Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik]
NOAH-TRAFIK

Kbh. 19. januar 2002

Til Redaktionen

De midt og – vestjyske togrejsende får ikke halvtimes drift – selvom Arriva (og DSB) havde givet tilbud på det. Trafikministeriet tager kun bilpendlernes tid alvorligt. Trafikministeriet definerer motorvejshastigheder under 100 km/t. som forsinkende, hvorfor man vil udvide motorveje for milliardbeløb i Storkøbenhavn på grund af korte tidsrum med lavere hastigheder.

NOAH-TRAFIK finder det helt urimeligt, at Trafikministeriet på denne måde behandler forskellige borgeres tid forskelligt - alt efter hvilket transportmiddel de anvender.

Langt om længe løftes sløret for hvilken togservice, der kunne være kommet i midt- og vestjylland.

Arrivas administrerende direktør Johnny Hansen udtaler således til Baneavisen den 17. januar 2002:

”Vi afgav i alt 15 tilbud og ville helst have haft halvtimesdrift. Men Trafikministeriet valgte den ”lille” løsning med timesdrift, så det bliver den model, vi lægger ud med”

Trafikministeriet fravalgte altså Arrivas tilbud med halvtimesdrift. Borgere i Vest- og Midtjylland skal derfor dag ud og dag ind bruge masser af unødig tid på at vente på tog. Den nye oplysning afslører, at Trafikministeriet ikke tager togpassagerernes tidsforbrug alvorligt. Hvis man havde valgt halvtimesdrift kunne man gennemsnitligt have halveret ventetiden for passagerne. En hyppigere drift ville også tiltrække langt flere nye passagerer end timedrift. Også DSB havde tilbudt halvtimesdrift.

Samtidig med at Trafikministeriet har afvist halvtimesdrift i Jylland arbejder ministeriet intensivt på at få udbygget motorveje i Storkøbenhavn fordi hastigheden for pendlerne i korte tidsrum om morgenen og eftermiddagen kommer under 100 km/t. Motorvejene skal derfor udvides for ca. 1.500 millioner kr. selvom man som bilist alligevel kommer langt hurtigere frem end de kollektive trafikanter og der kun er en person i hver bil.

Med venlig hilsen

NOAH-TRAFIK

Ivan Lund Pedersen