NOAH-trafik -
30. marts 2004
Nej tak til motorvej mellem Kliplev og Sønderborg
Amtets ønske om at ville anlægge en motorvej på den nævnte strækning er ganske uacceptabel. Dels på grund af den beskedne trafikmængde såvel i dag som i fremtiden, dels fordi det iflg. forslaget kun kan gennemføres ved at krænke flere naturbeskyttelsesbestemmelser, og endelig fordi den vil belaste områder, der hidtil har været forskånet for overordnede veje.
Hvorfor en motorvej?
Motorvejen skal anlægges efter krav fra det lokale erhvervsliv bl.a. Danfoss, der har været meget aktiv i sagen. Imidlertid er der rejst tvivl om hvilken fremtid Danfoss har i Nordborg.
I amtets Forslag til motortrafikvej fra Alssund til Nordborg. Kommentar til indkomne forslag - Bilag 2, hedder det således "at prognoserne for trafikudviklingen vil altid være afhængig af de forudsætninger, der vælges. Reducerer Danfoss produktion og
beskæftigelse i Nordborg, vil det være en ændret forudsætning".
Og det er Danfoss, som bekendt, godt i gang med. Dele af produktionen er allerede flyttet til lavtlønslandene Polen og Kina. Samtidig er der planer om at flytte lagre til Padborg for derved at komme tættere på motorvejen og jernbanen. Hvad det kan
komme til at betyde for de fremtidige aktiviteter i Nordborg, fremgik dog ikke af det udsendte høringsmateriale, men det må formodes, at det vil betyde en reduktion i såvel transporten til/fra i Nordborg, som reduceret pendling.
Det har kompliceret sagen unødigt, at en kendt trafikpolitiker, der er valgt i amtet, for nogle ar siden foregøglede befolkningen, lokale politikere samt dele af erhvervslivet at staten ville betale for motorveje til Sønderborg. Den hoppede lokalpolitikere og
erhvervslivet gladeligt på, og selv om det omsider er gået op for dem, at amtet selv skal betale, er der gået så meget prestige i sagen, at ingen længere kan eller vil stoppe projektet.
Der er naturligvis glædeligt, at staten ikke ønsker at gå ind i det konkrete projekt. Dermed fortæller staten at den anser projektet for at være så tyndbenet, at det må overlades til "nærdemokratiet" hvorvidt man vil bruge penge på at anlægge en vej
med et så beskedent trafikunderlag.
På den anden side er det jo en fordel, at når nu amtet selv skal betale for asfalten, så bliver det jo synligt for enhver hvorfor det ikke er råd til at gøre noget ved fx de forfaldne skoler, ventelister og alt det øvrige som presser sig på, og at det skyldes, at amtspolitikerne hellere vil bruge skattekronerne på halvtomme motorveje.
Amtets planlægning
Projektet kan, med den foreslåede linieføring, kun gennemføres såfremt en lang række naturbeskyttelsesbestemmelser, habitatsregler mv., overtrædes.
Det er krænkende for retsopfattelsen, at amtet kan planlægge et projekt, der kræver stribevis af dispensationer fra de centrale miljømyndigheder, som det er tilfældet her. Regler, der sigter på at beskytte natur, fortidsminder og kulturmindesmærker, og som er udformet for at hindre en alt for hårdhændet behandling. Hvad er sådanne love og bestemmelser værd, hvis offentlige myndigheder rask væk kan give sig selv dispensation, uden at det får følger?
Hvis høringen blot består i at argumentere for, at det fremlagte projekt er det bedste af alle muligheder - også bedre end et hvilket som helst alternativ der end måtte fremkomme fra anden side - da kan høringen kun opfattes som en udvanding af hele offentlighedsproceduren og af den høring, amtet er forpligtet til at gennemføre.
Denne høring er en forms sag, og det er bestemt ikke meningen, at den skal kunne ændre noget som helst. Projektet er jo allerede vedtaget i amtsrådet, og der er vel ingen, der tror på at der herefter vil blive ændret på projektet.
