 
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik] |
|
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik] |
Miljøbeskyttelsesloven bør også omfatte vejtrafikkenKøbenhavn den 3. marts 1999 Folketingets Miljøudvalg
Miljøbeskyttelsesloven (Miljøloven) bør også omfatte vejtrafikken Miljølovens sigte er ifølge §1 at "medvirke til at bevare natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet". Med loven tilsigtes særligt ifølge §1 nr. 1) "at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrationsulemper og støjulemper". Loven omfatter principielt al form for aktivitetsudøvelse, der påfører andre miljøbelastninger. Det gælder uanset om virksomheden er erhvervsmæssig eller drives uden noget erhvervsmæssigt formål, om den er privat eller offentlig, om virksomheden er knyttet til fast ejendom eller udøves uafhængigt af anlæg eller indretninger, og uanset om virksomheden kan betragtes som værende i drift eller ej. Alene forureningens art er afgørende. Støj, os og andre miljøbelastninger fra selv den mindste aktivitet er omfattet af reglerne i Miljøbeskyttelsesloven (Miljøloven). Loven giver således borgerne en mulighed for at arbejde for at sikre sig bedre levevilkår med miljømyndighedernes hjælp. I NOAH finder vi, at Miljølovens formål er forbilledligt. Derfor er vi også meget kede af, at netop et så miljøbelastende område som trafikken på landets veje er fritaget fra at være underlagt Miljøloven. Trafikken på eksisterende offentlige veje hører under de statslige, amtslige eller kommunale myndigheder, der administrerer vej- og færdelslovgivningen. Her kan der planlægges og implementeres uden hensyntagen til selv meget belastende og sundhedsskadelige miljøgener for de berørte borgere. For eksempel kan vejmyndighederne og politiet - således som det hyppigst er tilfældet - topprioritere tidsbesparelse og størst mulig fremkommelighed for biltrafikken. Dette forhold illustreres tydeligt med en dom afsagt af Højesteret den 18. januar 1999. Dommen vedrørte en sag anlagt mod Viborg kommune af nogle borgere i Viborg, der var blevet belastet af kraftig trafikstøj ved en kommunal vejomlægning. Højesteret afviste, at de berørte borgere kunne tilkendes nogen form for erstatning endsige tiltag til afhjælpning af støjbelastningen. Sagen har stået på i 6 år. Med denne dom fra Højesteret kan landets borgere fremover fortsat udsættes for voldsom belastning fra vejtrafikken (gasser, partikler, støj og rystelser), uden at de kan stille noget op. Samtidig må det befrygtes, at dommen vil bevirke, at det nu bliver endnu vanskeligere at få gennemført miljøforbedringer på dette område - hvis ikke der sker en lovændring, så Miljøloven også kommer til at omfatte trafikken på de offentlige veje. At der er negative miljømæssige konsekvenser forbundet med, at Miljøloven ikke omfatter vejtrafikken, er erkendt i Trafikministeriet. For to år siden udtalte Ministeriets departementschef, Ole Zacchi, således følgende: "Hvis en virksomhed overtrådte miljøreglerne på samme måde som vejene, ville den forlængst være lukket". (Kilde: Referat i Erhvervsbladet den 11. februar 1997 fra Trafikkonference den 10. februar 1997 i Ingeniørforeningen). Denne erkendelse af problemets omfang har imidlertid, beklageligvis, ikke givet anledning til forslag om ændring af Miljøloven. Den nylig offentliggjorte rapport fra Miljøstyrelsen Evaluering af Trafik- og Miljøpuljen (foretaget af PLS Consult og afleveret oktober 1998) bidrager til en yderligere understregning af alvoren i ovenstående og de forventede konsekvenser af dommen af 18. januar. Rapporten påpeger at kommunerne i dag typisk ikke ser energiforbrug og luftforurening som vigtige, lokale problemer, eller som problemer der løses bedst på kommunalt niveau. Rapporten gør opmærksom på, at der her, generelt taget, er et skisma mellem de kommunale myndigheders og borgernes "problemopfattelse og målsætninger". Der gives adskillige anbefalinger til at imødegå dette skisma, og det er anbefalinger som både er yderst relevante og realisable. I denne sammenhæng optræder blandt andet den vægtige konklusion og anbefaling, at "Staten må synliggøre, at den bidrager konsekvent til problemernes løsning. Så længe kommunerne føler, at Staten ikke selv fører en konsekvent politik på området, har kommunerne ingen motivation til at tage deres del af ansvaret". I NOAH er vi af den opfattelse, at en konsekvent statslig politik på området kan hjælpes kraftigt på vej ved at der sker en lovændring, så vejtrafikken ikke længere er fritaget fra at være omfattet af Miljøbeskyttelsesloven. Der er et presserende behov for, at Miljøloven kan komme til at fungere som et redskab for landets borgere i de situationer, hvor de enten allerede udsættes for store belastninger fra vejtrafikken eller vil blive det som følge af de pågældende vejmyndigheders planlægning. Der bør tillige ydes kraftige statslige bevillinger til kommunerne og amterne således at de hurtigt vil kunne foretage omlægninger i trafikpolitikken i retning af mindre miljøbelastende transportformer. Vi opfordrer derfor Miljøministeren, Trafikministeren og Folketingets Miljøudvalg til at arbejde for, at den eksisterende Miljølov også kommer til at omfatte vejtrafikken, således at der gælder samme miljøregler for stat, amter og kommuners aktiviteter i deres egenskab af vejejere/vejvirksomhed som for ejere af alle andre former for virksomhed, fra pølsevogne og grillbarer til store fabrikker. Med venlig hilsen
Arne Lund
-- Yderligere oplysninger:
NOAH
|