Tilbage til forsidenHvad er Noah?Nyt fra NOAHBliv aktiv i NOAHNOAHs tidsskrift MiljøskNOAHs forlagLinks til miljøsiderSøg på NOAHs hjemmesiderSkriv eller spørg NOAH
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik]
Stadig alt for mange ulykker
København den 5. oktober 2000

I anledning af den igangværende kampagneuge for overholdelse af færdselslovens hastighedsregler har NOAH-trafik denne kommentar:

Det går helt galt med udviklingen i færdselsikkerheden selv i forhold til de beskedne målsætninger fra 1997 om at nå ned på 162 færre trafikdræbte og 2180 færre tilskadekomne i år 2000. 

Trafikministeriets hjemmeside kan man læse denne beskrivelse af Regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed. Hver ulykke er én for meget - fra 1997": "I 1996 blev 522 mennesker dræbt ved trafikulykker, og cirka 10.000 kom til skade. Det tal er alt for højt. Derfor har regeringen iværksat en handlingsplan, der skal nedsætte antallet af ulykker. Målsætningen er at reducere antallet af dræbte med 75 pr. år og antallet af tilskadekomne med 960 pr. år frem til år 2000".

Handlingsplanen indeholdt en stribe initiativer, der skulle give følgende årlige ulykkesreducerende effekt i år 2000: 162 færre dræbte og 2180 færre tilskadekomne.

Antallet af politiregistrerede dræbte og kvæstede i trafikken har imidlertid udviklet sig sådan ifølge Danmarks Statistik og Vejdirektoratet (Trafikministeriets ovennævnte tal for dræbte i 1996 svarer ikke til den officielle ulykkesstatistik):
 
Årstal Antal dræbte Antal politiregistrerede tilskadekomne
1996 514 10.324
1997 489 9.617
1998 499 9.175
1999 513 9.393
2000 ? ?

Det er trist at konstatere, at der ingen positiv udvikling er at spore på antallet af trafikdræbte og antallet af tilskadekomne er også igen stigende. 

NOAH-Trafik må derfor indtrængende opfordre Regering og Folketing til at tage de nødvendige initiativer. Man kunne lære af Sverige, hvor Rigsdagen har vedtaget en 0-vision for trafikulykker. Nu må bilisterne også vise hensyn og sænke farten. Alene 100 dræbte og 1500 personskader om året kunne undgås hvis de gældende hastighedsgrænser blev overholdt. Hvis hastighedsgrænserne tilmed blev sat ned kunne Danmark slippe for endnu flere menneskelige tragedier. Hvis folk i højere grad lod bilen stå og brugte bus og tog ville trafiksikkerheden også stige kraftigt. 

NOAH-Trafik
Ivan Lund Pedersen

PS: Det bemærkes at politiet ikke får kendskab til alle ulykker. Det skønnes, at 50-60.000 personer behandles på skadestuer hvert år som følge af trafikulykker. Politiet opfanger således kun en sjettedel af alle personskader. For de alvorlige personskaders vedkommende opfanges ca. halvdelen. Kun tallet for de dræbte er præcist. Kilde: Hver ulykke er én for meget. Regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed 1997.

--
Yderligere oplysninger:
Ivan Lund Pedersen

NOAH
Friends of the Earth Denmark
Nørrebrogade 39, 1. tv
DK 2200 København N
Tlf.: 35 36 12 12 Fax: 35 36 12 17