 
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik] |
|
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik] |
Forkæl de billøseKøbenhavn den 24. oktober 1998
Opfordring til Folketinget: Forkæl de billøse husstande og gør det langt dyrere at købe og bruge bil. Energimiljørådet afholder konference om "CO2-udledninger og energiforbruget" mandag den 26. oktober. Nævnte opfordring fra NOAH-TRAFIK kommer i denne anledning. Begrundelsen er følgende. Det helt afgørende spring i energiforbrug og CO2-belastning ved transport sker når privatbil anskaffes i en husstand. "Én person i en én-bilshusstand forårsager 3 gange så stort et CO2 udslip og en person i en flerbilhusstand 5 gange så stort CO2 udslip som en person uden bilrådighed". Kilde: Bilisme og miljø. Rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser 1998. Dertil kommer energiforbruget til selve produktionen af bilen. En splinterny bil har allerede forbrugt 5.000 liter olie og forurenet 922 millioner kubikmeter luft når den står os bilhandleren - når man indregner råstofudvinding og produktion. En enkelt bil bruger i sin "levetid" lige så meget energi som en billøs tysker bruger til alle sine fornødenheder på 6 år. En inder vil være 76 år om at bruge samme ressourcemængde som en bil. Kilde: Miljø- og prognoseinstitut i Heidelberg. En hurtig udskiftningstakt for biler, som ønsket af billobbyen, gør derfor ondt værre. Det gælder tværtimod om at have en så lille bilpark som muligt, sørge for at vedligeholde bilerne bedst muligt og køre mindst muligt i dem. Hvis man derfor for alvor skal sørge for at holde energiforbruget og CO2 udslippet i ave skal man topforkæle de billøse husstande så de ikke fristes til at anskaffe sig bil - hverken en eller flere. Det skal derfor gøres sikkert, trygt at bevæge sig på cykel og billigt og attraktivt at køre kollektivt. Bilbrug må endvidere gøres så dyr at man tænker sig om før man vælger at benytte bil til en tur. De ikke-bilende er også yderst nøjsomme hvad angår krav om vejplads og parkeringsplads og forårsager kun meget få alvorlige trafikskader. Derved spares mange ressourcer og menneskelige lidelser. Der er derfor al mulig grund til at forkæle de billøse trafikanter på alle leder og kanter. En meget stor del af befolkningen klarer for øjeblikket deres dagligdag uden bil og ville kunne klare den meget bedre hvis ikke der var så mange biler, der forringede forholdene for dem. Samtidig undergraver den megen bilkørsel kundegrundlaget for en udvidet service i den kollektive trafik. Dagens trafikpolitik stimulere på ingen måde de billøse trafikanter, men stimulerer både bilkøb og bilbrug: Bilpriserne i bund. Det er blevet langt billigere at købe bil Registreringsafgiften for personbiler er således kraftigt nedsat kraftigt siden 1989. Afgiften pr. bil ville i dag være mellem 26.425 kr. og 38.925 kr. højere, hvis der ikke var sket lempelser af afgiften og indført tilskud til forskelligt udstyr. Det er bl.a. sket ved at skalaknækket (fra 105 % til 180 % i afgift) er sat i vejret fra 19.700 kr. i 1989 til 48.800 kr. efter 1. juli 1997. Alene denne forhøjelse af skalaknækket betyder, at der betales 21.825 kr. mindre i registreringsafgift for hver eneste personbil. Et eksempel på bilbeskatning i dag. En Hyundai Accent koster kr. 122.996 hos forhandleren. Af denne salgspris udgør registreringsafgiften kun 51%. Dertil kommer lavere importpriser, der bl.a. skyldes, at bilproduktionen i stor udstrækning er flyttet til lavindkomstlande i Østeuropa og Asien. Krisen i Asien forstærker prisfaldet. Tidligere trafikminister Jan Trøjborg udtalte til "Bil & Motor" oktober 1996: " "Den relative pris på biler falder. Den internationale konkurrence presser priserne i bund. Renteniveauet er på et lavt niveau og det gør det billigere at købe bil". Han tilføjede, at det historisk set vel aldrig været billigere at købe bil og holde bil i Danmark. Motorjournalist Finn Knudstrup har i Berlingske Tidende den 20. marts 1997 beskrevet situationen sådan: "Bilpriserne er i bund. Globalt fremstilles der flere biler, end der er fuldt betalende kunder til. Derfor overbyder de enkelte mærker hinanden med merudstyr uden merpris, og tidligere tiders vilde luksus som servostyring, centrallås og elektriske ruder dukker nu op helt nede blandt minibilerne". Carsten Teiner skriver i februar 1997 i Erhvervsbladet om "Chokket fra Korea. Kia Sephia 1,5 GTX til 126.886", der er "40- 70.000 kr. billigere i forhold til en gængs bil i denne klasse". Benzinen er blevet billigere dag for dag siden 1981 Danmark er nu - næst efter Luxembourg - det billigste benzinland i EU - når man tager udgangspunkt i danskernes store købekraft. Det fremgår