 
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik] |
|
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik] |
Manglende VVM på P-anlæg under Kgs. Nytorv er en skandaleKøbenhavn den 12. december 1999 TIL KØBENHAVNS BORGERREPRÆSENTATION, MILJØUDVALGET, KULTURUDVALGET, SUNDHEDSUDVALGET, ØKONOMIUDVALGET SAMT BYGGE- OG TEKNIKUDVALGET Kommentarer til lokalplan for Kongens Nytorv Trafikborgmester Søren Pind og et flertal i Københavns Borgerrepræsentation (bl.a. S, V og K) fører borgerne bag lyset i verserende lokalplansag om et evt. parkeringshus på Kgs. Nytorv. Man påstår bl.a., at det vil koste kommunen 85 mio. kr. at færdigrenovere Kongens Nytorv, hvis p-kælderen ikke bygges. NOAH skønner at en færdigrenovering af fodgængerområdet vil koste omkring 25 mio. kr. - et lille beløb til at sikre København mod et ødelæggende parkeringsanlæg på byens smukkeste plads. Det er endvidere en skandale at København, der i 1998 har udnævnt sig selv til Europas Miljøhovedstad, ikke lader projektet undergå en VVM-vurdering. NOAH mener at lokalplansagen bør gå om med korrekte oplysninger samt en grundig VVM-høring. Kun derved får borgerne fyldestgørende oplysninger som grundlag for en stillingtagen til et lokalplanforslag, der vedrører en så central del af København. Dersom Københavns Borgerrepræsentation fastholder bygning af en parkeringskælder til 900 biler et stenkast fra den kommende metrostation på Kongens Nytorv ved Magasin, vil dispositionen kunne sikre Københavns kommune en topplacering på listen over de mest tåbelige byplanmæssige dispositioner. Sagen drejer sig bl.a. om hvad en færdiggørelse af den i 1991 påbegyndte renovering af Kongens Nytorv vil koste. I "Forslag til lokalplan Kongens Nytorv med tilhørende forslag til kommuneplantillæg", der er til høring til årets udgang anføres det, at prisen for et nyt Kongens Nytorv er 85 millioner, såfremt parkeringsanlægget ikke bygges. Beløbet angives at være det samme som hvis parkeringsanlægget blev bygget. Et flertallet i BR postulerer, at man nærmest er nødt til at bygge parkeringskælderen for at få råd til en renovering af Kongens Nytorv. Trafikborgmester Søren Pind udtalte således til Berlingske Tidende den 27. november i år, at et privatdrevet P-anlæg vil kunne finansiere en forskønnelse af Kongens Nytorv til omkring 80 millioner kroner. Påstanden er altså,
at de i skemaet nævnte to anlægsarbejder koster det samme:
En færdigrenovering af Kongens Nytorv sættes altså til samme beløb, som det vil koste hvis parkeringskælderen bygges. Denne påstand forekommer mildest talt misvisende. Resten af det planlagte fodgængerareal er som nævnt på 9.500 kvadratmeter. En granitbelægning, som den valgte, koster ca. 1.000 kr. pr. kvadratmeter. Derfor vil prisen for en granit belægning på det resterende fodgængerareal koste omkring 10 mio. kr. Dertil kommer omkostning til fjernelse af asfaltbelægninger, opretning og noget kloakarbejde, idet der er tale om tidligere parkerings- og kørebaneareal der skal overgå til fodgængerområde. Det er alt i alt relativt lavteknologiske og overskuelige arbejdsopgaver. Ved nærlæsning af lokalplanens beskrivelse af parkeringsanlæggets pris angives, at 85 mio. kr. er "det beløb, som retablering af terræn, belægninger og beplantninger koster". Der er en anden snak. Der er altså i stor udstrækning tale om udgifter til at genskabe det som er bortskaffet ved bygning af parkeringskælderen. Der er tale om den samlede omkostning ved at genskabe hele haveanlægget og fodgængerarealet oven på parkeringskælderens betonlåg - herunder den utaknemmelige opgave at få eventuelle træer og buske til at gro under sådanne omstændigheder. Der er derfor tale om en grov vildledning at påstå at prisen vil blive den samme selvom man ikke fjerner det eksisterende anlæg. Det er herefter åbenbart, at den kommunale udgift til at sikre at Kongens Nytorv ikke ødelægges med opgravninger til et parkeringsanlæg og efterfølgende ekstra trafik er overkommelig. Et beløb på omkring 25 millioner kr. for færdiggørelse af fodgængerarealet må anses for realistisk. Dertil kommer evt. renovering af vej - og fortovsarealer. Det er dog ikke så presserende når arealet skånes for den megen kørsel, redramning af spunsvægge og vibrationer, som et p-anlæg vil udløse. Der er forslag fremme om en form for