aktion

EU-Singapore aftale Stor utilfredshed på tværs af EU

NGOer fra hele Europa har udvist stor skuffelse over, at Europa-Parlamentet den 13. februar godkendt (436-203) EU-Singapore investeringsbeskyttelsesaftalen (EUSIPA).

14. februar 2019 · Kl. 20:31 Pressemeddelelse

Godkendelsen er kontroversiel, da aftalen indeholder investorbeskyttelse, som tillader transnationale virksomheder at sagsøge et land, de har investeret i, hvis national lovgivning truer deres investeringer til fordel for områder som menneskerettigheder og miljøet.

”Medlemmerne af Europa-Parlamentet har begået en stor fejltagelse. De har godkendt en aftale, der bringer investeringsbeskyttelse, tidligere kendt som ISDS, tilbage fra graven ved at omdøbe den til ICS”, siger Nanna L. Clifforth fra miljøorganisationen NOAH Friends of the Earth Denmark.

Et samarbejde mellem 200 organisationer og sociale bevægelser har samlet over en halv million EU-borgere igennem en underskriftindsamling, der afviser ISDS. NOAH var også på gade den 12. februar for af afvise investeringsbeskyttelse og EUSIPA.

”ISDS har været anvendt til at sagsøge regeringer for at gøre alt fra at overskride miljøregler på kulkraftværker til forøgelse af mindstelønnen. ISDS truer Paris-aftalen og alt fra arbejdstagerrettigheder til beskyttelse af fødevaresikkerheden. I modsætning til andre lignende aftaler tillader EUSIPA endda virksomheder, der har vist sig at have været involveret i bedrageri og korruption at anvende systemet. Heldigvis er det ikke for sent at ændre kurs. De nationale parlamenter må nu træde til, og afvise aftalen”, afslutter Nanna L. Clifforth

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!