Den 12 oktober sendte NOAH dette brev til Hovedstadens Udviklingsråd.
Hovedstadens Udviklingsråd
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby
Vedrørende rapport fra Rambøll Nyvig om tilgængelighed med kollektiv transport i Hovedstadsområdet sammenlignet med biltilgængelighed
I "Trafikbarometer" september 2001 fra Roskilde Amt omtales en undersøgelse udført af Rambøll Nyvig, der viser meget høj tilgængelighed for bilister i hele regionen, mens tilgængeligheden med kollektiv trafik generelt er meget ringere.
Dette illustreres bl.a. med disse skemaer:
1. Først opgøres hvor mange arbejdspladser man kan nå i bil på 30-60 min i forskellige dele af regionen:
|
Antal arbejdspladser i Østdanmark der med bil kan nås fra områderne |
|||
|
Rejsetid under |
|||
|
30 min. |
45 min. |
60 min. |
|
|
Områder |
|||
|
Roskilde Amt |
476.000 |
876.000 |
997.000 |
|
Centralkommunerne |
749.000 |
858.000 |
928.000 |
|
Københavns Amt |
768.000 |
872.000 |
954.000 |
|
Frederiksborg Amt |
427.000 |
755.000 |
871.000 |
2. Dernæst ser man på hvor mange arbejdspladser man kan nå med kollektiv transport på 30-60 min i forskellige dele af regionen:
|
Antal arbejdspladser i Østdanmark der med kollektiv transport kan nås fra områderne |
|||
|
Rejsetid under |
|||
|
30 min. |
45 min. |
60 min. |
|
|
Områder |
|||
|
Roskilde Amt |
20.000 |
82.000 |
241.000 |
|
Centralkommunerne |
321.000 |
549.000 |
673.000 |
|
Københavns Amt |
134.000 |
451.000 |
659.000 |
|
Frederiksborg Amt |
20.000 |
102.000 |
273.000 |
Som det kan ses er biltilgængeligheden mange gange (op til 23 i Roskilde Amt) større end med kollektiv transport.
Nu vender undersøgelsen synsvinkel:
3. Man kigger på hvor mange indbyggere, der kan nå en arbejdsplads med
henholdvis bil og kollektiv transport (skema 4) indenfor 30-60 minutter:
|
Antal indbyggere i Østdanmark der med bil kan nå en arbejdsplads i områderne |
|||
|
Rejsetid under |
|||
|
30 min. |
45 min. |
60 min. |
|
|
Områder |
|||
|
Roskilde Amt |
1.002.000 |
1.777.000 |
2.270.000 |
|
Centralkommunerne |
1.417.000 |
1.706.000 |
1.893.000 |
|
Københavns Amt |
1.487.000 |
1.760.000 |
1.987.000 |
|
Frederiksborg Amt |
909.000 |
1.538.000 |
1.762.000 |
4.
|
Antal indbyggere i Østdanmark der med kollektiv transport kan nå en arbejdsplads i områderne |
|||
|
Rejsetid under |
|||
|
30 min. |
45 min. |
60 min. |
|
|
Områder |
|||
|
Roskilde Amt |
50.000 |
184.000 |
513.000 |
|
Centralkommunerne |
541.000 |
968.000 |
1.248.000 |
|
Københavns Amt |
262.000 |
851.000 |
1.251.000 |
|
Frederiksborg Amt |
57.000 |
247.000 |
587.000 |
Også set fra den synsvinkel er bilbrugere markant bedre stillet end kollektive trafikanter. I Roskilde Amt kan man nå 20 gange så mange arbejdspladser på 30 minutter i bil end med kollektiv transport.
Rejsetid er for de fleste trafikanter en afgørende parameter for deres transportmiddelvalg.
Denne undersøgelse viser at rejsetiden for bilister er mange gange mindre end med kollektiv transport. Det er derfor ikke så underligt at regionen udsættes for det kraftige bilpres, som København Amtsråd nu også advarer imod.
Med de planer som HUR har med store vejudbygninger, store takstforhøjelser i den kollektive trafik og markante nedskæringer af bustrafikken vil problemerne blive yderligere forstærket.
I anledning af offentliggørelsen af denne epokegørende undersøgelse vil NOAH derfor opfordre HUR til at udforme sin trafikplanlægning således at borgerne tilbydes et mere ligeværdig serviceniveau ved at den kollektive trafik udbygges markant, mens man holder inde med forbedringer for vejtrafikken, som allerede har et serviceniveau, der ifølge undersøgelsen er tårnhøjt sammenlignet med den kollektive trafiks.
Ved en målbevidst satsning på den langt mere miljøvenlige kollektive trafik vil trafikbelastningen i regionen kunne nedsættes. Den gode biltilgængelighed til de centrale bykvarterer i regionen må samtidig begrænses, ved hjælp af en stribe velkendte trafikpolitiske virkemidler, for at lette mindske trafikbelastningen.
Vi tillader os, at tro at HUR efter denne undersøgelse vil undlade at nedskære bustrafikken fordi der åbner nogle få kilometer Metro i København. Metroen vil stort set kun have lokal og marginal betydning for det samlede trafikbillede i regionen.
Undersøgelsen fra Rambøl Nyvig er et klart bevis på at der er enorme behov for forbedringer af den kollektive trafik i hele regionen, hvis ikke biltrafikken skal eksplodere yderligere.
HUR´s kommentarer til undersøgelsen afventes.
Med venlig hilsen
NOAH-TRAFIK
v/Ivan Lund Pedersen