dyr brostensbelægning på vejarealet. Det må på det kraftigste frarådes, idet det vil give voldsomme støjmæssige problemer. Til sammenligning kan oplyses følgende priser for totalrenoveringer af pladser: Højbro Plads 15,4 mio., Amager Torv 15,5 mio. Rådhuspladsen 40 mio. Halmtorvet 30 mio. og Enghave Plads 12 mio. kr. Det forekommer nærliggende at antage, at der er folk, der ønsker at opskrue kommunens omkostningerne ved en færdigrenovering af Kongens Nytorv for at skræmme befolkningen til at acceptere bygning af et parkeringsanlæg. I lokalplanforslaget påstås, at et privat P-anlæg ikke belaster kommunens borgere økonomisk. Det er forkert Allerede på nuværende tidspunkt har projektet været meget arbejdskrævende. Blandt andre har følgende instanser og firmaer været involveret: Teknisk Direktorat, Vej- og Park, Plandirektoratet, Bymiljøafdelingen, Københavns Kommunes Rådgivende Ingeniører og Arkitekter, Miljø- og forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen, Carl Bro Anlæg A/S, Hifab Bygherreombud og Rambøll A/S. Der mangler oplysninger om hvad det forberedende arbejde indtil nu har kostet. Det drejer sig om konsulenthonorarer til de private konsulentfirmaer, samt kommunes egen udgift til løn, lokaler m.v. for de medarbejdere der nu gennem flere år har arbejdet med sagen. En konsulenttime hos et privat konsulentfirma koster fra 600 - 1.000 kr. Hver gang kommunen betaler for 1-2 konsulenttimer kunne man have fået en kvadratmeter nyanlagt overfladebelægning på Kongens Nytorv. Dertil kommer at der mangler en vurdering af de fremtidige behov for konsulentbistand og intern arbejdskraft såfremt projektet fremmes. Et P-anlæg på Kongens Nytorv vil givetvis i stor udstrækning blive brugt af personer med adgang til at få parkeringsudgiften refunderet over firmaregnskaber eller lignende. Derfor reduceres firmaers skattepligtige overskud med tabt skatteprovenue for kommunen til følge. En vurdering af dette forhold mangler fuldkommen. Et parkeringsanlæg vil suge passagerer ud af den kollektive trafik, herunder fra metroen og derved belaste økonomien hos bl.a. Københavns kommune. Den mertrafik som anlægget indebærer vil tillige betyde yderligere fremkommelighedproblemer for bustrafikken og derved forringelse og fordyrelse af bustrafikken. En analyse af disse forhold mangler. Det var blot eksempler på udgiftsposter, som belaster kommunens borgere. Et parkeringsanlæg vil derfor belaste borgerne på flere måder: Først får de et uønsket trafikskabende anlæg, der skæmmer den smukke plads med store ramper, elevatortårne, nødudgange og udluftningsanlæg og øget forurening. Dernæst kommer borgerne selv til indirekte at financiere anlægget. Det er ikke små summer det drejer sig om. En sådan "parkeringshybel" - til firmabilen -kommer formentlig til at koste mindst en halv million kroner (1997 tal) i anlægsomkostninger, hvortil kommer løbende driftomkostninger. Alle omkostninger kan trækkes fra på firmaregnskabet og medarbejderen beskattes ikke af værdien af denne dyre parkeringsplads. VVM-vurdering droppes, trods beslutning om at være Europas Miljøhovedstad Formålet med sådanne VVM-vurderinger er at vurdere et projekts virkninger på mennesker, natur og miljø. I maj 1998 udsendte København kommune omfattende materiale om en evt. parkeringskælder på Kongens Nytorv. I tidsplanen på 5-6 år for en evt. gennemførelse af projektet var angivet et år til lokalplan og VVM-høring. I 1998 lancerede Købehavn sig som Europas Miljøhovedstad. Formålet var at styrke Københavns omdømme som en by, der har styr på miljøet og positionen som en visionær hovedstad. Beklageligvis har et flertal i BR nu alligevel besluttet ikke at lade dette store parkeringshusprojekt underkaste en VVM- vurdering og høring. Det hænger ligesom ikke rigtig sammen. Derfor må NOAH herved anmode om at VVM-processen gennemføres - ellers kan kommunens troværdighed placeres på et meget lille sted. Miljøkontrollen har allerede nu mange miljømæssige indvendinger mod projektet og advarer bl.a. kraftigt mod afkastet (luftforureningen) fra parkeringsanlægget. Man skriver således i notat af 27. Juli 1999: "Miljøkontrollen skal gøre opmærksom på, at det i driftsfasen kan være problematisk at føre afkast fra parkeringskælderen på til Kongens Nytorv, der også fremover skal fungere som offentligt