NOAH Trafik

Vedrørende lokalplanforslagene "Elværksgrunden" og ”Kvæsthusbroen” med tilhørende kommuneplantillæg

I forlængelse af indsigelse af 8. oktober 2003 har vi følgende kommentarer til bygning af et 19 meter højt parkeringshus på Elværksgrunden i Borgergade med op til 500 p-pladser. Tillige omfatter indsigelsen bl.a. også kritik af manglende konsekvensvurderinger vedrørende et evt. parkeringsanlæg ved Kvæsthusbroen. Tidligere indsigelse ligger her: http://www.noah.dk/trafik/nyeparkeringsanlægiindreby.htm

Bygning af flere parkeringspladser i City er i strid med Kommuneplan 2001

Ifølge Københavns kommuneplan må der ikke ske udvidelse af antallet af parkeringspladser i City. Der er i forvejen langt flere end byen kan bære trafikalt og miljømæssigt. Alligevel lægger kommune op til at tillade yderligere 1000 parkeringspladser ved Kvæsthusbroen og i Borgergade. Antallet af parkeringspladser er af afgørende betydning for trafikkens omfang.

”af hensyn til den trafikale fredeliggørelse af Indre By må den samlede parkeringskapacitet i området ikke forøges”

Det er derfor uacceptabelt, at et flertal i Borgerrepræsentationen prøver at smyge sig udenom denne klare bestemmelse ved at beslutte:

”at det fremtidige antal parkeringspladser i Indre By fastlægges endeligt i forbindelse med Borgerrepræsentationens stillingtagen til en fremtidig parkeringsstrategi for kommunen.

Det er svært at have respekt for, at Borgerrepræsentationen vil fravige en fundamental bestemmelse i kommuneplanen, der skulle sikre borgerne lidt fredeligere forhold.

Københavns Borgerrepræsentation traf i 1997 en beslutning om at man skulle føre en trafikpolitik, der indebar at biltrafikken ikke måtte overstige niveauet på det tidspunkt.

I forbindelse med arbejdet med en ny Trafik- og Miljøplan har kommunen undersøgt folks indstilling til trafikken i byen. Her er et par af analyserne:

”ER DE ENIG ELLER UENIG I SYNSPUNKTET - København skal være et rart sted at være, både for dem der bor der og for dem der kommer til. Derfor skal biltrafikken begrænses mest muligt ?” Sådan var svarene:

Der er altså klar opbakning til at begrænse biltrafikken. Et andet resultat fra borgeranalysen peger på hvad borgerne ønsker prioriteret højest:

”Første vil jeg gerne bede Dem vurdere hvilken af følgende opgaver Københavns Kommune skal søge at løse først. Der er ikke penge til at gennemføre alle forbedringer på samme tid ?” : Sådan var svarene:

Miljømæssig og samfundsøkonomisk analyse af konsekvensen af omkring 6000 ekstra bilkørsler om dagen er ikke udført

Som det fremgår af ovennævnte undersøgelser topprioriterer borgerne mindre biltrafik og formindskelse af luft- og støjforurening. Bygning af parkeringsanlæg går direkte mod disse ønsker. Sammen med et parkeringsanlæg ved Kvæsthusbroen vil et parkeringsanlæg i Borgergade betyde omkring 6.000 ekstra bilkørsler i døgnet.

Kommunen skønner, at alene anlægget i Borgergade vil medføre omkring 3.000 ekstra bilkørsler i døgnet og trafikken på dele af Borgergade vil stige med 40%, i Dr. Tværgade med 30 % og Sankt Annæ Plads med 20 %.

Der er hverken af kommunen eller HUR foretaget nogen grundig analyse af de miljømæssige og samfundsmæssige belastninger som brugen og bygning af de to parkeringsanlæg vil påføre borgerne og samfundet. Det kan i denne forbindelse nævnes, at den østrigske professor Hermann Knoflacher, ved Wiens tekniske Universitet, har beregnet de afledede samfundsmæssige omkostninger pr. parkeringsplads i tyske storbyers centre til omkring 3.000 kr. om måneden.

I forbindelse med en analyse af konsekvenserne af parkeringsanlæggene er det ikke acceptabelt at kommunen, som i lokalplanforslaget, på forhånd indregner en stigning i biltrafikken på 5% frem til 2008. Det er i modstrid med kommuneplanen.

1. Den samlede ekstra årlige kørselsmængde i kilometer, som 1000 ekstra parkeringspladser i City vil medføre. Denne analyse må tage udgangspunkt i hvorfra de skønnede 6000 ekstra daglige bilkørsler må antages at have udgangspunkter.

2. Det samlede årlige energiforbrug, CO2 udslip og anden forurening, som 6000 ekstra bilkørsler til City må antages at udløse. Der ønskes i denne forbindelse også en vurdering af betydningen af, at en stor del af kørslerne fra parkeringsanlæggene sker med kold motor.

3. Den samlede årlige forsinkelse af andre trafikanter, som kørslerne må forventes at udløse, ønskes vurderet. Det deraf skønnede ekstra energiforbrug og øgede forurening for andre trafikanter ønskes tillige vurderet. Det er vort skøn, at der må forventes omkring 700 ekstra daglige kørsler både i morgen og eftermiddagsmyldretiden, hvor vejkapaciteten i forvejen er opbrugt i store dele af byen og hvor specielt bustrafikken har store problemer med fremkommeligheden.