Til irritation for politikere og teknikere, skal der nu spildes tid med en helt igennem overflødig høringsproces, der absolut intet ændrer ved den trufne beslutning. Hvornår har en høringsproces nogensinde omstødt et allerede vedtaget projekt?
Det spørgsmål stillede Ulf Kjellerup, RUC for et par år siden. Han gennemgik derfor de 250 danske projekter, der var blevet VVM-vurderet siden EU's VVM-direktiv trådte i kraft sidst i 80'eme og frem til 1998. Kun i tre tilfælde medførte borgernes indsigelser, at projekterne blev opgivet.
Det fremgår af høringsmaterialet at motorvejsprojektet vil krænke EU-habitatområde nr. 84 og EU's fuglebeskyttelsesdirektiv nr. 58: Hostrup sø. lflg. habitatreglerne er det forbudt at anlægge nye større vejanlæg mv. i beskyttelsesområder, men reglen kan fraviges såfremt "der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser herunder af social eller økonomisk art og fordi der ikke findes nogen alternative løsninger".
Selv med den allerbedste vilje kan ikke med nogen rimelighed pasta, at der her er tale om "bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser". Dels på grund af den ringe trafikmængde, den korte afstand fra til motorvejen ved Kliplev, og dels fordi vejene i området ikke er belastet i en sådan grad, at der opstår massive fremkommelighedsproblemer eller sker påfaldende mange trafikulykker.
Heller ikke påstanden om at der "ikke findes nogen alternative løsninger", er rigtig. Dels kan der ved en begrænset udbygning af det eksisterende vejnet fjernes lokale flaskehalse, og dels kan en opgradering af jernbanen Sønderborg-Tinglev, flere afgange til forskellige destinationer samt en udbygning af bustrafikken skabes alternativer, der dels er langt billigere, og dels belaster omgivelserne langt mindre end dette projekt vil gøre.
Det er bemærkelsesværdigt, at amtet kan slippe godt fra at krænke EU's habitat-direktiver. Lige så bemærkelsesværdigt er det, at Skov- og Naturstyrelsen har accepteret, at amtet først vurderer og siden frikender sit eget projekt med den begrundelse, "at det ikke vil medføre en væsentlig påvirkning eller forringelse af udpegningsgrundlaget for habitatsområdet".
At amtet både kan udforme et projekt, og siden frikende det for at være miljøbelastende, må give anledning til alvorlige overvejelser om habiliteten. Det må også undre, at Skov- og Naturstyrelsen accepterer en sådan fremgangsmåde. Men praksis i styrelsen er jo at give grønt lys for vejprojekter, uanset om de overtræder et utal at naturbeskyttelsesbestemmelser.
NOAH-trafik har set mange vejprojekter i tidens løb, og er derfor ikke forbavset over at se naturbeskyttelsesbestemmelser blive krænket. Men det er sjældent at møde et projekt, hvor der, som her, overtrædes så mange bestemmelser. Af høringsmaterialet p. 28-39 fremgår det at det drejer sig om flg.:
- EU-habitatbestemmelser
- EU-fug!ebeskytte!sesdirektiv
- Fredede områder
- Beskyttede naturtyper (§3-områder)
- Beskyttede sten- og jorddiger
- Beskyttede fortidsminder
- Arealer fredet af fredskovpligt
- Kystnærhedszonen
- Særlig værdifulde landbrugsområder
- Værdifulde landskaber
- Særlig værdifuld geologi
- Kirkelandskaber
- Områder med naturinteresser
- Biologiske korridorer
- VMPII-lavbundsarealer
- Lavbundsarealer
- Værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer
- Rekreative interesser
- Målsatte vandløb
- Drikkevandsinteresser
Herefter gennemgås de enkelte punkter, og med stor konsekvens frikender amtet projektet på samtlige områder. Evt. skadevirkninger vurderes som "minimale". En sådan fremgangsmade er fagligt set, ganske uacceptabelt, og rejser alvorlig tvivl
om det faglige niveau blandt de teknikere, der har udført denne opgave.
