|
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik] |
Kritik fra OECD af miljøskadelige subsidier i DanmarkKøbenhavn den 22. april 1999 TIL REDAKTIONEN MILJØBELASTENDE TRANSPORTADFÆRD SKAL IKKE BELØNNES MED OFFENTLIG STØTTE, NÅR DER ER ALTERNATIVER TIL RÅDIGHED OECD kritiserer i sin nye gennemgang af dansk miljøpolitik, at Danmark har for lave benzinpriser og ikke har kulegravet og ryddet ud i miljøskadelige subsidier. Det kan dreje sig om skattefradrag og tilskudsordninger. OECDs berettigede kritik bør bl.a. være en anledning til at ændre reglerne for befordringsfradrag, således at der ikke gives offentlig støtte, der stimulerer til øget bilbrug. I dag gives denne støtte nemlig til pendlere pr. kørt kilometer mellem hjem og arbejdsplads, uanset hvor meget den enkelte pendler sviner, støjer og bruger af plads ved sin pendling. Et eksempel: En bilpendler Helsingør-København forårsager et CO2-udslip, der er ca. 8 gange så stort som en togpendlers. (Se bilag) Alligevel giver samfundet begge et befordringsfradrag på 20.794 kr. om året. Dette er ikke rimeligt. Det svarer til at man gav energisparetilskud til alle uanset om man sparede på energien eller ej. Der bør ikke gives støtte til den pendling, der er mest miljøskadelig. Derfor siger NOAH-TRAFIK: Væk med befordringsfradrag for bilkørsel når der er kollektive transportmidler til rådighed på samme strækning. De milliarder, der spares ved en sådan reform bør bruges til bedre og billigere kollektive transportmidler. Derved vil mange flere borgere kunne få en ordentlig transportservice til en billigere pris. Det må heller ikke glemmes, at areal på veje og i vore byer ofte er en mangelvare og at der er store forskelle i trafikanternes arealforbrug. Beregninger udført af UITP (International Union of Publik Transport) viser således, at en bilpendler bruger 90 gange så stort areal til kørsel og parkering end en togpendler. Bilpendlerens store arealforbrug udgør en stor belastning for de øvrige trafikantgrupper og andre berørte borgere. Specielt bustrafikken ødelægges ofte af kraftig biltrafik. Med venlig hilsen
BILAG: Eksempler på forskelle i miljøbelastning fra Trafikministeriets debatoplæg "Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip" 1999:
-- Yderligere oplysninger:
NOAH
| ||||||||||