4. Den samlede årlige forsinkelse af bustrafikken, som kørslerne må antages at udløse, ønskes særskilt vurderet. Det ønskes vurderet hvilken konsekvens det har for omkostningerne for HUR og passagermængderne

5. Idet det må forventes at størstedelen af de 6.000 ekstra daglige bilture erstatter kørsel på cykel eller med kollektive transportmidler ønskes det vurderet hvilket årligt indtægtstab trafikselskaberne må forventes at få.

6. Det fremtidige slid på vejene, tilsvining af bygninger, vejudvidelser/ombygninger affødt af den ekstra trafik ønskes vurderet.

7. Omfanget og karakteren af uddunstninger fra parkerede biler i parkeringsanlæggene ønskes vurderet. Det samme gælder den kørsel, der er i selve anlægget op og ned i op til flere etagers højde.

9. Der ønskes en samfundsøkonomisk vurdering af alle de ovennævnte faktorer. Borgerne må kende alle effekter og de økonomiske konsekvenser af et byggeri, som ikke er resultat af noget borgerønske.

10. Der ønskes en tilsvarende miljø- og samfundsøkonomisk analyse af trafikken i forbindelse med selve byggeriet af de 2 parkeringsanlæg. Herunder slid på veje grundet kørsel til og fra de to byggepladser for parkeringsanlæg med materialer og overskudsjord. Det samlede energiforbrug til byggeriet, byggeelementer og øvrigt materialeforbrug ønskes vurderet.

På borgermødet på Charlottenborg den 22. oktober blev anlæg af begge parkeringsanlæg kraftigt kritiseret. Det samme var tilfældet ved borgermødet den 30. oktober om et evt. parkeringshus i Borgergade. Der var ikke en borger, der støttede byggeplanerne.

Kritikken blev ikke mindre i lyset af, at parkeringshuset i Borgergade, ifølge BR-medlem Ole Hentzen (K) udelukkende skulle bygges ”for at få penge i kassen” til en bro over havnen.

Det blev fra tilhørere påpeget, at udgift til brug af p-anlægget i stor udstrækning vil blive fratrukket over firmaregnskaber, hvorfor udgiften alligevel blev påført samfundet og borgerne tilligemed de store miljømæssige belastninger anlæggene dagligt vil føre med sig. Derfor vil en påtænkt privatfinansiering af de to parkeringsanlæg alligevel betyde offentlig finansiering ad bagvejen. Det vil ikke i større omfang være beboere eller andre selvbetalende der vil bruge parkeringsanlæggene. Pendlere kan, uden at betale skat af det, få gratis parkering betalt af virksomheden. Også butikker, der refunderer udgift til kunders parkering, kan trække denne post fra i skat.

På baggrund heraf ønskes foretages en samfundsøkonomisk vurdering af, på hvilken måde finansiering, bygning og brug af parkeringsanlægget vil påvirke de offentlige finanser – herunder reduktion af skattegrundlaget gennem afskrivninger og fradrag for udgifter ved brug af parkeringspladserne.

En sådan undersøgelse bør være grundlæggende nødvendig i betragtning af at argumentet for bygning af parkeringsanlægget er ”penge i kassen”.

En sådan analyse skal sammenholdes med ovennævnte analyse af de miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af byggeriet og brugen af parkeringsanlægget.

Evt. et ”miljøvenligt byggeri”, men brugen af byggeriet vil dagligt fremover udløse store miljøproblemer

I forslag til lokalplan anføres, ”at kommunen har besluttet at der skal tænkes ”miljørigtigt” i forbindelse med byfornyelse og byggeri”. Der henvises til retningslinier i pjecen ”Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri”. Retningslinierne er dog ikke bindende private bygherrer, ”men private opfordres til at hente ideer herfra”.

Det anføres videre i lokalplanforslaget, ”at baggrunden for pjecen var et ønske om, at der lægges vægt på miljø- og ressourcemæssige forhold, når der bygges, og at der arbejdes for en bæredygtig udvikling i dialog med befolkningen”.

I betragtning af at det af kommunen ønskede byggeri er i modstrid med kommuneplanen og er uønsket af borgerne virker det ret så hyklerisk at tale om miljørigtigt byggeri og at der arbejdes for en bæredygtig dialog med befolkningen.

Kun ved at droppe parkeringsanlægget, kan de kønne ord om miljø og dialog med befolkningen kunne realiseres.

Bygning af et parkeringshus er i modstrid med kommuneplanen, der kun tillader ”tekniske anlæg af offentlig/almen karakter” på stedet. Kommunen vil derfor ændre kommuneplanen således at der tillades en bebyggelsesprocent på 600 og bygning af parkeringshus.

Det kan vi ikke støtte. Området har ikke brug for et parkeringsanlæg, som tilmed vil belaste byen kraftigt.

Borgergade ligger centralt i forhold til kollektive trafikmidler – derfor urimeligt med ekstra parkeringsanlæg

Borgergade ligger indenfor gåafstand fra Nørreport Station med S-tog, regionaltog og metro samt nær metrostationen på Kongens Nytorv og mange busruter.

Der er derfor ingen mening i at bygge et parkeringsanlæg, som primært vil blive brugt af pendlere og andre, der ellers kunne benytte cykler eller kollektive transportmidler.

Kvarteret er i forvejen overforsynet med mange parkeringsanlæg og parkeringspladser, som dag ud og dag ind medfører stærkt belastende trafik. Dette forhold blev kraftigt fremhævet af beboere ved borgermødet den 30. oktober.

NOAH-TRAFIK vil på grundlag af ovenstående opfordre de ansvarlige politikere til at skåne København for begge parkeringsanlægge, der vil gøre de trafikale og miljømæssige problemer i byen og indfaldsvejene endnu mere belastende for borgerne.