Trafiktal
Mellem Sønderborg og den jyske motorvej ved hhv. Aabenraa og Padborg, er der ikke tale om nogen overvældende trafik, sammenlignet med andre strækninger i landet af tilsvarende beskaffenhed. Ej heller prognoserne om en trafik på 8-17.000 biler i
2015 er imponerende, og da slet ikke noget, der berettiger til at anlægge en vej til omkring 1 mia kr. - plus det løse i de sædvanlige budgetoverskridelser.
Nok fylder ferietrafikken langs Flensborg fjord godt i statistikken, men uden for sæsonen er trafikmængderne naturligvis langt lavere.
I mange europæiske lande bygges der først motortrafikveje når trafikken er over 18-20.000 biler mens motorveje kræver mindst 25.000 biler. Selv med en årlig trafikstigning på de 3%, der har været normen gennem 90'erne, vil den samlede trafik mellem Sønderborg og motorvejen først i 2O25 nå op på 25.000 biler (ADT).
Som et argument for at anlægge motorvejen, opstilles der p. 25 et skema, der viser hvordan det forventede serviceniveau vil være i 2015. Af skemaet fremgå det, at ud af 20 malesteder, vil der på 5 meget korte strækninger vil være et serviceniveau C. Mens resten fordeler sig på B (10 strækninger) og A (5 strækninger).
Vejdirektoratet betegner serviceniveau C som fig.: ringe forsinkelser med en middel- ventetid på 18-23,9 sek pr. bil. Serviceniveau anses for at være tilstrækkeligt i myldretiden idet der ikke er tale om forsinkelses af en sådan varighed og omfang, at det går ud over bilistemes komfort.
At amtet har opstillet serviceniveau C som en trafikpolitiks målsætning, er udtryk for den glæde man i landsdelen har ved at eje og køre i bil, og den generøsitet som bilisterne behandles med, men der findes dog ingen saglige begrundelse for at favorisere bilisterne så skamløst, som der her er tale om. Må det være tilladt at spørge om amtet har opstillet lignende målsætninger når det gælder hvor længe passagerer skal vente på bussen? Eller hvilket serviceniveau gælder for cyklister? Hvis da et sådant overhovedet findes?
Demografiske ændringer
Forventningerne om fortsat trafikvækst forudsætter dog, at trafikken vil blive ved med at vokse med samme takt i de kommende ar. En sådan antagelse kan vise sig, at være ubegrundet, ti meget taler for, at bilejerskabet er ved at nå et mætningspunkt. Der er - trods alt - grænser for hvor meget den enkelt vil/har råd til at køre.
Hertil kommer de demografiske ændringer hvor en meget stor gruppe ældre forlader arbejdsmarkedet i løbet at de næste 10-15 år; det indebærer et mærkbart fald i pendlertrafikken, herunder også den der sker med bil. Selvom mange af morgendagens pensionister har ganske gode pensioner og har råd til at bevare bilejerskabet, så vil ændringerne i den personlige livssituation, som såvel tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet som selve alderdommen medfører, få det samlede trafikarbejde til at falde.
De kommende oliekriser
I løbet af de næste 15-20 ar (?) vil de vigtigste oliekilder begynde at tørre ud. Det vil betyde stærkt stigende olie- og benzinpriser. Også det må forventes, at ville påvirke trafikarbejdet i nedadgående retning.
Udviklingen af brintbiler eller biler, der kører på biomasse er en mulighed, men hverken fabrikkerne eller bilisterne har hidtil vist nogen interesse. De fleste fabrikker kan i morgen starte en produktion af biler, der enten kører 30-35 km på literen eller på andre drivmidler, men så længe benzinen er så rørende billig, er der ikke noget incitament dertil. Politikerne forholder sig afventende og lader forbrugerne og markedskræfterne bestemme.
Detailhandel
Hurtige veje kan friste til at køre til storcentrene i Kolding og Flensborg. Det indgår da også i storcentrenes planlægning, at kunderne skal søges op til 1OO-15O km fra centret. Mange kører gerne langt, når blot varerne er billige nok! Til skade for de handlende i Sønderborg, der ikke kan konkurrere med de store butikskæder.
