt den forvrængede fordeling af de direkte betalinger under søjle 1 og foreslået et loft på 100,000€ per landbrug med en faldende betaling fra 60,000€. Men fra en lækket version i april 2018 fremgik det at loftet blev hævet fra et indledningsvis mere strengt loft på 60,000€ efter betydelig politisk opposition. Samtidig vil man kunne trække lønninger fra loftet, hvilket betyder at langt de fleste landbrug kommer under loftet. Dermed vil loftet ikke være lavt nok til at have en reelt udlignende effekt.

Europa-Kommissionen har anerkendt at den ulige fordeling af land truer små og familie-ejede landbrug, som i de seneste år har set en drastisk tilbagegang med 30 % fra 2003-2013. Desuden er det blevet sværere for unge bønder og nytilkommere i landbruget, hvor antallet også er faldet markant. De tendenser skal den nye CAP blandt andet takle ved at hæve den direkte betaling per hektar for små og mellemstore landbrug og øge den finansielle støtte til unge mennesker i landbruget i hele budgettet, oveni loftet på det maksimale bidrag et landbrug kan modtage. Men samtidig vil en standardiseret indkomststøtte ikke alene bidrage til at takle udfordringerne hos unge bønder, da det ikke imødekommer andre behov end indkomst og ikke takler udfordringer som adgang til land på grund af stigende koncentration af landejerskab og den høje værdi af landbrugsjord.

På trods af markante nedskæringer af søjle 2, mener Europa-Kommissionen at den nye reform vil give medlemslandene øget fleksibilitet til at bruge CAP-midlerne til at udvikle skræddersyede programmer der fremmer miljøvenligt landbrug og støtter landdistrikterne. Nedskæringerne er blevet forsvaret med at medlemslandene kommer til at kunne overdrage op til 15 % af deres CAP-tildelinger fra de direkte betalinger til søjle 2 og omvendt for at sikre deres egne prioriteringer. Derudover vil det være muligt at overføre yderligere 15 % fra de direkte betalinger til landdistriktsprogrammerne under søjle 2 på begrundelse af miljø- og klimatiltag. Det beror dog på en ønsketænkning, der antager at medlemslandene vil fremme offentlige interesser og ikke bukke under for stort pres fra indflydelsesrige landbrugsorganisationer.

Det er netop en af de helt centrale ændringer i den kommende reform: en mere decentraliseret og fleksibel struktur, der skal indføres med de såkaldte ’nationale strategiske planer’ – en ny model der skal ’simplificere’ og ’modernisere’ CAP’en og bevæge fokus væk fra ’overholdelse og regler’ til ’resultater og præstation’. Med de nationale strategiske planer skal hvert medlemsland udvikle en plan, hvor de redegør for, hvordan de vil opnå CAP’ens på forhånd ni definerede mål samtidig med at tage højde for specifikke nationale landbrugsbehov. Sammenlagt med nedskæringen af CAP-budgettet har det vakt politiske bekymringer omkring renationalisering og konkurrence - at et ’fælles’ fokus svækkes. Det rejser et principielt spørgsmål: Vil den nye ændring give plads til en mere grøn og retfærdig landbrugspolitik som håbet, eller resultere i at landene kan vælge den laveste fællesnævner til fordel for øget konkurrencedygtighed i EU? For eksempel har det allerede under sidste CAP været en mulighed for medlemslandene at understøtte små og mellem-store landbrug ved at omfordele 30 % af søjle 1’s ressourcer specifikt til bøndernes første 30 hektar. På trods af at det vil kunne hjælpe næsten 80 % af de danske bønder, har man i Danmark ikke valgt at gøre det.

Kommissionen har meldt ud at klima- og miljøtiltag skal forstærkes i den kommende reform ved, at der skal stilles strengere grønne krav for at modtage de direkte betalinger. Den såkaldte ’greening payment’ fra sidste reform, der af både miljøorganisationer og bønder ikke blev anset som særlig effektiv, skal ikke fortsætte. I stedet skal medlemslandene have mere fleksibilitet til selv at kunne udvikle så-kaldte ’eco-schemes’, der skal bane vejen for en mere kontekst-specifik understøttelse af grønne initiativer, og som har potentialet til at levere bedre hvis gennemført ambitiøst. Men man har kunne se ud fra 2013 reformernes miljøtiltag, hvor medlemslandene allerede kunne benytte sig af fleksibiliteten mellem søjlerne ved at overføre ressourcer fra søjle 1 til søjle 2 til fordel for mere miljøvenlige initiativer, at der har været en generel tendens til, at medlemslandene og landbruget selv har valgt ikke at benytte sig af den fleksibilitet. Tværtimod har man kunne se en systematisk tendens til vælge de mindst miljøvenlige tiltag.

Behov for en grøn og retfærdig reform

For at opnå et bæredygtigt, sundt og retfærdigt landbrugs- og madsystem skal det agroindustrielle grundlag CAP’en i dag bygger på erstattes med principperne for madsuverænitet.

