 
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik] |
|
[Trafikgruppens forside] [Trafik links] [Om NOAH-Trafik] [Pressemeddelelser mv.] [Skriv til NOAH-Trafik] |
Alt for lidt trafik til motorvej Århus - HerningKøbenhavn den 9. marts 1999 Folketingets finans- og trafikudvalg
Vedrørende trafikken på strækningen Herning-Silkeborg-Århus. NOAH-TRAFIK retter denne henvendelse i anledning af diskussionen om en evt. ny vej på nævnte strækning . Vi har indhentet og analyseret oplysninger om trafikmængderne mellem byerne time for time. Analysen viser entydigt, at der selv i myldretiden er masser af ledig vejkapacitet på strækningen, hvorfor anlæg af en motorvej er helt unødvendig og derfor vil være udtryk for et gigantisk spild af naturværdier og skattekroner. De små trafikmængder giver intet grundlag for at bygge en motorvej med en timekapacitet på 8.000 biler og en døgnkapacitet på ca. 200.000 biler. Det ville svare til at bygge et nyt Rigshospital på Samsø. Der er tilmed meget gode muligheder for at give trafikanterne fremragende kollektive transportmidler i stedet for en dyr og ødelæggende vej, hvis skattekronerne bruges fornuftigt. Vejdirektoratet skønner, at alene delstrækningen fra Bording til Låsby som motorvej vil koste mellem 1,4 og 7,8 milliarder kroner - alt efter linieføringen. Det svarer til prisen for 42 - 236 IC3 togsæt. (DSB har nu ialt 90 togsæt til hele landet). Undersøgelsen viser f.eks, at der kun er ca. 1.067 personer i bilerne i"spidstimen" ved Pårup, midt mellem Herning og Silkeborg. Det er ikke flere end der kan sidde i 8 IC3-togsæt eller 21 busser. Undersøgelsen viser også, at der i "spidstimen" ved Låsby mellem Silkeborg og Århus kun er ca. 1.735 personer i bilerne. Det svarer til hvad der kan sidde i 35 busser eller 12 IC3 togsæt. På alle andre tidspunkter af døgnet er der naturligvis tale om endnu færre personer. Oplysningerne om antallet
af køretøjer på strækningen Herning-Silkeborg-Århus
stammer fra perioden 15. august 1998 til 15.november 1998. Sådanne
trafiktal på strækningen - time for time - er aldrig offentliggjort
før. Vi har først analyseret trafikken ved Pårup mellem
Herning og Silkeborg:
Som det kan ses af tabellen er kapaciteten for den eksisterende 2-sporede hovedvej sat til 2200 biler pr. time. Det er tilmed i underkanten, idet nyere forskning peger i retning af, at kapaciteten i stedet er op til 2500 biler i timen. Kilde: "Vejtrafik, Trafikteknik og trafikplanlægning". Polyteknisk Forlag 1994. Den næste analyse vedrører
strækningen ved Låsby mellem Silkeborg og Århus. Vi har
set på den samlede trafik i begge retninger fra tidlig morgen til
midnat:
Som det kan ses af beregningerne er der også her masser af ledig vejkapacitet og de personer, der transporteres på strækningen kunne let transporteres med andre transportmidler og ved samkørsel. En lille del af trafikken er lastbiltrafik, hvilket betyder, at der ovenikøbet er tale om færre personer end i beregningen. Hvis en del af biltransporten med én person i hver bil blev erstattet med kørsel i bus eller tog og samkørsel ville der være endnu mere plads på vejene bl.a. til vare/lasttrafikken. Den nuværende vej bør sikres med cykelstier på hele strækningen. De lokale problemer i Silkeborg må løses ved at stimulere folk til i højere grad at bruge cykel og kollektive transportmidler i lokaltrafikken. Den kollektive trafik på strækningen Århus-Silkeborg-Herning bør udbygges kraftigt. I første omgang vil det være fint med indsættelse af IC3-tog. De skulle køre med 20 minutters interval i myldretiderne og f.eks. hver halve time på andre tidspunkter. På lidt længere sigt vil det være en god ide at anlægge en ny bane fra Århus til Silkeborg. En tidligere analyse viser at en sådan nærbane kan anlægges for reletivt beskedne midler sammenlignet med en motorvej. At udbygge det danske vejnet yderligere er derimod i skærende modstrid med alle Folketingets målsætninger og handlingsplaner på trafik- og miljøområdet . Hver eneste ny stor vej skaber mere trafik, hurtigere kørsel, større energiforbrug og større CO2 udslip. Samtidig undergraves muligheden for energibesparende og miljøvenlige kollektive trafikløsninger. Ifølge FDM stiger energiforbruget med 35%, forureningen med 48 % og støjen med 56% når bilhastigheden stiger fra landevejshastighed på 80 km/timen til de 120 km/timen, som mange beklageligvis kører på en motorvej. Det er ikke så mærkeligt at Vejdirektoratet kæmper for at få en motorvej på strækningen. Det sker for at undgå, at deres nybygningsafdeling skulle blive nedlagt i erkendelse af, at Danmarks vejnet allerede er færdigudbygget. Det danske vejnet er gennem de 50 år, som Vejdirektoratet har eksisteret, udbygget til et meget højt serviceniveau. Danmark har således verdens 3. mest udbyggede vejnet og det bedste blandt EU-landene hvad angår kvalitet og kapacitet (se note). I sin iver for at få nye arbejdsopgaver tilslører Vejdirektoratet i sin tidligere udsendte miljøvurdering karakteren af de transportopgaver, som skal løses på strækningen. Man præsenterer kun offentligheden for døgntal for trafikken. Man skal naturligvis i en seriøs miljøvurdering se på trafikken på forskellige tidspunkter og på køretøjernes udnyttelsesgrad. Det er nødvendigt for at kunne vurdere alternativer til nye veje. I en seriøs miljøvurdering skal der tillige være beregninger af, hvordan større eller mindre dele af de transporterede personer kunne tilbydes mere miljøvenlige transportmuligheder. Myldretidsundersøgelser er således helt nødvendige. Det er usagligt og økonomisk uforsvarligt at kræve anlæg af store veje fordi der på enkelte tidspunkter måtte forekomme små forsinkelser af biler med én person i hver bil. Hvis blot en del af bilisterne lod bilen blive hjemme og i stedet tog bus/tog eller kørte sammen ville der på alle tidspunkter være endnu mere plads på vejene. Biltallet i myldretiden kunne således reduceres med ca. 38 %, hvis der blot var en gennemsnits-belægning pr. bil på 2 personer og ikke som nu 1,25. Endnu bedre, mere miljøvenligt og trafiksikkert ville det være at satse på en massiv forbedring af bus/tog-trafikken og lave takster. Det er også vigtigt at påpege, at pendlerne får stor samfundsstøtte til at fylde op på vejene i myldretiden. Befordringsfradragene er nemlig steget voldsomt de senere år. Det forekommer ikke rimeligt, at samfundet oveni denne støtte skal investere i store veje fordi pendlingen foretages med uhyre lille belægningsprocent i bilerne og når der forholdsvis let kunne opbygges fælles transportsystemer, der ikke var så energikrævende, miljøbelastende og arealkrævende. NOAH-TRAFIK har kigget på udviklingen
i samfundsstøtten til pendling Herning-Århus fra 1992 til
1998. Fradragets værdi er ca. 42 % af nævnte beløb.
Med venlig hilsen
Note: World Competitivenes Report, 1995 placerer Danmark sådan når det gælder vejnettets kvalitet og kapacitet i forhold til trafikmængderne.: 1. Singapore
-- Yderligere oplysninger:
NOAH
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||