Motorvejen kan derfor let blive kontraproduktiv idet der jo kan køres begge veje på. Det vil sige væk fra regionen. Man kan således med rette tale om motorvejes sugerørseffekt, hvilket tydeligst er blevet demonstreret på Lolland-Falster.
Så glem alt om motorvejs påståede evne til at fremme en regional udvikling. Det er en myte, der ikke har noget på sig, bl.a. dokumenteret af Bent Flyvbjerg i rapporter for Transportrådet.
Motorvejens miljøbelastninger
Disse er alm. kendte. Ved dette projekt vil der stadig være et stort antal boliger i nærheden af motorvejen, der vil forblive støjbelastet. Således angivertabel 6.16 at 946 boliger vil have et støjniveau på >55 dB(A) ved en l-løsning, hvilket er
uacceptabelt højt.
Også en forøgelse af C02 -udslippet med ca. 6% efter at trafikken er blevet frem skrevet i 2O15, er i strid med Danmarks forpligtelser overfor Kyoto-protokollen om at nedbringe drivhusgasserne. Dette ses dog ikke at bekymre hverken amtsråd eller
teknikere. motorveje skal dertil. uanset hvilke omkostninger, der end løber på.
ALTERNATIVER
Loven kræver at der i en WM-undersøgelse skal ses på interessante og relevante alternativer til de forskellige projektforslag. Det er ikke sket her. At medtage andre linieføringer og O-alternativet er ikke nok. En vej er ikke et alternativ til en vej!
Var man gået til opgaven med den nødvendige seriøsitet, da ville man have startet hele processen på følgende vis:
1. - Er der fremkommelighedsproblemer for trafikanterne i området mellem Aabenraa-Padborg-Sønderborg?
2. - Hvilke? Hvor? Og i hvilket omfang?
3. - Hvis ja hvordan kan de så løses så de bliver til gavn for flest mulige trafikanter?
4. - Hvad vil følgerne være af de forskellige løsninger? For erhvervslivet? For miljøet? For bosætningsmønstret i regionen? For samfundsøkonomien?
5. - Evt. gennemførelse af de projekter, der er blevet valgt efter diskussion med borgerne, interesseorganisationer m.fl.
Udsendelse af projektmateriale og VVM kommer altså meget langt nede processen, og ikke her, som noget af det første, og efter at amtsrådet har vedtaget at man skal anlægge en motorvej på nævnte linieføring.
For at være troværdig skal det udsendte høringsmateriale indeholde vurderinger af alle realistiske og interessante alternativer. Det gælder alternativer til udbygningen af vejnettet dvs. en udbygning og forbedring af jernbanenettet, bedre og billigere bustrafik, fjernelse af sorte pletter, flaskehalse, etablering af cykelstier m.v. Og endelig skal der ses på de muligheder der ligger i mere samkørsel, ændrede mødetider, IT-hjemmearbejde etc.
Konkrete alternative forslag
- Opgradering af Sønderborg-Tinglev-banen til 140 km/t;
- Halvtimesdrift fra Sønderborg så hvert andet tog kerer til Østerport og hvert andet til Århus/Ålborg;
- Anlæg af flere krydsspor og gradvis udbygning til to spor;
- Togforbindelse til Tønder og Esbjerg via den re-aktiverede Tinglev-Tønder-bane;
- Direkte tog til Padborg/Flensborg;
- Udbygning af færgetrafikken Hardeshøj-Ballebro og indsætning af busser der passer til sejltiderne;
- Bedre koordination mellem busser og færgerne Fynshav-Bøjden og Mommark-Søby;
- Person- og bilfærge fra Egernsund over Flensborg fjord;
- Arbejdsgiveres udgifter til køb af netkort til de ansatte (som en del af lønnen) - og mod at bilen bliver der hjemme - skal være fradragsberettiget.
Dette er blot nogle få forslag, der giver bilisterne er alternativ til motorvejen. Ved ikke at have set på de muligheder som en udbygning af den kollektive trafik kan give, fortæller amtsrådet og teknikerne, at man kun kender én "løsning" på de påståede
fremkommelighedsproblem i området: en motorvej.
Med venlig hilsen
Arne Lund
|