NOAH, sammen med en lang række andre organisationer, støtter en strukturel ændring af CAP’en hen imod en mere retfærdig, sund og bæredygtig landbrugspolitik. Også mange af EU’s bønder bakker op om en mere miljøvenlig CAP. Ifølge en undersøgelse foretaget af EEB mente 60 % af de bønder, der kommenterede på den offentlige høring af den kommende CAP-reform, at politikken skulle være stærkere i forhold til miljø og klima. Det er derfor utroligt vigtigt at lytte til bønderne og andre jordbrugeres egne udtalelser, ikke kun de stærke landbrugsorganisationer med egeninteresser i at bibeholde den eksisterende landbrugsmodel. Der er brug for en ny landbrugsmodel, der tager højde for både miljøet, dyrenes og menneskers sundhed, sociale rettigheder samt tager hensyn til forholdet mellem produktion og forbrug. Desværre lægger Europa-Kommissionen op til fortsat fremgang for det agroindustrielle landbrugssystem, på bekostning af de små landbrug, miljø og klima. Ifølge IPES er der overvældende dokumentation for, at et skift i EU’s landbrugssystem er nødvendigt for at undgå, at økosystemer kollapser og medfører fødevareusikkerhed. Der skal derfor ske en nytænkning af CAP’en for at skabe et grønt og retfærdigt fødevaresystem i EU. CAP’en må derfor opbygges på principper så som:

  • Forureneren betaler, hvor det industrielle landbrug betaler for sin forurening i stedet for at modtage støtte.

  • CAP’en skal understøtte offentlige goder for offentlige penge. Miljø, klima, natur og menneskers sundhed skal respekteres. Som bonde og landbruger skal det kunne betale sig at tage de nødvendige hensyn, for at der kan blive en bedre balance mellem landbrug og miljø.

  • CAP’en skal tage højde for forbruget og støtte op om at målet om sund kvalitetsmad, hvilket også indebærer færre animalske produkter.

  • Der skal gøres op med det opdelte to-søjlesystem og de direkte betalinger baseret på hektarstøtte skal gradvist udfases. I stedet skal søjle 1 og søjle 2 sammentænkes på en måde, så søjle 1 ikke ugyldiggør søjle 2’s allerede underprioriterede miljøtiltag.

  • Der skal sikres at CAP’ens nye fleksible nationale ’strategiske planer’ ikke muliggør at medlemslandene vælger laveste fællesnævner i forhold til EU krav. Ambitionerne om for eksempel at mindske koncentration af ejerskab og skærpe miljøtiltagene må ikke underminderes med fleksibilitet. Men der bør være fleksibilitet til, at medlemslandene kan blive endnu mere ambitiøse end EU.

CAP-forhandlingerne skydes i den kommende tid i gang igen, og der er stadig tid til at påvirke, hvordan reformen skal se ud. I de kommende måneder vil medlemmerne af Europa-Parlementet diskutere reformen, og der forventes en afstemning i Parlamentet i oktober 2020. Efter afstemningen starter forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet, det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen for at enes om en endegyldig version i starten af næste år. CAP’en reformeres kun hvert syvende år og udgør en rigtig stor del af EU’s budget. Derfor er det vigtigt at den kommende reform ikke blot bliver et retorisk skift, men at CAP’en bliver ambitiøs nok til at bane vejen for en strukturel ændring af landbrugssystemet hen imod et sundt, retfærdigt og bæredygtigt landbrug i EU.

Læs mere om den fælleslandbrugspolitik og NOAHs visioner her og her.

Kilder:

Landbrug: Coronakrisen og vores madsystem – NOAH nyheder, 17/04/20, https://noah.dk/nyheder/coronakrisen-og-vores-madsystem

Matthews, A. (2018) 'Commission assaults rural development spending to protect direct payments.’ CAP reform, blog entry 03/05/18. http://capreform.eu/commission-assaults-rural-development-spending-to-protect-direct-payments/

Neslen, A. (2020) ‘Changemakers: Agriculture and Food: 5 farming folk to keep an eye on as CAP reforms advance.’ Politico, Changemakers. ://www.politico.eu/article/farming-changemakers-cap-reforms-advance/

Agricultural Atlas 2019: Facts and figures on EU farming policy. Heinrich Böll, Friends of the Earth Europa and Birdlife International report. https://eu.boell.org/sites/default/files/agricultureatlas2019_web_190507.pdf

Matthews, A. (2019) ’Capping direct payments – a modest proposal.’ CAP reform, blog entry 15/05/19. http://capreform.eu/capping-direct-payments-a-modest-proposal/

Future of the common agricultural policy – European Commission: https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/future-cap_en#proposal

Kucharczyk, M. (2019) ’The impact of the new CAP on organic farming.’ Euractiv, 20/12/19. https://www.euractiv.com/section/agriculture-food/news/the-impact-of-the-new-cap-on-organic-farming/

Michalopoulos, S. (2018) ‘European Commission under fire after new CAP proposals unveiled.’ Euractiv, 01/06/18. https://www.euractiv.com/section/agriculture-food/news/european-commission-under-fire-after-new-cap-proposals-release/

Visioner for en ny landbrugspolitik – NOAH rapport 2018: https://noah.dk/sites/default/files/2018-01/NOAH_Visioner_for_en_ny_Landbrugspolitik_2018_final_digital.pdf

En grøn og retfærdig madpolitik – NOAH rapport 2017: https://noah.dk/sites/default/files/2018-01/NOAH_rapport_2017_2.pdf

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 16.600 i 2020). Tusind tak!