endvidere af EU-rapporten "Road transport and the environment- energy and fiscal aspects" 1996/2 at der i Danmark fra 1980 til 1994 er sket et fald fra 6,4 til 3,4% (47% ) i den procentvise del af danskernes disponible nettoindkomst, der bruges til køb af f.eks. 1000 liter benzin. Benzinprisen var 5,86 kr. pr. liter i juli 1981. I dag koster den omkring 6,50 kr. pr. liter. Benzinafgiften er i dag på 3,37 kr. pr. liter. I 1986 var den 3,45 kr. pr. liter. Afgiftsniveauet er altså er det samme som for 12 år siden. I lyset heraf er den benzinafgiftsstigning, som Folketinget vedtog i juni i år, på 40 øre plus moms fra januar 1999 og derefter 10 øre plus moms om året indtil år 2002 fuldkommen utilstrækkelig til at have nogen mærkbar dæmpende effekt på biltrafikken. Hvis benzinafgiften var blevet reguleret, så benzinprisen havde fulgt lønudviklingen i industrien siden 1981, ville benzinen i dag koste ca. 13 kr. pr. liter. Siden 1980 har man ladet prisen i den kollektive trafik stige eksplosivt. Fra august 1980 til maj 1981 kostede et gult klippekort med 10 klip 30 kr. Fra juni 1981 steg prisen med 33,33 % til 40 kr. Nu koster et gult klippekort 100 kr. for 10 klip. Hvis afgiften på benzin var reguleret, så benzinprisen var steget svarende til HT`s priser siden juni 1981, ville benzinen i dag koste 14,60 kr. pr. liter. Andre faktorer - hvad kan der gøres Yderst gunstige regler for privatkørsel i firmabiler og befordringsfradrag, der stort set betaler benzinforbruget for mange pendlere, støtter også bilkørslen markant. Dertil kommer det yderst udbyggede vejnet. Når det bliver billigere at købe og bruge bil køres der naturligvis mere og mere. Det er specielt fritidskørslen og indkøbskørsel der stiger. Serviceniveauet forringes samtidig i lokalsamfundene ved at den billige bilkørsel frister til at køre langt efter "billige tilbud". Omkring 75-80 % af de danske byer biltrafik kunne erstattes med let trafik og kollektiv transport ved en målbevidst trafikpolitik. Den ovennævnte kraftige sænkning af beskatningen af biler og den manglende opregulering af benzinafgiften, skyldes for en stor dels vedkommende, at en aggressiv og pengestærk bil- og vejlobby har haft alt for let spil når den - ofte uden blusel - misbruger sociale, miljø- og trafiksikkerhedsargumenter i kampen for begunstigelser af bilkørsel. Billobbyen og dens politiske sympatisører gentager til stadighed, at "afgiftsskruen" på biler strammes og strammes, og at man betaler for tre biler og kun får én. Det siges og skrives så ofte, at mange mennesker tror på det. Det er imidlertid ikke sandt. Bilafgiftsbelastningen er som ovenfor beskrevet langt mindre. Bilregistreringsafgiften er således lille f.eks sammenlignet med, at de samlede forbrugsafgifter på alt el-forbrug i husholdninger er på over 200 %. Dertil kommer den faste afgift på elforsyning. EL har man svært ved at klare sig foruden. Myten om den kraftige bil- og benzinbeskatning bruges yderligere som argument for at undlade at pålægge biltrafikken begrænsninger af hensyn til trafiksikkerheden, miljøet, mobiliteten for børn og andre billøse, og levilkårene i byerne. "Vi betaler for det" forlyder det gang på gang når der tales om begrænsning af bilprivilegierne. Som om man på nogen måde kan betale sig fra de mange trafikdræbte, kvæstede, støjplagede og den generelle nedsættelse af livskvaliteten, som trafikken f.eks. påfører børn og andre byboere. Folketinget bør lægge trafikpolitikken om og sikre, at hensynet til trafiksikkerhed, miljø, fodgængere og cyklister sættes i højsædet, og at befolkningen sikres en ordentlig mulighed for at komme omkring ved hjælp af effektive kollektive transportmidler. Regeringen bør samtidig gribe effektivt ind med - mindst - at genoprette bilbeskatningsniveauet fra før 1989 og forhøjelser af benzinafgiften, så stigningen i bilantallet og biltrafikkens vækst stoppes, og der i stedet sker en reduktion. Hvis man intet foretager sig vil Vejdirektoratets forudsigelser om en stigning i antallet af personbiler fra 1,8 million i dag til 2,2 millioner i 2010 formentlig blive til virkelighed. En sådan udvikling vil være til skade for alle - også bilisterne. Denne udvikling er ingen naturlov men styrbar hvis bare Folketinget udviser det fornødne mod. En ønskesituation vil være, at udgiften til rejser med kollektive transportmidler - også for hele familier - altid skal være mindre end benzinudgiften ved at benytte bil. Kvaliteten i den kollektive trafik skal være i top. Derved kunne man stimulere folk til at undgå bilbrug i mange situationer. Cykler vil også kunne overtage mange ture til gavn for sundhed, samfundsøkonomi og miljø. Med venlig hilsen
-- Yderligere oplysninger:
NOAH
|