rekreativt areal." Allerede 30.000 parkeringspladser i Indre By - flere under bygning Indre by - forstået som arealet indenfor søerne inkl. Christianshavn - har ifølge Trafik- og miljøhandlingsplanen omkring 30.000 parkeringspladser. I dette område er mange flere parkeringspladser tilmed under bygning. På Christianshavn bygges der alene på B&W grunden op til 1.030 flere pladser. Dertil kommer at der bygges parkeringspladser på livet løs udenfor Indre By. På Fisketorvet bygges for tiden 2.000 p-pladser og der bygges mange hundrede på Kalvebod Brygge. Søren Pind lægger ikke skjul på at han ønsker at et parkeringsanlæg på Kgs. Nytorv skal forøge antallet af parkeringspladser - selvom det er i strid med BRs beslutning fra 1997 om at biltrafikken ikke må stige over niveauet dengang. Socialdemokratiet taler om at der skal nedlægges tilsvarende antal parkeringspladser på gadeplan. Indenfor 300 meter fra Kongens Nytorv er der 2.000 parkeringspladser. Det er imidlertid kun 1.000 som er på gadeplan. Det er i stor udstrækning parkering for beboere, som naturligvis ikke vil betale for parkering i parkeringskælderen. Det er derfor nærliggende at forestille sig at BR først beslutter, at man vil nedlægge parkeringspladser på gadeplan og derefter - når parkeringskælderen er bygget - pludselig lytter til beboernes ønsker om bevarelse af gadeparkeringen. Parkeringspladser i centrum bruges op til 10 gange i løbet af en dag og skaber derfor megen trafik. Færre parkeringspladser er vejen til mindre trafik i Indre by og omliggende kvarterer. I lokalplanen skønnes parkeringskælderen at give omkring 4.400 daglige kørsler. Det er uden tvivl et alt for lavt skøn. Når metroen er færdig burde der nedlægges mange parkeringspladser i Indre by. Der kommer da det længe ventede attraktive alternativ til at medtage bilen til de centrale bykvarterer. Der skal dog være plads til handicappede bilister, beboerbiler, serviceparkering m.v. Undskyldningen med at man vil nedlægge gadeparkering ved bygning af en parkeringskælder gælder derfor ikke. Der bør under alle omstændigheder nedlægges parkeringspladser for at nedsætte bilbelastningen når metroen kører. Et enormt projekt med store belastninger til følge Opgravningen til minimetrostationen foran Magasin er et minibyggeri i forhold til anlæg af en parkeringskælder på Kongens Nytorv. Hele den centrale plads skal graves op i omkring 5 år - ifølge kommunens egen vurdering. Dertil kommer den forberedende fase. Det vil være ødelæggende for byens image, beboere, forretningsliv og turistliv. Nybagte studenter og skøjteløbere fortrænges også i mange år. Risikoen for grundvandssænkning vedrører ejendomme der ligger helt op til 230 meter fra udgravningens perifiri. Risikoen for beskadigelser afhænger af fundering m.v Der vil formentlig komme støjbelastninger op til 85 dB(A) ved nedramning af spunsvægge. Dertil kommer støj og luftforurening fra entreprenørmaskiner og lastbiler. 300.000 tons tons jord (herunder forurenet jord) skal køres væk. Der skal tillige ske oppumpning og bortledning af op til 205 kubikmeter vand forurenet vand pr. time. Dertil kommer tilkørsel af store mængder beton, jern m.v. Parkeringskælderen er ødelæggende og fuldkommen overflødig De voldsomme miljøbelastninger ved bygning, drift og brug af en parkeringskælder er helt unødvendige. Transportopgaverne kan nemlig let løses på anden måde. De 1.125 personer, som 900 parkeringspladser skaffer til Kgs. Nytorv for hver "fyldning" svarer til hvad 4 metrotog, 24 busser eller 1.125 cykler kan præstere. Metroen skal køre med intervaller på ned til 2 minutter. På få minutter kan den altså løse samme transportopgave, som parkeringskælderen og vel at mærke uden miljøbelastning af betydning. At ødelægge Kongens Nytorv for at stimulere bilister til ikke at bruge minimetro, busser eller cykler forekommer mildest talt uforstandigt. Med venlig hilsen
BILAG Tegning over udgravningsområdet for P-kælder
Arealet, der svarer til det planlagte fodgængerareal, er på i alt 14.500 kvadratmeter. De 5.000 kvadratmeter heraf (det ovale område), blev totalrenoveret i 1991.Der resterer en relativt ukompliceret renovering af 9.500 kvadratmeter. -- Yderligere oplysninger:
Se også NOAH-TRAFIKs henvendelse til Københavns Borgerrepræsentation fra september 1998 NOAH
| ||||||
